Cecilia84 skriver:
Det er rigtig dejligt at høre en der er så forstående! 
Synes ofte man bliver mødt med den holdning at man er ret forkælet som enlig, hvilket jeg bestemt ikke føler.. Jeg ville være SÅ meget på røven hvis ikke jeg havde min mor til at hjælpe mig med ting som f.eks. indkøb! Hun er den eneste jeg kender med bil, så de større indkøb kan hun hjælpe med nu hvor jeg ikke har en mand til den slags... Penge er én ting men støtten og hjælpen fra en tæt på (hvilket jo traditionelt set skulle være barnets far) er jo klart det vigtigste!
Det tager ret lang tid at sætte sig ind i hvor meget støtte man kan få, hvordan og hvornår man kan ansøge om det osv. men så har man jo noget at foretage sig i den tid man går og venter på at bebs skal ankomme Jeg tror da jeg har nogenlunde styr på det nu og venter nu i spænding på at se hvor meget jeg ender med at få nuher det første kvartal efter Gustavs fødsel
Jamen jeg kan virkelig sætte mig ind i det, netop fordi det kan ske for os alle, at vi bliver alene mor! Der er ingen der kan forudsige hvad fremtiden bringer, og derfor er det meget rart at vide...
Jeg kunne også forstille mig, at hvis man blev alene mor efter barnet var født, ville det være svært at sidde med alle de papirer som skal udfyldes korrekt, sammentidig med at man skal sørge for den lille. Der efter skal man også vente op til nogle måneder på svar, og i den tid overleve med økonomien og stres. Altså måske lyder det overdreven, men sådan ser jeg det for mig.
Men det er da dejligt der er hjælp at hente, mener bare det burde være mindre kompliceret, og de burde hjælpe studerende fordi de tager en uddannelse med baby eller ej. Men med en baby er det hele bare mere kompliceret! Der er mange der netop mener man skal få børn under uddannelse, fordi vi ellers vil få der store hul i samfundet om mange år... Derfor synes jeg også hjælpen skal være der
Håber ikke det lyder for kritiserende af samfundet, for det er det ikke
Anmeld
