pasningsdebuten

puha, så har jeg min søn hjemme igen - dejligt, hvor har jeg savnet ham....(L)

Lasse blev passet med overnatning for første gang igår, mens vi var til kobberbryllup. Og det var bare gået så fint, og nemt.... dejligt, han havde spist, drukket og grinet og leget og sovet som en drøm. Var lige tørstig kl 2 i nat, og stod også tidligere op end sædvanligt, men ellers ingenting.
MEEEEN, fuck hvor hvor var det svært at køre fra ham - min mand kiggede på et tidspunkt på mig på en bestemt måde, og sagde " nåååååå lille skat, savner du Lasse, hvaaaaa"... og så tuuuuuudede jeg bare. Han blev helt utilpas over det, og saggde straks undskyld, fandt en serviet osv.... Så det var med en smule forgrædte øjne, jeg mødte op til festarrangementet..... Heldigvis kunne jeg jo give allergi skylden, tsk tsk;)

og tænk - alle de tanker og følelser for ingenting...

Hvordan havde i det første gang, i skulle "overlade" de små til andre, mere end et par timer eller noget?

Jannie:D - der godt tør lade sønnen blive passet nu

Hvor skønt, at det gik så godt ;)
Vi har stadig første pasning med overnatning til gode..... Det bliver nok ikke forløbig det kommer til at ske, og jeg glæder mig heller ikke8(

arhhkk jeg hader det helt vildt, men når jeg er afsted, så er det som om jeg ikke rigtigt tænker på det. Jeg har lige været en weekend i Jylland hos veninderne og i mens var lillepigen sammen med sin far og de hyggede sig......og derfor var jeg helt rolig og nød min togtur på 4 timer med blade og slik og en lur..ahh.

De andre gange, hvor hun er blevet passet, har hun skreget som en stukken gris eller ikke været ret glad og lidt betuttet.......og så har jeg det bare SÅ skidt med at skulle få hende passet og nyder intet alligevel. Så har det bedst med, at hun bare er sammen med hendes far, hvis jeg skal slappe af og nyde alenetid. Men det er jo også gået godt nogle gange og det må jeg huske.......Men men men ved jo godt at der til sommer kommer en del ting, hvor børn ikke er velkomne, så der skal farmor passe - vi skal bla. til Jylland en hel weekend og er langt væk så jo.....og jeg er allerede begyndt at få ondt i maven over det. Jeg ved udemærket at det er noget pjat, men mine følelser siger noget andet ;)

[citat][f][småt]Jeanette skriver:[/småt][/f] arhhkk jeg hader det helt vildt, men når jeg er afsted, så er det som om jeg ikke rigtigt tænker på det. Jeg har lige været en weekend i Jylland hos veninderne og i mens var lillepigen sammen med sin far og de hyggede sig......og derfor var jeg helt rolig og nød min togtur på 4 timer med blade og slik og en lur..ahh. De andre gange, hvor hun er blevet passet, har hun skreget som en stukken gris eller ikke været ret glad og lidt betuttet.......og så har jeg det bare SÅ skidt med at skulle få hende passet og nyder intet alligevel. Så har det bedst med, at hun bare er sammen med hendes far, hvis jeg skal slappe af og nyde alenetid. Men det er jo også gået godt nogle gange og det må jeg huske.......Men men men ved jo godt at der til sommer kommer en del ting, hvor børn ikke er velkomne, så der skal farmor passe - vi skal bla. til Jylland en hel weekend og er langt væk så jo.....og jeg er allerede begyndt at få ondt i maven over det. Jeg ved udemærket at det er noget pjat, men mine følelser siger noget andet ;)[/citat] åhha, det må være træls, hvis du kan mærke på hende hun ikke er tilpas med det! Så nyder man nemlig ikke det man skal til alligevel nej.....Men det kunne jo godt lyde lidt til at hun ikke er klar til det endnu? Kender godt det med følelserne, de går bare lige ind under huden :'( Jeg tænkte heller ikke så meget over det, da arrangementet var igang, men det var bare så hårdt at køre fra ham:$ Jeg havde dog også aftalt med mine forældre at de skulle sms-opdatere mig ang de store ting:spisning, hvornår sov han osv.... Det gjorde jeg nemmmere kunne slappe af. Jannie

heaven skriver:

puha, så har jeg min søn hjemme igen - dejligt, hvor har jeg savnet ham....(L)

Lasse blev passet med overnatning for første gang igår, mens vi var til kobberbryllup. Og det var bare gået så fint, og nemt.... dejligt, han havde spist, drukket og grinet og leget og sovet som en drøm. Var lige tørstig kl 2 i nat, og stod også tidligere op end sædvanligt, men ellers ingenting.
MEEEEN, fuck hvor hvor var det svært at køre fra ham - min mand kiggede på et tidspunkt på mig på en bestemt måde, og sagde " nåååååå lille skat, savner du Lasse, hvaaaaa"... og så tuuuuuudede jeg bare. Han blev helt utilpas over det, og saggde straks undskyld, fandt en serviet osv.... Så det var med en smule forgrædte øjne, jeg mødte op til festarrangementet..... Heldigvis kunne jeg jo give allergi skylden, tsk tsk;)

og tænk - alle de tanker og følelser for ingenting...

