kl. lort?
I aftes var vi ude at spise, og bagefter var vi på café.
Kl. var ca. 20.45, da vi kom ind på cafeen. Udenfor holdt en barnevogn.
Indenfor sad en mor (forholdsvis ung), sammen med en veninde, og en baby på max. 1 år.
Så stod jeg der med mine fordomme.
HVORFOR, tænkte jeg bare, hvorfor tage et lille barn med på café så sent?
På den anden side, så virkede pigen ikke træt. - Måske er hun bare ét af de børn som går sent i seng, tænkte jeg.
(Indeni havde jeg det lille skæve smil på: "Ja ja, det kan godt ske du går på café nu, at I begge går sent i seng og at I står sent op, men bare vent til det bliver hverdag, hvor I skal TIDLIGT op osv., så vil du nok fortryde du ikke fra starten prøvede at give dit barn en go' rytme, med at komme tidligt i seng".)
Barnet havde ikke noget legetøj, og da hun ville lege med bleer osv. i pusletaske, blev de taget fra hende, så hun sad egentlig bare og gloede.
Vi gik derfra lidt i 22, og da var moren og veninden lige blevet færdige med at spise. Og pigen var ikke puttet ud i barnevognen endnu.
Hvorfor tænker man sådan, og er jeg den eneste som ville blive forarget over det?
Og hvorfor forarges man, har folk ikke ret til at have et liv udover børnene?
Og hvorfor gør vi det så sjældent her i landet, altså tager børnene med ud, ifht. som feks. Italien, hvor børnene hives med ud at spise, og render rundt og leger med andre børn?
Mette - lidt forundret over sine fordomme
Anmeld