Hvornår letter det? (I stil med "ano-tråden")

Synes det er lidt skummelt!
Jeg har nu i flere dage overvejet at oprette et indlæg i stil med det "at fortryde", men har bare ikke haft tiden til det, eftersom Stella har været hjemme siden torsdag.

Jeg er simpelthen ved at gå til! Sådan rigtig, rigtig nederen til!
Jeg har virkelig hovedpine over det.. Grunden er ganske simpel:
DÅRLIG SAMVITTIGHED!

For en i lede hule hel***e hvor synes jeg det er svært at finde en balancegang i den nye rolle som "Mor til 2"
Jeg har så svært ved at acceptere at jeg ikke kan være der 100% for nogen af dem - Det gør så ondt og jeg er ved at tude bare af at tænke på det!

Laver lige en copycat, men jeg SAVNER tiden med Stella alene.
Savner at kunne tage hende med ned i byen og se juleudstillingen, julemænd m.m. helt impulsivt, men nej! Jeg kan simpelthen ikke overskue det.

Savner at kunne fordybe mig i at lege med hende - men hver gang han sover kværner vasketøj, oprydning og babyalarmen, der med garanti larmer 10minutter efter, i hovedet af mig.

Og som skrevet for et par dage siden, så føler jeg mig som en lort fordi jeg ikke orker at holde hende hjemme en hverdag.

Føler at jeg svigter Paw fordi jeg ikke har roen 100% til at nyde ham så lille, men hele tiden tænker at "Ihh, det bliver så godt og nemt når han kan sidde selv!" og "Det bliver så godt når han kan gå!", "Det bliver så godt når han kan lege med!"

For dælan hvor synes jeg det er hårdt!
Som Line skrev i den anden tråd, så gør det ondt helt ind i hjertet!
Det er faktisk noget fis, for det går rigtig godt set udefra.
Det er kun mit hoved der er ved at bryde sammen!
Jeg har bare så svært ved at være i "nuet" og bare nyde at begge børn er forholdvis nemme, at huset ikke flyder helt så katastrofeagtigt hele tiden og vi trods alt formår da at få rent tøj og varmt mad hver dag

Hvornår slipper den dårlige samvittighed?
Jeg er sgu ved at kvæles over det!

/Trine - ... Undskylder det lange indlæg

tja.... godt spørgsmål jeg er bare ik den rigtige og spørge.

Jeg har valgt at smide den dårlige samvittighed væk, og se på det positive. fuck det om huset flyder lidt. bare dig og stella lige fik en halv time kvalitid imens Paw sov.

for mig var det værste det med planlægningen, for jeg vil jo gerne fremstå som den perfekt mor...... styr på hjemme og ungerne..... og ja hva sker der så hehe  

hvor meget sover paw i løbet af en dag?? så prøv evt at planlægge at du henter Stella der og også kan i hygge og lege imens han sover færdig evt ved at gå en tur ud og kig på nisser og julelys  

Du må virkelig undskylde hvis jeg lyder som om jeg ik kan forstå dit problem.... men det er svært når man ik selv har prøvet at stå med det... men måske kommer det når nr 3 engang kommer

Jeg stemmer for det med at smide den dårlige samvittighed ud !!!

Jeg har VALGT at droppe den. Jeg har børn som er glade og trives og udvikler sig som de skal, når jeg ser på dem sådan ved jeg jo, at de har det helt perfekt ! Jeg husker selvfølgelig at tænke over at dele sol og vind lige og også huske at give det enkelte barn alene tid med moar, men så snart man ikke har samvittigheden som nager, så er det hele bare meget lettere !

Sorry... det bliver ikke bedre! Du har to børn - der ALTID ALTID ALTID vil give dig dårligsamvittighed over at du bruger for lidt tid sammen med dem! Når du er sammen med ene, så brokker den anden sig og omvendt! Jeg vil til dato stadig påstå at min bror har fået mere opmærksomhed end jeg, og han påstår det modsatte!

