PS: På et tidspunkt blev Rasmus' regeren og skaberi ved bordet for meget for os. Først prøvede vi i en meget bestemt tone at sige: "NEJ Rasmus, sid så pænt"
-Det virkede i kort tid.
3 min. senere var det det samme igen, så blev han, i den høje stol, skubbet væk fra bordet, med ryggen til os andre.
Hooold da op, han blev forvirret, og græd.
Da han så havde siddet der og tænkt lidt over livet, tog vi ham tilbage til bordet, og sikke nogle manerer han på det korte stykke tid havde tillagt sig...
Så prøv nogle forskellige ting.
Mht. at kaste mad på gulvet (og alle andre ting), det er også en del af deres udvikling jo, "Hov, det kan falde ned, kommer dte tilbage...?)
Lang forklaring, men menere jeg læste noget om adskillelsesangst i den forbindelse.
(Kommer det tilbage osv.)
Anmeld