Jeg føler mig til tider som verdens mest elendige mor. Vi får ikke sovet optimalt, den store laver ballade og er hele tiden på tværs - desværre er hun så ski.. charmerende at jeg aldrig kan mønste at være konsekvent og se alvorlig ud samtidig, hun får mig altid til at grine, endda selv om jeg virkeligt syntes hun er irriterende eller hvis hun laver noget hun ikke må.. Når jeg siger NEJ eller STOP så kigger hun mig ind i øjnene indtil hun ved jeg griner.. - Hvor lattering og inkonsekvent er det lige?
Derud over kan den mindste drive mig til vanvid ved at skrige og være på tværs når der skal puttes, og jeg mener SKRIGE! Ved jo godt at en baby ikke har den egenskab at kunne drive sine forældre til vanvid med vilje men jeg kan simpelthen ikke finde min kærlige mor-side frem og føle medlidenhed, jeg bliver intet mindre en arrig og får lyst til at råbe (som jeg nogen gange kommer til

) eller ligefrem at kyle ungen ud af vinduet, så sov dog!!
Er jeg den eneste som er så rådden?
Anmeld