Min søster irriterer mig !

Uha, jeg er SÅ voldsomt irriteret på min søster for tiden. Hun er bare træls, synes jeg.

Så advarsel: dette er frustration og brok !

Hun har ikke selv børn, men har ønsket barn i mange år og skal nu adoptere. Det er rigtigt dejligt for hende og hendes mand, men de vil nærmest slet ikke snakke om det og de gør INTET klar til barnet før det kommer, hvilket jeg synes er lidt mærkeligt. De har end ikke et rum klar(tømt) som kan være børneværelse.

Nåh, men det der irriterer mig er, at hun bare slet ikke viser oprigtig interesse for mine børn. Hun vil gerne virke som den fantastiske moster, når hun en sjældent gang er sammen med dem (specielt, hvis der er andre tilstede), men så forstår hun bare aldrig at aflæse deres signaler så hun nærmest "kvæler" dem i opmærksomhed og kram. Hun fatter bare ikke at børnene lige skal have lov at se hende an - de ser hende max hver 3. mdr !

Dernæst er det møg irriterende, at hun skal gøre sig klog på alt muligt omkring mine børn. Hun har endda tilladt sig at ville forklare mig hovedreglerne omkring amning !! Ja, der er hun jo den rette til at give gode råd - og jeg spurgte hende IKKE ! Næsten hver gang jeg taler i tlf med hende og fortæller noget om børnene (glad og stolt mor) så siger hun: "det lyder da mærkeligt", "det må man altså ikke med børn " (fx spørge til hvad de har lavet i børnehaven). Jeg er så tæt på nogle gange at sige: "hvad ved du om det, du har faktisk ikke selv børn !", men jeg er bare høflig hver gang, da jeg jo ikke vil såre hende .... selv om hun sårer mig (?)

Det er sket flere gange, at vi har skulle besøge dem, men vi så vælger at finde på en undskyldning og aflyser, for jeg orker det bare ikke. Føler at det hele bliver så falsk.

Hvordan pokker skal jeg forholde mig til hende ?? Skal jeg bare acceptere at hun ikke er den søster jeg ønsker - og den moster jeg ville ønske mine børn havde ???

hmm den er ski svær.... men jeg tror egentlig det bunder i at hun er mega jaloux på dig og din mand.. at i har kunnet lave børn, og hun må adoptere en for at blive mor..
men det er selvfølgelig svært at sige... men kan godt forstå det går dig på.. specielt når en som aldrig selv har været mor vil give gode råd om ting de jo ik har prøvet selv..
har du fortalt hende at du føler dig såret af hende?

aj ved sgu ike havd du skal gøre hvis du ikke vil være bekendt at sige noget til hende. jeg ville helt sikkert ha sagt, at hun ikke vidste hvad hun snakkede om så hun kunne bare lukke ægget!!! men sådan er jeg!

ellers så hold tærkt ud, og vent til de får deres egen så er det helt sikkert hun ikke blander sig på samme måde mere.

Du må ikke bebrejde dem ikke at ville snakke om adoptionen og det faktum at de ikke kan få børn, for det vil jo nok altid gøre ondt at de ikke selv kan blive gravide.

Mht at have værelset klar så kan jeg ikke se at det er et problem da man ikke bare adopterer fra den ene dag til den anden. Der kan gå et godt stykke tid fra man har sagt ja til et barn til det kommer til DK.

Den manglende interesse ville jeg tro at skyldes hun ikke helt ved hvordan børn skal tackles og hvordan de reagerer. Jeg mener hun har jo ikke selv haft nogen så hvordan skal hun vide det? Misforstå mig ikke men måske er det også hårdt for hende at se jer for tit.

Jeg kan så ikke forstå hun skal gøre sig klog på hvordan man behandler børn og hvad de må og ikke må.

Jeg tror måske du skal konfrontere hende med det, og uden at være grov fortælle hende at det sårer dig hun behandler dig sådan og forklare hende at hun egentlig ikke skal stå og diktere hvordan man skal gøre og ikke gøre, for hun ved intet om det...

Når hun en dag selv får barn så vil jeg tro mange ting ændrer sig, men jeg synes ikke du skal vente på det. Gør noget ved det. Det er en eneste måde du vil kunne lave om på det.

Det er slet ikke for at holde med din søster for jeg forstår godt din frustration. Men prøv at tænk over hvordan det ville påvirke dig ikke at kunne få børn.

-Christina

Hunnimus... der sagde du lige alt det jeg ville have sagt. Så kære Ano... nu er der en til der har det som Hunni.

Marie

Kære Ano,

Jeg er langt hen ad vejen enig med hunnimusen.

Med hensyn til det sidste spørgsmål vedr. accept eller ej. Jeg har selv en bror som bestemt ikke altid har været den bror jeg kunne have ønsket mig - hvilket så måske heller ikke gør ham til den onkel jeg kunne ønske for mit barn. Men det ER den bror jeg har - og jeg får ikke andre, og det gør du formentlig heller ikke. Jeg synes du skal tage den snak med hende, og ellers bare acceptere at hun er den hun er - der er ikke nogen af jer der har bedt om hinanden, men i er trods alt i familie, og hun ER moster til dine børn. Mht. at overdynge børnene med krammer osv. hver tredje måned - her må du jo lige skride ind og sige til hende at børnene nok lige skal have lidt luft og tid til at se hende an idet i ikke løber hinanden på dørene, men ellers synes jeg bare at du ikke skal vise ungerne hvis du er træt af hende, for måske de vokser op og synes hun er alle tiders...

Gav det mening?