Helle?

-Hvornår var det nu I fik videre svar vedr. Louise?

-Hvordan går det med din mor?

oooopppp

Sorry. Havde slet ikke set dit indlæg.

Louises prøver fik vi svar på i sidste uge, men det druknede jo lidt i min mors indlæggelse - også fordi de ikke viste noget unormalt.

Louises blodprøver er blevet screenet for alle de kromosomdefekter, der er kendte og opfundet undersøgelser for. Man fandt ikke noget unormalt. Røngtenundersøgelsen var strandet, viste det sig da jeg talte med lægen fra klinik for særlige handikaps. De havde simpelthen ikke fået sendt henvisningen videre. Det er bragt i orden nu, og på torsdag tager vi til riget og får lavet nogle knoglebilleder. De er ikke ligegyldige nu, idet 20 - 30 pct. af alle tilfælde af væksthæmning ikke kan ses i kromosomprøverne men vil kunne vurderes udfra div. knoglers form og str. meget teknisk. Så... så vidt er vi nu.

Hvad angår min mor, så blev hun overflyttet til en sengeafdeling fra intensiv. Lørdag blev hun så udskrevet, og nu sidder hun derhjemme og sover meget af tiden.

Det er selvfølgelig trist, men der er ikke noget at gøre ved det, og nu vil jeg så bare glæde mig over, at jeg fortsat går hjemme, så jeg har overskud til at besøge hende og min far med begge unger jævnligt. Det gør hende glad at se ungerne, og derudover er der ikke meget, der kan lokke et smil frem - desværre.

Tak fordi du spurgte Jeg skal nok vende tilbage, når vi ved mere om Louise.

- Helle

Forstår simpelthen ikke hvordan sådan noget kan "strande"?

Håber din mor får lidt mere lyst og mod på livet igen, når foråret kommer... -Men det er måske ønsketænkning?

Dejligt med en opdatering

Jeg synes det er utroligt, at det tager så lang tid at få afdækket Louises mulige "problem", men sådan er systemt nok bare, men det gør det jo ikke mindre frustrerende.

Mebach skriver:

Forstår simpelthen ikke hvordan sådan noget kan "strande"?

Håber din mor får lidt mere lyst og mod på livet igen, når foråret kommer... -Men det er måske ønsketænkning?

Det strandede på den måde, at hende speciallægen, vi havde konsulteret, glemte at give sekretæren besked om at sende en henvisning til rigets røngten. Blodprøver og alm. fotos blev vi sendt rundt i huset til samme dag. Hvorom alting er, har vi været på riget i dag, og Louise har fået fotograferet hele skelettet. Det tog så en time. Den ene kvinde var fra Bangladesh og den anden fra england (min vurdering) og den ene fattede ikke, hvad den anden råbte ud til kontrolrummet. Louise blev jo ked af at blive holdt så meget fast, mens apparatet var forkert indstillet osv.

Nå, men jeg tillod mig at spørge, om der ville blive sendt besked til klinikken for særlige handikaps - at billederne er taget - eller jeg selv skulle ringe og bede dem trække billederne på deres intra til vurdering. Det fattede de ikke meget af, for som de siger: Alt kører jo automatisk...

Mht. min mor og foråret, så har jeg tænkt nøjagtig det samme de sidste to forår. En smule glæde kan det godt fremtvinge hos hende, men det kræver at jeg/vi slæææber hende ud i det.

- Helle