Hungre efter søvn....

I skrivende stund er jeg desperat ....eller det er jeg ikke engang længere.

Jeg er nået dertil, hvor "det hele Kr¤ft-stejleme også bare kan være ligemeget så!" .....for der er så mange dage, hvor jeg mangler overskud og søvn, og det gør mig selvfølgelig en smule sensitiv og nemmere til at blive irritabel, småsur og vrissende og egentlig også lidt modløs og ked af det, når det står allerværst til.

I nat har jeg maks sovet 2 timer. Celina sørgede for underholdning resten af natten...
Efter et utal forsøg over et par timer med både tør ble, flaske og tør ble igen (for ja, hun sked selvfølgelig i bleen kort tid EFTER jeg netop havde skiftet hende), bøvse hende, berolige hende og putte med hende. Virkelig forsøge at finde et overskud, som bare ikke rigtigt var der, og som ihvertfald forsvandt endnu mere som timerne gik.

Jeg var hele registeret igennem følelsesmæssigt.
Og nu har jeg det mildest talt elendigt med det.
Til sidst lå hun i sin vugge og SKREG (fordi det ikke passede hende), mens jeg lå med dynen op om ørerne og talte baglæns ned fra FEMHUNDREDE

Jeg tog hende op, og hun fik så lige vækket Bianca .....GRRRR, så talte mor med STORE BOGSTAVER - igen. Og under vræl og tårer + snot, fik jeg hende pakket ind og smidt udenfor i barnevognen, og der var ro med det samme!

Men min søvn er spoleret. Og det er min dag nko også allerede, mere eller mindre, for jeg bliver helt tom, og trist bare ved tanken. Jeg orker ikke (endnu) en dag, hvor jeg kun lige skal køre på laveste blus af energi.
Jeg vil jo gerne være en glad og overskuds-agtig mor.

Mine tanker kan ikke undgå at falde på fremtiden, som er snarlig, hvor min barsel slutter, og jeg igen skal på job eller måske i skole.
Hvordan skal jeg hænge sammen, hvis jeg skal passe studie/job på så utrolig lidt søvn (selvfølgelig er der gode perioder også og nætter, hvor jeg får en udemærket søvn ....men slet ikke nok af dem!)

Celina var virkelig billigt til salg i nat, og da jeg var mest bidt af frustration/træthed/irritation/desperation havde jeg nogle ret grimme tanker ....jeg kunne ALDRIG drømme om, at gøre mine børn fortræd, men ughhhh........ Jeg var simpelthen så arrig indeni.

Nu har jeg det rigtig træls med det....   ....har såmænd også vrælet
Men det hjælper jo ingenting! Jeg ved bare snart ikke, hvad jeg skal gøre?!
Hvis det fortsætter sådan for længe ad gangen, så bliver jeg jo helt bims!
Og Kenneth arbejder meget i perioder, så han er væk i et døgn (og ofte lidt længere tid også) af gangen. Og på hans job, får han også sjældent ret meget søvn, så jeg kan jo ikke ligefrem forvente, at han kommer hjem og har det nødvendige overskud. Suk!

NÅ..... men jeg trængte også bare til at øffe og beklage mig.

Når mørket forsvinder og dagen først er igang, så bliver alting nok alligevel bedre...måske.
Nu skal jeg ihvertfald ind og have Bianca op. Hun skal jo i vuggestue.
Det har ellers været dejligt med 2 uger hjemme sammen. Sikke tiden flyver.

Beklager mit indlæg (som altid, næsten) blev så langt.

GODMORGEN - og god dag til dig og din dejlige unge som sikkert har sovet godt.


Hilsen en vrissen og dødtræt mor-Katrine.

Stakkels dig Katrine

Har Celina altid haft svært ved at sove om natten? Hvor meget fast føde er hun oppe på om dagen? Hvordan falder hun i søvn om aftenen? Og hvad gør du, når hun vågner?

Lina sover også mere uroligt om natten i øjeblikket - men det er slet slet ikke at sammenligne med det, du oplever med Celina - hun er vågen ca. 4 gange i løbet af natten og skal have sutten, holdes i hånden eller ligge på armen lidt for at finde ro. Hun får ikke mad om natten længere. Vores små piger er jo igang med 36-ugersspringet, der starter her omkring de 33 uger...det kan godt passe med, at Celina er en uge yngre end Lina, ikke? Lina blev nemlig 33 uger i sidste uge... 

Jeg håber, du kan få ro til en lur sammen med Celina i løbet af dagen - søvnmangel er den rene tortur!