Hvordan havde i det første gang, i skulle "overlade" de små til andre, mere end et par timer eller noget?

Jannie:D - der godt tør lade sønnen blive passet nu

Ja de kan hurtigt jogge i spinaten de kære mænd ;)

Jeg havde det faktisk helt fint første gang jeg skulle være væk fra Oliver, og der var han ca 3 mdr, vi skulle til bryllup hos min kusine med overnatning. Han blev passet her af sin Bedste og det var også bare gået super godt! Jeg glædet mig til at komme hjem til ham, men imens vi var væk nød jeg at være ude og jeg vidste han havde det godt.
Jeg har det sådan lidt at når vi skal afsted så skal jeg også nyde at være afsted ellers kunne jeg lige så godt blive hjemme.

-Nadia

Nadi skriver:

Ja de kan hurtigt jogge i spinaten de kære mænd ;)

Jeg havde det faktisk helt fint første gang jeg skulle være væk fra Oliver, og der var han ca 3 mdr, vi skulle til bryllup hos min kusine med overnatning. Han blev passet her af sin Bedste og det var også bare gået super godt! Jeg glædet mig til at komme hjem til ham, men imens vi var væk nød jeg at være ude og jeg vidste han havde det godt.
Jeg har det sådan lidt at når vi skal afsted så skal jeg også nyde at være afsted ellers kunne jeg lige så godt blive hjemme.

-Nadia

Da han var 3 mdr??? Hold da op, det ville jeg ikke have kunnet - hatten af for det!!!
Og ja - et eller andet sted er det jo noget pjat at man er så bekymret - man overlader jo ikke sit barn til nogen, man ikke er tryg ved og stoler på... Men som jeg sagde til min stakkels mand: det er vel ikke så underligt at man har det underligt lige den første time. Tænk at nu har jeg været sammen med Lasse i mere eller mindre døgndrift i 18 mdr (graviditet og de 9 mdr udenfor, hehe). Men han havde jo det godt, og jeg nød også at være kommet afsted, da først jeg lige havde sundet mig i bilen:P

jannie

heaven skriver:

Nadi skriver:

Ja de kan hurtigt jogge i spinaten de kære mænd ;)

Jeg havde det faktisk helt fint første gang jeg skulle være væk fra Oliver, og der var han ca 3 mdr, vi skulle til bryllup hos min kusine med overnatning. Han blev passet her af sin Bedste og det var også bare gået super godt! Jeg glædet mig til at komme hjem til ham, men imens vi var væk nød jeg at være ude og jeg vidste han havde det godt.
Jeg har det sådan lidt at når vi skal afsted så skal jeg også nyde at være afsted ellers kunne jeg lige så godt blive hjemme.

-Nadia

Da han var 3 mdr??? Hold da op, det ville jeg ikke have kunnet - hatten af for det!!!
Og ja - et eller andet sted er det jo noget pjat at man er så bekymret - man overlader jo ikke sit barn til nogen, man ikke er tryg ved og stoler på... Men som jeg sagde til min stakkels mand: det er vel ikke så underligt at man har det underligt lige den første time. Tænk at nu har jeg været sammen med Lasse i mere eller mindre døgndrift i 18 mdr (graviditet og de 9 mdr udenfor, hehe). Men han havde jo det godt, og jeg nød også at være kommet afsted, da først jeg lige havde sundet mig i bilen:P

jannie

Jeg ammede ikke så det var jo ikke et problem med fyldte babser ;) og du har ret man overlader jo ikke sit barn til en man ikke er tryg ved. At jeg så ALDRIG ville overlade ham til min svigermor idag er en anden siden af sagen.
Jeg tror også bare at jeg er en af dem der har brug for at komme ud og få noget nyt imput ellers bliver jeg skør i bolden (mere end jeg er i forvejen :P).
Og man får jo lov til at snakke om hvor skøn ens barn er, det ELSKER jeg (L) Men hvilken mor gør ikke også det?