Så sagde han fra........ igen!

Jeg har tidligere skrevet herinde bla. om hvor meget man må blande sig (min datter ville ikke over til sin far, og jeg ville gerne komme med foreslag til, hvordan det kunne blive bedre for hende at være hos ham) Og et indlæg for lang tid siden om at flytte langt væk fra faderen.

Sagen er nu den, at jeg valgte at flytte (hvilket jeg ikke har fortrudt) Min datter fik endelig selv sagt til hendes far om, hun ikke må sove hos ham, for så har hun det bedre hos ham. Det gik ham med til - til sidst. Efter ham og hans kæreste gik fra hinanden, er der jo også mere plads i sengen. Jeg har kæmpet en kamp med ham omkring flytningen og nu, hvor det hele brænder på hos ham, da han gerne vil have kæresten tilbage og hun ikke vil, ja så kan han (endnu engang) ikke overskue at have vores datter. Så nu ved jeg ikke, hvornår hun skal over til ham igen. På sin vis er jeg lettet, for det giver min datter lidt ro (hun vil nemlig stadig ikke over til ham - måske fordi hun kan mærke at far ikke har det godt) Men synes selvfølgelig også det er synd for min datter, at blive fravalgt. Men håber og tror ikke hun oplever det som et fravalg fra hans side. Og synes da også det er bedre at han siger fra, end at han har hende, mens han er psykisk ustabil. Men det beviser blot at flytningen var det rigtige at gøre. Denne gang har jeg trods alt min familie tæt på, som har mulighed for at hjælpe mig lidt. Sidste gang (lige da vi gik fra hinanden for 4 år siden, sagde han hende også fra pga en depression) der stod jeg helt alene - ingen familie og ingen netværk. Så jeg er godt nok glad for at være flyttet. Det er jo ikke til at vide, hvor mange gange det kommer til at ske igen, at han siger hende fra

Læst 61 gange

Ved godt mit indlæg ikke indeholdt nogle spørgsmål, og ved ikke hvad jeg forventede at få retur..... Men lidt opbakning i en svær stund..... Nå skidt nu....

En hel masse tanker til din datter, jeg får så ondt af hende, jeg har været der selv og ved hvordan hun føler indeni

Håber bare hun er ved godt mod og ikke føler sig alt for svigtet

er ked af at høre at din datter bliver fravalgt af hendes far.. må bestemt ikke være rart for hende at vide at han har valgt ikke at se hende lige nu.. gør jo heller ikke forholdet mellem dem bedre..
har ingen råd da jeg ikke selv har stået i situationen så der kan jeg ikke hjælpe..
men synes det er godt du tænker på hendes følelser.
snakker i om det?? altså dig og din datter?

heidi som har lige har læst dit indlæg for første gang

Puha hvor bliver jeg bare ked af det, når jeg hører fra min datter at hun i lang tid har kunne mærke at fars humør ikke har været godt. Han bliver tit meget hidsig fortæller hun (jeg kan huske hans vredesudbrud fra da jeg var sammen med ham, og kunne blive bange. Ikke for at han vil gøre mig noget, men fordi det var meget ubehageligt.) Jeg sprøger om det er på hende han skælder ud, hvortil hun svare nogen gange  Men han som oftes fortæller hende, at det ikke er hende han er sur på. Men hun bliver alligevel bange og ked af det, når han bliver sur. Sagde til hende, at jeg godt kan forstå, at hun bliver bange og ked, og at det er ganske naturligt. Så siger hun til mig, hvilket er det som fik mig til at græde indvendigt: mor det er derfor jeg ikke har ville over til far, jeg har bare ikke kunne finde ud af at sige det  Tænker så meget igennem om jeg skulle ha gjort noget anderledes. Ikke ha presset så meget på, for at hun skal over til sin far? ha lyttet noget mere til hende - men jeg har virkelig lyttet til hende, men hun har aldrig rigtig kunne forklare, hvorfor hun ikke vil over til sin far. Jeg har sagt til hende, at hun altid kan komme og snakke med mig om ting der sker hos far, jeg bliver hverken ked eller sur. Andre forslag til, hvordan jeg kan hjælpe min datter igennem det her, for kan mærke på hende, at det har påvirket hende meget. Hun er meget lettet over, at hun ikke skal over til sin far, førend han er helt rask. 

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal fortælle hendes far, hvilken påvirkning det har haft på vores datter, at hun har været hos ham, mens han har været syg. Vil det gøre nogen forskel, eller vil jeg bare træde på en mand der i forvejen ligger ned??

.

