Besøg hos dagplejen

Hey alle.

Så er besøget hos vores DP overstået, bare ikke så vellykket som jeg havde håbet på.. Martin (min mand) syntes hun var vældig flink og han har god mavefornemmelse med det, det syntes jeg bare ikke jeg har.

Jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det er vores DP jeg har noget i mod eller det er selve tanken om at andre skal passe Smilla.. Det skal siges at Smilla aldrig endnu er blevet passet mere end 1 time så vi er nok i en ret tæt symbiose Smilla og jeg. :$

Jeg syntes ikke rigtigt at vores DP virkede som et varmt menneske, de andre børn dernede fik lov at stå og græde hvis de havde været oppe at "slås" med de andre børn og da den ene ville kramme ignorerede hun ham bare. Skal siges at hun lidt senere sad på gulvet og de alle kom hen og krammede hende. Vi spurgte om vi måtte stille vores autostol dernede fordi der er forskelligt hvem der henter og det var åbenbart noget af et issue, efter lidt betænknings tid gik hun så med til det - come on, det er en stol! De andre 3 børn er 2 år så ingen jævnaldrende venner til Smilla og når de stopper er de nye jo nok yngre end hende.. Vores dp gik meget op i at fortælle at selv om det var et offentligt job så er det et privat hjem og derfor ser hun gerne vi ringer på døren og venter til hun kommer og åbner, hvis så hun skifter børn eller noget så må man bare stå og vente. Underligt man ikke bare må gå ind, vores børn er der immervæk så det kan da ikke være så hemmeligt..(?)

Er det bare mig eller hvad siger I erfarne??

(H)

Det er jo svært når man ikke selv har været der, men jeg vil aldrig lade andre passe Emily hvis jeg ikke har en god mavefornemmelse for det. Det er så vigtigt at man har tillid til dem der skal passe ens pode. Ellers tror jeg hurtigt der kan gå ged i det. Ellers vil man gå og bekymre sig og bruge krudt på at være nervøs. Og det er da trælst. Og de skal jo immervæk være MEGET sammen med vores afkom! Men der er jo self. vigtigt at få lokaliseret hvad det er du ikke kan lide, for er det bare tanken om at andre skal passe Smilla, er det jo ligegyldigt hvem det er, så vil følelsen jo altid være der. Men synes også det virker lidt underligt det med at man skal banke på..... Men her står vores dør også bare åbent for alle, og vi har ikke noget at skjule. Men man må jo formode at DP'en ved hvornår børnene bliver hentet, så hvorfor skal man stå udenfor og vente...hmm... men sådan er vi jo så forskellige. Det kan være hun har haft nogle dårlige erfaringer tidligere med forældre der har overskredet hendes grænse på et tidspunkt, og så er hun blevet nødt til at være konsekvent og sige at det vil hun ikke ha' at folk bare kommer brasende.... Dont know... AG - som vist ikke var til meget hjælp.