Om børnenes bekymringer

Inden for den seneste uge er Sofie bekyndt at bekymre sig om ting, der evt. kan ske - samt at bekymre sig for vores andres (inkl. tilfældige menneskers) velbefindende.

Forleden hos købmanden tog hun en ældre dame ved armen og sagde: Godaw - går e godt?- mens hun så spørgende og bekymret ud. Damen svarede sødt: Ja, det går godt, hvortil Sofie sagde: godt! Hej hej - ses i mor'n - og gik videre. Samme aften stod hun på sin skammel og fulgte med i madlavningen. Jeg gav mig til at presse hvidløg ned i gryden, og fordi presseren gik lidt stramt, måtte jeg lægge kræfter i og sagde også et par anstrengte lyde. Så lægger pigen hånden på min arm og siger: rooolig mor - ik' ske noget. Jeg var helt målløs.

Søndag aften regnede det, og Sofie var helt ulykkelig lidt tid efter hun var blevet lagt. Da jeg gik op til hende, viste det sig, at hun var bekymret for, om det ville regne ind i hendes værelse og ned i hendes seng. Både jeg og hendes far måtte have en snak med hende om, at det sker ikke. Det regner ude i haven - ikke indenfor, og vi har nok gentaget 50 gange, at der sker ikke noget. Kl. 22 var hun overbevist og lagde sig til at sove.

Desuden snakker hun med sig selv, når hun skal op og ned ad trapper; Ik' falder ned - ik' ske noget. Den kører på repeat.

Oplever I andre også, at jeres unger bekymrer sig?

- Helle, der foreløbigt synes det er lidt sødt, når bare det ikke tager overhånd

Man må sige hun har udviklet empatiske evner i en meget tidlig alder. Mon hun bliver "noget med mennesker"?

Jeg kan godt forstå du synes det er sødt - men man synes jo også det er synd hvis hun skal gå og være bekymret og bange alverdens ting.

William er på det stadie, at han kan siger hvis han kan se nogen er ked af det/er glade. Han har jo desværre set mig være lidt ked af det ind i mellem på det sidste, det bryder han sig bestemt ikke om. Men han er slet ikke så empatisk som Sofie.

Altså jeg har oplevet at hvis jeg siger AV eller noget lignende, så spørg Oliver om jeg har ondt. Hvis han høre en der græder siger han enten "ked af det" eller "sur", og så synes han det er vældig synd for Holger at han har tabt sin hue, men det er så vist også det.

Synes også det er en god egenskab at have og rigtig sødt at hun bekymre sig. Men som du selv skriver så skal det heller ikke ta overhånd.

JA sådan en pige har jeg også. De kalder hende den lille pædagog i vuggestuen, fordi hun er super-obs på, hvordan de andre har det. Feks. spørger hun også, hvordan de har det og om de er sure/ked af det/glad osv. og hvis de er kede eller sure følger hun op på det nogle timer efter ved at spørge dem, om de er ok igen.

Hun gik helt i panik den anden dag, fordi jeg tørrede Malthes næse og han blev vred. Hun sagde/råbte nærmest til mig: "Se mor, han kan ikke lide det - hold op med det" 

Den anden dag kom hun til at se en reklame på tv for Unisef med de små babyer. Hun spurgte og spurgte mig om de havde det godt og om der var en far og en mor. 

HUn er også den første til at trøste og spørge, hvis hun kan se en af os er lidt ked - det er lige før det er lidt for meget.

Så jo kender det godt - de små følsomme piger   

Hvor er det bare nogle søde og kloge piger, I har jer

Elias er mest sådan over for Esther. Hvis hun er ked af det eller falder, så løber han hen til hende og lægger hovedet let på skrå og siger " Er okay, Esther ?"

Ellers har han mest ondt af sig selv for tiden, for hvis han ikke får sin vilje med noget, så begynder han at klynkegræde helt falsk mens han siger: "mig græder". Så regner han med han får sin vilje

Nu har jeg siddet med Sofie i aften og læst "min første bog om kroppen". Der er også noget med sindsstemninger, og Sofie gør meget ud af at fortælle om de billeder, hvor nogen kunne se kede ud (en enkelt sover bare på noget græs) og mor skal trøste og puste på pigen og drengen... I aften kom Niels hjem ved 17- tiden og åbnede den elektriske port i laden, fordi nogle hestefolk skulle ind og hente høballer. Sofie blev helt ulykkeligog ville ud og se, at der ikke var sket far noget.. Hun har hørt lyden af porten 1000 gange, så hvad sker der? Hun har aldrig set noget, der kunne være farligt derovre. Portene kan slet ikke lukke, hvis noget kommer /løber under. Der er sensor på.

Hvorfor pokker kommer der alle de bekymringer. - Har igen i aften siddet og forsikret om, at der ikke kommer regn ned i Sofies seng. For det første har vi tæt tag - for det andet regner det slet ikke...

- Helle - stadig positiv overfor konceptet om omsorg.

Gry er begyndt at spørge far om hvad der er galt med mor... Har været "plaget" lidt af graviditeten de sidste par uger og det har pigebarnet jo selvfølgelig lagt mærke til

Det nærmeste jeg kommer en empatisk datter er at hun klapper mig på ryggen hver gang jeg hoster eller bøvser...

Men hun er nu så kær når hun gør det...

Og så aer hun mig når jeg er sur eller ked af det..

Der var en dag hvor jeg var ret ked af det, pga. denne lidt smertefulde graviditet. Der blev Simon ved med at spørge "Hvad er der galt, mor?" og lagde sådan hovedet på skrå og så meget bekymret ud... måtte jo så anstrenge mig og smile og sige at der bestemt ikke var noget galt.

Ellers kommenterer han mest bare hvis en baby græder eller nogen er sur...

Det er vældig dejligt at børnene kan være opmærksomme på sindsstemninger, men lige i forbindelse med at Simon igen og igen spurgte mig hvad der var galt, der syntes jeg virkelig det var for meget. Kunne ikke rigtigt have det..