titte skriver:
SÅ skete det jeg aldrig har prøvet før, en spontan abort... ( uge 12+4)
Har haft brunligt udflåd den sidste uges tid og i weekenden
Var på weekend besøg hos svigerforældrene i weekenden hvor der nu kom lidt friske bloddråber. Søndag aften begyndte det at kun være frisk blod og maven blev spændt. Natten var urolig og havde ondt i mave og lænd. Måtte stå op tidligt søndag morgen , ned og tisse og havdfe nu virkelig ondt. Både i lænden og i maven som om den var ved og sprænge. Ku næsten ikke holde ud at være nogen steder, hverkan stå, sidde eller ligge. Min svigermor( tidligere sygeplejerske) kom op og jeg fortalte hvordan jeg havde det, hun ringede så til sin læge og forhørte sig. Imens lægger jeg mig på sofaen og pludselig gør det ikke ondt mere, jeg hoster lige let og mærker så der kom noget ud dernede. Går på toilettet og og ned plumper bebs i moderklage og det hele
Svigermor tager den op og fortæller til lægen om str og at den er hel, i følge lægen er babyen ikke str. svarende med den uge jeg er i( som er sikker beregning) Men må have været død i nogle uger. 
og så kom styrtblødningerne med tilhørende klumper bare løbende over dagen, hvor det bare ikke til at forstå eller forholde sig til , skulle jo have været til scannong fredag, tiden over de 12 uger igang hvor man jo var "sikker" og så tom mave. Så mærkeligt , har haft stor fin mave på længe og den er der stadig som var jeg gravid, kun den kraftige blødning er der som bevis for intet er som det var
Den opsparede julegave til familien holdt ikke længe, og storesøster på 5,5år var helt knust over hun ikke skulle være storesøster alligevel.
syntes det svært svært at komme videre og alligevel føløs det så tomt at jeg har svært ved at græde men kun kan tænke praktisk...
Sidder her og læser dit indlæg. Sender de dybeste tanker og medfølelse til jer i denne svære stund..
Jeg har selv prøvet det, andede dog ikke jeg var gravid men pludselig lå der bare en blodpøl på gulvet og så står man der og tænker, øhh hvor kom det lige fra, barbu på sygehus og får af vide maven er tom efter at en lille baby havde lægget der inde. Får lavet en kikkert undersøgelse for at være sikker på alt er ude, og da jeg vågnede var jeg utrøstelig. Tudet som aldrig før.
Så ved hvad i går igennem. Det er aldrig sjovt og miste et barn om det er ufødt eller levende. Tab ikke modet trøst dig med du har en dejlige pige og at det nok skal komme at du blir gravid igen.
Jeg fik af vide af sygehuset jeg skulle tænke på det sådan her at der var noget galt med den lille så det var bedst det skete som det gjorde i stedet for at miste det under fødslen eller efter. Og det kan jeg jo kun give dem ret i.
Jeg håber i snart kommer oven på igen..
Varme Tanker
Fra mig. 
