Jeg har købt 3 Vanderbilt-produkter, og så har Sofie og jeg lavet en halskæde i lilla nuancer med en medallion med billede af Sofie i. Lone (dp) har for et par måneder siden hjulpet Sofie med en halskæde til hende og én til mig, så nu får hun én igen. Det hele er pakket i en sød hjerteæske med silkepapir og bånd osv. Derudover har "Sofie" skrevet et sødt kort med tak for det forgangne år og en masse sukkersødt halløj. Egentlig tror jeg, hun bliver mest glad for de ting, der er skrevet i kortet. Jeg har selv gemt breve, kort og søde beskeder fra mine elever og deres foreller. Selvfølgelig har jeg også gemt 250 tegninger, perleplader, fingerstrikdukker, armbånd og filtbamser - men dét jeg holder mest af er kortene. For 1 md. siden mødte jeg Simon. Da han gik i 2. klasse, underviste jeg ham ifm. min praktik i emnet "vulkaner". Han spillede den fange, som valgte at tisse på sit tøj for at holde varmen fra Vesouv-lavaen fra kroppen. Simon er i dag 22 år og dobbelt så høj som mig, og han gav mig den største krammer (svingende i luften) da vi mødtes. Det er meget federe (omend jeg mistede autoriteten mens jeg hang i luften) end gaver., omend jeg stadig har hans kort, som han skrev på vegne af klassen; Tak fordi du havde tid til at komme og lave os til skuespillar og lave vulkan (natur/teknik - bagepulver og rød frugtfarve i en lervulkan)...
Jeg betragter en personlig tak og et håndskrevent kort som den bedste gave.
- Helle
Anmeld