Og så husk lige, at det altså er helt normal en reaktion du har, når du bliver sur, frustreret og ked af det, fordi du ikke får din søvn...jeg har også talt med store bogstaver og bandet til og over både Lina og Annika - sådan er det bare...og jeg synes sg* det er okay en gang imellem...en mor er også et menneske!

I skrivende stund er jeg desperat ....eller det er jeg ikke engang længere.

Jeg er nået dertil, hvor "det hele Kr¤ft-stejleme også bare kan være ligemeget så!" .....for der er så mange dage, hvor jeg mangler overskud og søvn, og det gør mig selvfølgelig en smule sensitiv og nemmere til at blive irritabel, småsur og vrissende og egentlig også lidt modløs og ked af det, når det står allerværst til.

I nat har jeg maks sovet 2 timer. Celina sørgede for underholdning resten af natten...
Efter et utal forsøg over et par timer med både tør ble, flaske og tør ble igen (for ja, hun sked selvfølgelig i bleen kort tid EFTER jeg netop havde skiftet hende), bøvse hende, berolige hende og putte med hende. Virkelig forsøge at finde et overskud, som bare ikke rigtigt var der, og som ihvertfald forsvandt endnu mere som timerne gik.

Jeg var hele registeret igennem følelsesmæssigt.
Og nu har jeg det mildest talt elendigt med det.
Til sidst lå hun i sin vugge og SKREG (fordi det ikke passede hende), mens jeg lå med dynen op om ørerne og talte baglæns ned fra FEMHUNDREDE

Jeg tog hende op, og hun fik så lige vækket Bianca .....GRRRR, så talte mor med STORE BOGSTAVER - igen. Og under vræl og tårer + snot, fik jeg hende pakket ind og smidt udenfor i barnevognen, og der var ro med det samme!

Men min søvn er spoleret. Og det er min dag nko også allerede, mere eller mindre, for jeg bliver helt tom, og trist bare ved tanken. Jeg orker ikke (endnu) en dag, hvor jeg kun lige skal køre på laveste blus af energi.
Jeg vil jo gerne være en glad og overskuds-agtig mor.

Mine tanker kan ikke undgå at falde på fremtiden, som er snarlig, hvor min barsel slutter, og jeg igen skal på job eller måske i skole.
Hvordan skal jeg hænge sammen, hvis jeg skal passe studie/job på så utrolig lidt søvn (selvfølgelig er der gode perioder også og nætter, hvor jeg får en udemærket søvn ....men slet ikke nok af dem!)

Celina var virkelig billigt til salg i nat, og da jeg var mest bidt af frustration/træthed/irritation/desperation havde jeg nogle ret grimme tanker ....jeg kunne ALDRIG drømme om, at gøre mine børn fortræd, men ughhhh........ Jeg var simpelthen så arrig indeni.

Nu har jeg det rigtig træls med det....   ....har såmænd også vrælet
Men det hjælper jo ingenting! Jeg ved bare snart ikke, hvad jeg skal gøre?!
Hvis det fortsætter sådan for længe ad gangen, så bliver jeg jo helt bims!
Og Kenneth arbejder meget i perioder, så han er væk i et døgn (og ofte lidt længere tid også) af gangen. Og på hans job, får han også sjældent ret meget søvn, så jeg kan jo ikke ligefrem forvente, at han kommer hjem og har det nødvendige overskud. Suk!

NÅ..... men jeg trængte også bare til at øffe og beklage mig.

Når mørket forsvinder og dagen først er igang, så bliver alting nok alligevel bedre...måske.
Nu skal jeg ihvertfald ind og have Bianca op. Hun skal jo i vuggestue.
Det har ellers været dejligt med 2 uger hjemme sammen. Sikke tiden flyver.

Beklager mit indlæg (som altid, næsten) blev så langt.

GODMORGEN - og god dag til dig og din dejlige unge som sikkert har sovet godt.


Hilsen en vrissen og dødtræt mor-Katrine.

Kære Katrine!

Jeg tror sørme at det har været fuldmåne i nat.................for begge mine piger, har skiftes til at vågne og vræle..............Anna sludrede faktisk løs fra kl. 00 til kl. 02.................skønt. Ida ville ammes 2-3 gange, og bed mig et par gange, så jeg hylede op, og vækkede både mand og Anna. Det var den rene elendighed herhjemme, kan jeg sige dig.

Du kan tro jeg kender de følelser du har..............og ked-af-det-heden, bagefter, når man igen står med håret strittende ud fra hovedet, og ikke har været i bad til middag. Jeg er elendig til at sove om dagen...............så min kur, er..........at efter sådan en nat, så går jeg i seng med pigerne ved 19.30-tiden i aften. Det gi'r så overhovedet ingen voksentid, men gør at jeg er mere udhvilet i morgen.

