Jeg kender det rigtigt godt, og så alligevel ikke. 
Normalt er jeg typen, der kan blive fysisk dårlig af at gå og bekymre mig, men indtil videre er jeg faktisk lidt overrasket over mig selv.
Mine bekymringer var størst indtil Nakkefoldsscanningen var overstået og derefter kom der langt mere ro på.
Jeg har også den holdning, at hvis der går noget galt og barnet ikke længere er, så er det fordi det har været sygt. Jeg ved godt, at det lyder enormt koldt, men det ændrer ikke på det faktum, at jeg selvfølgelig ville være sønderknust og meget svær at samle op igen, hvis det skete. Det er virkelig vores ønskebarn 
og vi er begge ovenud lykkelige over graviditeten!
Men det er nok en måde, hvorpå jeg passer på mig selv, for ellers ville jeg seriøst blive skør i graviditeten 
Men jeg har så fået tid til hjertescanning, da de mistænker, at jeg har sukkersyge. Og når moren har sukkersyge er der risiko for hjertefejl hos barnet 
Så nu er bekymringerne selvfølgelig dukket op igen. Men det hører nok med til dét at blive forældre, for det er jo det vi er blevet, nu hvor vi også er gravide. Og mon ikke den bekymring fortsætter hele livet? 
/Karina 18+6
Anmeld
