Sne? Jeg synes, det skal komme nu og komme for at blive liggende julen over. Sofie og jeg så nyhederne i morges, hvor der kunne berettes fra Jydeland, at folk var kørt i grøften og der var masser af sne på billederne. Jeg pegede og var helt begejstret og fortalte om sne og snemænd osv. og så siger tøsen: aiii, i´k' sne nuuu - men den mening har hun om det meste lige for tiden.
I virkeligheden kan det sne så tosset det vil for min skyld. Så kan vi glæde os over, at alt er købt ind til juleaften - på nær et par gaver, men det ville nok være lovlig undskyldning at være sneet inde. Desuden ville det være den samme lovlige undskyldning for ikke at skulle drage til Brande 2. juledag. Jeg vil meget hellere lege i sne og drikke varm kakao med min familie, end proppe dem (familien) ind i en bil og køre langt for at være høflig.
- Helle, som pt. har blå himmel, høj sol og som venter lidt hvidt drys i spænding.
Anmeld