Hmmmmm.....................tænker om vi skal læse den bog, vi anbefalede xyz, da vi mødtes hos Ida i sommer. Måske den kan give lidt redskaber, så vi kan blive de overskudsagtige mødre, vi gerne vil være.

Store sortrandede knus

Mette

Ååååh puuuuh... Det er netop i de tider man stopper op og tænker; hvorfor lige mig!!?? Hva er det jeg gør forkert!?? Hvorfor sover hun ikke bare!!??? Tankerne og alle følelserne vælter ud af en og oveni trætheden, ja så kan man hverken finde hoved og hale i hvad man skal tænke og tro.....

Det ER SINDSYGT HÅRDT når man ikke får sin søvn!!! Uden søvn så er det svært at få det hele til at fungerer. Jeg kender udemærket godt de slemme tanker man kan få i sit hoved når gråden har stået på flere timer og man er så træt så træt at man bare mest af alt har lyst til at gå hjemmefra og glemme alt om skrigene unge..... Det er også okay at tænke sådan for en stund. Det ER normalt for hvem kan holde hovedet 100% koldt når man er kørt så langt ned

Jeg håber inderligt at nætterne blir MEGET bedre SNAREST.

Føler med dig søde!

Det lyder til at du har dit at se til lige for tiden.

Jeg håber at din lillemus gerne vil sove sødt og artig i nat og at storesøster gør det samme.

Men det er svært at ha overskud når man ikk får ens søvn.

Håber du får sovet lidt sammen med lillemusen, når hun sover til middag.

Et stort kram herfra

Hvor er i bare søde ..... sidder og forsøge at samle mine øjne op fra skødet, og så varmer det altså at læse Jeres skønne svar til mig.

Som Mette skriver, så har jeg også besluttet mig for, at jeg skal tidligt i seng i aften. Jeg får slet ikke hvilet her om dagen. jeg har for mange ting kørende i hovedet til at kunne finde ro. Og så får jeg sådan en irriterende utilfredstillende dårlig samvittighed af at ligge om dagen ....dermed ikke sagt at jeg aldrig gør det. Det har jeg ofte gjort førhen sammen med Celina. Men idag er tiden der bare ikke til det.

Jeg er nylig på vej i bad nu  ....men bedre sent en aldrig.
Først derefter kan jeg komme ordentligt igang med dagen.

Celina sov øjeblikkeligt, da jeg lagde hende ud i barnevognen klokken 7:00
Og ja - hun sover sørmer endnu  ....tror fanden hun er træt, det lille bæst!

Så håber jeg bare at natten i nat bliver bedre og med meget mere søvn 

TAK PIGER for Jeres forståelse og opmuntrende ord. I er sgu så dejlige!

 Krammer fra mig, som har været både sur og ked af det, men nu skal i bad - ud og handle (mødregruppen kommer herhjem imorgen) og hente Bianca fra vuggestuen ......så går tiden og dagen jo alligevel. Og så må jeg jo bare forsøge, at gå tidligt i seng i aften 

Hej Ida  

Har Celina altid haft svært ved at sove om natten?

Ikke ALTID - der er gode nætter og så er der dårlige nætter ....og nok desværre mest og flest af de dårlige.
Men generelt, ja, så har hun altid sovet dårligt ....ihvertfald om natten.
Da hun var  helt lille sov hun altid maks 30-45 minutter ad gangen (faktisk døgnet rundt) og havde mange vågne timer - DET var hårdt!
Men pludselig lærte hun da heldigvis at sove godt ...ihvertfald om dagen.
Om natten virker hun til at have et UTROLIG STORT behov for nærhed og tryghed...

 

Hvor meget fast føde er hun oppe på om dagen?

Hun får grød og mos. Cirka 2 måltider om dagen nu. Og amning derudover.
Om dagen gider hun dog ikke længere brystet så meget. Så portionerne er blevet større, og vi nærmer os at være oppe på 3 måltider om dagen snart.

Derudover er hun ligeså stille begyndt at smage lidt, hvis vi f.eks. spiser brød mm.

Hvordan falder hun i søvn om aftenen?

Hun puttes med amning. Ofte ligger vi i min seng og ammer.
Når hun er færdig, slipper hun brystet og ruller om på den anden side, og så vil hun gerne have at jeg putter med hende til hun sover. det kan tage alt fra 10 minutter til 2 timer.
Når hun sover kan jeg liste mig ud. Men jeg skal være sikker på, at hun sover, for ellers bliver hun vildt urolig og skal starte forfra.
Hun virker som sagt til at have et MEGET STORT BEHOV for at mærke nærheden og trygheden.

