Ikke nogen overraskelse men den biologiske far har nægtet...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6. januar 2010

BetonSlotsPrinsesserne



at anerkende faderskabet, så nu står den på blodprøver.

Synes simpelthen det er umanerligt frækt når han udmærket ved at det er ham som er far til Silje og så ovenikøbet fordi jeg havde bedt ham om at fraskrive sig faderskabet, da jeg ikke vil have noget med ham og hans (mangel på) penge at gøre men det ville han ikke, da han allerede har fraskrevet sig et barn.

Jeg ved godt at han kun gør det her for at ramme mig, hvilket han ikke gør. Han gør kun som forventet men at han vil påføre min lille datter den smerte pga det, kan jeg simpelthen ikke begribe. Fuck han er syg i hovedet.



hejsa, kæmpe kram til dig, ved hvordan du har det. Har været igennem det samme (faren anerkendte dog alt var rigtig hvad jeg havde fortalt i retten, men for at ramme mig, ville han ha blodpørver), og venter nu på svar fra blodprøverne. .

de er så onde de mænd, de rammer os med deres blodprøvep.. men mest af alt vores dejlige børn, og det er det der gør allermest ondt

Knus til dig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. januar 2010

BetonSlotsPrinsesserne

Agnete skriver:

Kan godt forstå, at du er gal på ham. Har selv været det igennem med faderskabssag for 3 år siden.

Had ligger meget langt fra mig, men de to gange min datter fik taget blodprøver hadede jeg virkeligt hendes far, at han ville være så ond mod sin egen datter, bare for at ramme mig.

Ved ikke om det er nogen trøst, men blodprøverne glemmer babyerne heldigvis igen.



Ved godt det ikke hører hjemme her. Men mht blodprøver, så kommer det altså anpå hvor gamle børnene er for at de glemmer det med det samme.
Astrid var 8mdr og glemte det ikke med det samme. Holdte jeg hende på en bestemt måde begyndte at hun at skrige som en gal, og da jeg ville sætte mig på stolen igen hvor prøverne var blevet taget skreg hun endnu mere. Selvom det hele var overstået.

Anmeld

7. januar 2010

Leneur

Astrids-mor skriver:



hejsa, kæmpe kram til dig, ved hvordan du har det. Har været igennem det samme (faren anerkendte dog alt var rigtig hvad jeg havde fortalt i retten, men for at ramme mig, ville han ha blodpørver), og venter nu på svar fra blodprøverne. .

de er så onde de mænd, de rammer os med deres blodprøvep.. men mest af alt vores dejlige børn, og det er det der gør allermest ondt

Knus til dig



Jeg regner nu ikke med at vi skal i retten pga blodprøverne men man skal jo aldrig sige aldrig pga fjolset. Hvis han så efter faderskabet er fastslået kræver samkvem ja så må vi ad rettens vej, for jeg vil kæmpe for at han ikke skal have noget med hende at gøre men jeg håber da at de sidste 4 mdr har indikeret at han ikke vil have noget med hende at gøre, for der har han kun kontaktet mig en gang.

Anmeld

9. januar 2010

felicity

Leneur skriver:



Jeg regner nu ikke med at vi skal i retten pga blodprøverne men man skal jo aldrig sige aldrig pga fjolset. Hvis han så efter faderskabet er fastslået kræver samkvem ja så må vi ad rettens vej, for jeg vil kæmpe for at han ikke skal have noget med hende at gøre men jeg håber da at de sidste 4 mdr har indikeret at han ikke vil have noget med hende at gøre, for der har han kun kontaktet mig en gang.



min smukke datter blir 2 år den 14 feb. og hendes far er ligeglad med hende, han har set hende 2 gange, og det var da lige da hun var blevet født. han har underskrevvet faderskabet men gider hende slet ikke.

jeg vil også gøre alt for at han ikke ser hende i dag. men jeg ved også at der kommer en dag hvor hun vil høre noget ude i byen, ( vi bor i samme by )  og jeg tænker tit på hvad jeg skal sige når engang det berygtede spørgsmål kommer fra hende-  men jeg er også kommet til den konklusion at det må jeg tage til den tid.

men fuck hvor jeg hader den mand! han kan simpelthen ikke være det bekendt overfor sin datter.

 

Anmeld

10. januar 2010

Leneur

felicity skriver:



min smukke datter blir 2 år den 14 feb. og hendes far er ligeglad med hende, han har set hende 2 gange, og det var da lige da hun var blevet født. han har underskrevvet faderskabet men gider hende slet ikke.

jeg vil også gøre alt for at han ikke ser hende i dag. men jeg ved også at der kommer en dag hvor hun vil høre noget ude i byen, ( vi bor i samme by )  og jeg tænker tit på hvad jeg skal sige når engang det berygtede spørgsmål kommer fra hende-  men jeg er også kommet til den konklusion at det må jeg tage til den tid.

men fuck hvor jeg hader den mand! han kan simpelthen ikke være det bekendt overfor sin datter.

 



Ja rygtet siger at han er draget til Sjælland og det håber jeg er sandt, for satser da på han ikke har lyst til at bruge 6 timer ialt på transport, når samværet til at starte med er omring 1 times tid.

Jeg hader ham ikke, har bare intet tilovers for ham og synes han er MEGET urimelig.

Anmeld

1. februar 2010

bredkjaer1

@spire skriver:

Hej!

Hvor er det kedeligt at læse.. 

Står lidt i samme situation.. Skal føde til februar, men faderen er en spasser gange 10, og jeg frygter SÅ meget at han nægter at anerkende sig faderskabet, til trods for at vi har talt om det mange gange og han har LOVET at underskrive papirerne.. Ville simpelthen ikke kunne bære at min lille datter skal udsættes for alt det unødvendige stikkeri, bare pga ham..! De dumme mænd altså!

Føler med dig, og håber virkelig i klarer den.. 

Mange herfra

@spire 32+4



Forstår kun for godt hvordan du har det.

Jeg har en lille datter på knap 3 mdr. Jeg valgte at beholde hende, da jeg fandt ud af jeg var gravid. Og hendes fars reation gik fra at ville være med hele vejen, til at ville have fuld forældremyndighed, til intet at ville have med hende at gøre, så at ville være med hele vejen, til ikke at ville have noget med hende at gøre, så 4 mdr før termin kom den store "dybe" undskyldning- nu var han klar og ville være der både for mig og hende og ville skabe en familie sammen, hvilket holdt ved indtil en måned før termin, hvor han igen vendte 180 og erklærede han ikke var klar.

Jeg skrev en besked en måned efter termin og godt to uger efter fødslen om han ville se et billede, da jeg intet havde hørt fra ham. Men fik beskeden at han ikke var interesseret; han skulle videre med sit liv! Siden har der ikke været kontakt.

Går med en evig indre uro- hvad bliver det næste?

Papirerne til statsforvaltningen blev sendt i starten af december, men har stadig intet hørt, har i nogle erfaringer omkring hvor længe sådan noget tager, og hvad jeg kan forvente i forbindelse med faderskabssag og evt test?

-Tina

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.