Smid samvittigheden væk - vær en stolt mor når dagen er omme og ingen af dine børn er døde som følge af mistrivsel!

Og lov mig at nyde de øjeblikke hvor du sidder med én af ungerne og I har hinandens fulde opmærksomhed - det er de øjeblikke der gør at man kan holde det ud!!!

Trine, helt ærlig.. Hvis nu vi spurgte dine unger, så er jeg sikker på at de ville sige at DU er den bedste mor i verden - uanset hvordan du føler det, og det er vel ungernes opfattelse der virkelig tæller, ikk?

Marie - god mor, selvom jeg ville ønske at jeg orkede at gøre det anderledes!

Ih, hvor jeg forstår dig. Hele Nanna og Signes første år gik med at tænke "hvor bli'r det dejligt, når de kan...". Jeg synes personligt ikke det første år med en baby er særlig sjovt/spændende. Når de begynder at kunne noget selv, kommunikere med andet en wræææ, dadadadada osv., og det hele bliver lidt lettere (eller i hvert fald på en helt anden måde), så begynder det sjove Men det er jo forskelligt, hvad man er til

Jeg tror især, det lettede, da de startede i dp. Så fik Sebastian en fridag i ny og næ, hvor vi bare var os. Pigerne var blevet større og kunne nemmere være hos andre, så jeg havde friere hænder.

Nu har jeg altså ikke længere dårlig samvittighed over for den ene eller anden eller tredje. De får allesammen masser af kærlighed og opmærksomhed, huset flyder (pånær udestuen, som jeg klarede i søndags), vi kommer ikke altid ud i weekenderne, vi kan godt blive sure på hinanden osv. - vi er da ikke perfekte, men jeg synes vi har det temmelig godt sammen

Og jeg er enig med Marie: tænk på, hvordan dine børn ser på det/dig. Så er jeg sikker på, de ikke vil have nogen anden mor. Og de kender jo slet ikke alle dine planer i hovedet, vel

Gav det mening? 

Line

Ved godt det er nogle dage siden dette indlæg er skrevet, men jeg vil bare lige anbefale bogen, der hedder "Barn nummer 2"......der står det hele og det er ganske normalt at have det som vi har det  Det trøster mig lidt

Jeg har tænkt meget over dét her, siden jeg læste og skrev i ano-tråden. Det er gået op for mig, at det faktisk er noget, der generer mig mere end jeg havde tænkt over. - At jeg har så lidt tid sammen med Sofie alene.

I dag har jeg besluttet at hyre mine foreller til at komme og være sammen med Louise en times tid i eftermiddag, indtil Niels kommer hjem fra arbejde. Når jeg så henter Sofie i dp'en, tager hende og jeg direkte i svømmeren. Jeg tror, det er godt at planlægge lidt tid en gang imellem, hvor man får passet det ene barn og så har fokus fuldstændigt på det andet. I dag får Sofie ihvertfald nogle timer alene med mig - og jeg med hende. Ihh, hvor jeg glæder mig.

- Helle

Tusinde tak for jeres svar!
Jeg VED jo også godt at der ikke er noget at gøre ved det og at jeg bare må lære at acceptere tingenes tilstand som de er nu istedet for at dvæle i fortiden og fremtiden

Jeg prøver så vidt muligt at lave ting alene med Stella (går til gymnastik med hende, går i bad med hende alene m.m.) og går næsten dagligt op på rideskolen med hende og Paw i barnevognen og glor på heste osv. og mere kan jeg jo ikke gøre lige nu..
Det er bare så belastende at jeg ikke kan acceptere det selvom jeg ved at det er sådan tingene foregår lige nu!

Tak for jeres forståelse. Jeg var godt nok helt ude af den den anden dag

Trine - Der vil ønske sig "Barn nr. 2" i julegave