Få gange er det dog lykkedes at gå fra hende vågen.
Det var som om vi var tæt på engang, at hun kunne sove selv - altså falde i søvn alene. men pludselig gik det bare HELT i kage, og hun bliver MEGET ulykkelig, når jeg ikke er hos hende og holder om hende eller holder hende i hånden eller lign....

Og hvad gør du, når hun vågner?

Ofte får hun bare en sut. Og ellers er jeg ikke i tvivl, hvis hun vil have brystet.
Jeg sørger altid for at holde det mørkt og stille, så hun fornemmer at det er nat og sove-tid.

Vores små piger er jo igang med 36-ugersspringet, der starter her omkring de 33 uger...det kan godt passe med, at Celina er en uge yngre end Lina, ikke?

Jo, det er vist kun lige 6 dage der skiller vores piger i alder 

JustAnotherName skriver:

Hej igen Katrine

Hej Ida  

Har Celina altid haft svært ved at sove om natten?

Ikke ALTID - der er gode nætter og så er der dårlige nætter ....og nok desværre mest og flest af de dårlige.
Men generelt, ja, så har hun altid sovet dårligt ....ihvertfald om natten.
Da hun var  helt lille sov hun altid maks 30-45 minutter ad gangen (faktisk døgnet rundt) og havde mange vågne timer - DET var hårdt!
Men pludselig lærte hun da heldigvis at sove godt ...ihvertfald om dagen.
Om natten virker hun til at have et UTROLIG STORT behov for nærhed og tryghed...

Lina har også stort behov for nærhed om natten lige pt - det er f.eks. kun mig, der kan få hende til ro... 

Hvor meget fast føde er hun oppe på om dagen?

Hun får grød og mos. Cirka 2 måltider om dagen nu. Og amning derudover.
Om dagen gider hun dog ikke længere brystet så meget. Så portionerne er blevet større, og vi nærmer os at være oppe på 3 måltider om dagen snart.

Derudover er hun ligeså stille begyndt at smage lidt, hvis vi f.eks. spiser brød mm.

Ja - så lyder det jo ikke som om, det er sult der holder hende vågen...

Hvordan falder hun i søvn om aftenen?

Hun puttes med amning. Ofte ligger vi i min seng og ammer.
Når hun er færdig, slipper hun brystet og ruller om på den anden side, og så vil hun gerne have at jeg putter med hende til hun sover. det kan tage alt fra 10 minutter til 2 timer.
Når hun sover kan jeg liste mig ud. Men jeg skal være sikker på, at hun sover, for ellers bliver hun vildt urolig og skal starte forfra.
Hun virker som sagt til at have et MEGET STORT BEHOV for at mærke nærheden og trygheden.

Få gange er det dog lykkedes at gå fra hende vågen.
Det var som om vi var tæt på engang, at hun kunne sove selv - altså falde i søvn alene. men pludselig gik det bare HELT i kage, og hun bliver MEGET ulykkelig, når jeg ikke er hos hende og holder om hende eller holder hende i hånden eller lign....

Her tror jeg godt du kan have en af årsagerne til den dårlige nattesøvn. Har du læst "sov igennem uden gråd"? Tror du skal overveje at læse den... Hvis det var mig, ville jeg sætte en indsats ind på at lære hende at falde i søvn selv, for så TROR jeg, at hun vil sove bedre om natten! Det lader til, at hun har problemer med at komme fra den lette til den dybe søvn?

Og hvad gør du, når hun vågner?

Ofte får hun bare en sut. Og ellers er jeg ikke i tvivl, hvis hun vil have brystet.
Jeg sørger altid for at holde det mørkt og stille, så hun fornemmer at det er nat og sove-tid.

Okay - jeg tænkte mest på, om du gav hende brystet for hurtigt, og det så var det, der skulle til for at få hende til at falde i søvn - altså at det var blevet et krav fra damens side, hvis du forstår den kom jeg nemlig let til at falde i med Annika, der var meget mere ammebarn end Lina er - selvom de begge er blevet ammet!

Vores små piger er jo igang med 36-ugersspringet, der starter her omkring de 33 uger...det kan godt passe med, at Celina er en uge yngre end Lina, ikke?

Jo, det er vist kun lige 6 dage der skiller vores piger i alder 

Ja det mente jeg jo nok... og de spader jo altså nogle gange helt ud over de her tigerspring!

-