Det lyder bare rigtig hårdt

Jeg synes det lyder som om du gør det helt rigtige ved at bakke hende op som du gør, uden at svine hendes far til mens hun hører det.

De bedste hilsner

Rosa

 

Jeg må give de andre ret i at du gør det der er bedst for din datter, jeg ved ikke hvor meget man kan forklare et barn på den alder omkring det faktum at hendes far nogle gange har så ondt indeni at han ikke kan klare andre end sig selv, men jeg syntes godt du kan forklare din x når han hart fået det lidt bedre, eller hvis han ønsker at se sin datter igen (og stadig ikke har det bedre) at hun bliver bange, måske bekymret, og det jo ikke er meningen at et barn på den alder skal bære den byrde, måske sætte nogle grundregler op om at det er jeres datter der bestemmer om hun vil sove der, men han så istedet kan få en hel dag med hende, ved ikke om det overhovedet kan lade sig gøre logistikmæssigt.. men mange gange held og lykke med den meget svære situation..

NikitasMoar skriver:

Jeg må give de andre ret i at du gør det der er bedst for din datter, jeg ved ikke hvor meget man kan forklare et barn på den alder omkring det faktum at hendes far nogle gange har så ondt indeni at han ikke kan klare andre end sig selv, men jeg syntes godt du kan forklare din x når han hart fået det lidt bedre, eller hvis han ønsker at se sin datter igen (og stadig ikke har det bedre) at hun bliver bange, måske bekymret, og det jo ikke er meningen at et barn på den alder skal bære den byrde, måske sætte nogle grundregler op om at det er jeres datter der bestemmer om hun vil sove der, men han så istedet kan få en hel dag med hende, ved ikke om det overhovedet kan lade sig gøre logistikmæssigt.. men mange gange held og lykke med den meget svære situation..

tak for dit svar. Desværre kan de ikke se hinanden uden overnatning, da vi nu bor langt fra hinanden. Men jeg har sagt til ham, at jeg er klar til at tage på weekend hos hans mor eller en veninde, for at han kan se vores datter i nogle timer. For jeg ønsker jo ikke, at båndet i mellem dem bliver brudt. Men jeg synes bare ikke, at hun skal over til ham på weekend før han er hel hel hel klar til det. Men er nervøs for, at han melder sig klar førend han er. Jeg har snakket med statsforvaltningen, og de fortæller at han til enhver tid kan kræve samværs aftalen i kraft igen. Altså at min datter skal over til ham i 5 dage (kan dog kun lade sig at gøre indtil sommer hvor hun starter skole) Men 5 dage er bare for længe for min datter at være hos ham. Det har hun sagt i 2 år nu, men han har aldrig lyttet på hende. Så jeg frygter lidt, at han kræver at have hende i 5 dage når han mener han er rask igen. At han stadig ikke går ind og ser på vores datters behov, men kun hans egen. Synes lidt det er det billed jeg kan se. For da min datter ytrede overfor ham, at hun gerne vil være færre dage hos ham, blev hun ikke mødt med forståelse. Men nu hvor han ikke kan overskue at have hende, skal vi vise forståelse over for ham. Lyder det hel hen i vejret at stille det sådan op??

Han ringede til mig igår for at snakke om noget tøj hun har glemt hos ham og i den forbindelse spørger han hvordan hun har det. Jeg spørger ham, og han er sikker på han vil vide det, for jeg vil ikke lyve overfor ham. Han siger at han gerne vil vide det og bliver naturligvis ked af det, da jeg fortalte ham, hvad min datter har sagt til mig. Jeg vil på ingen måde ramme ham (selv om jeg stadig er bitter over hans håndtering af min flytning) Jeg er ikke en der nyder at sparke til en der i forvejen ligger ned, men synes også det er vigtigt, at han ved hvordan vores datter har det.

Rosa skriver:

Det lyder bare rigtig hårdt

Jeg synes det lyder som om du gør det helt rigtige ved at bakke hende op som du gør, uden at svine hendes far til mens hun hører det.

De bedste hilsner

Rosa

 

Tak for dit svar. Jeg håber inderligt, at jeg gør det rigtige i forbindelse med at støtte min datter. Men må indrømme, at det er hårdt.

Jeg tænker mig meget om, når jeg snakker med hende om hendes far. Hun skal på ingen måde føle sig splittet imellem os, og det har jeg været opmærksom på lige siden vi gik fra hinanden. Bla. sagde min datter, da min ex modsatte sig flytningen og fik midlertidig bopælsret over hende: far er dum! Hvortil jeg svarede: nej skat, far er ikke dum. Men det kan være dumt det som far han gør. Men dum, det er han ikke.