Jeg læser meget med herinde, men har ikke skrevet meget.Det sidste stykke tid er gået med at være travl og ked af det.
Faktisk er hele det forgangne år er gået med to ting: Fertilitetsbehandling og deraf følgende graviditet (hurra!) - og min gode vens kræftsygdom.
Desværre døde min ven for en måneds tid siden. Kun 40 år og med små børn. Det var en langt og hårdt forløb og jeg var sammen med ham til det allersidste. Tiden efter har bare været underlig og tom - men jeg kan heldigvis mærke, at min ekspanderende mave kræver at blive bemærket. De fysiske forandringer og glæden over at være gravid trænger faktisk gennem sorg og tomgang.
Men det er sgu livets yderligheder, der bliver skitseret, når dødsfald og forestående fødsel er de ting, der fylder.Det er svært at koncentrere sig om meget andet, passe arbejde, være nærværende socialt osv.
Jeg er glad for at hele oplevelsen, kæresten, venner og barnet i min mave minder mig om, at der livet er smukt og dyrebart.
Anmeld
