(fortsat)
Kl. 0.59 den 13. februar 06 kom barnet ud og den stolte far klippede navlesnoren over. Barnet skulle lige have taget nogle prøver af øjne, næse, mund og ører, da den havde lagt i maven på mig uden beskyttelse af fostervand. Barnet kom op til mig og det var mig der skulle finde ud af, hvad køn barnet havde. Jeg fik vendt barnet i en fart og set hvad det blev – en dreng, og det havde jeg holdt på hele graviditeten igennem. Kl. 00.05 blev moderkagen født, som var helt perfekt og det hele var ude. Dog var jeg revnet en hel del og blev syet i 1½ time. Det føltes nu ikke som så lang tid, for jeg var mere optaget af vores nyfødte søn. Han suttede lidt ved mig. Han var nr. 172 nyfødt, som var født på Sønderborg Sygehus år 2006.
Vi havde besluttet på forhånd, at han skulle hedde Lasse Emil.
Vi kom over i en normal seng og slappede lidt af. Kl. 03.30 blev han målt til 53 cm og vejet til 3510 gram. Kl. 04.00 blev vi overført til barselsgangen G31, hvor vi kunne sove lidt.
Det var skønt og dejligt, at nu var det vel overstået og jeg var meget lykkelig. Jeg græd stille, mens jeg lå med min nyfødte søn i favnen, vi sov et par timer, så skulle jeg på wc og jeg blødte meget. Der var en mindre pøl på gulvet, da det bind jeg havde haft på ikke sad rigtigt, så en rengøringsdame hjalp mig med at få et nyt bind på, og hun var endda så venlig at tage sig af alt det blod på gulvet. Jeg skyndte mig ind i seng igen, da jeg var meget svimmel.
Når Lasse suttede ved mig gjorde den vanvittigt ondt på grund af efterveerne. Jeg fik ind imellem noget smertestillende, for det gjorde godt nok ondt. Han havde et godt sut og hver gang han tog fat om vorterne sad jeg oppe under loftet af smerter og det resulterede i, at mine vorter revnede og det gjorde ondt, når han suttede, det blødte også lidt i starten.
Jeg fik senere at vide, at jeg havde sprunget ringmusklen og der var forskellige ting som jeg ikke måtte, bl.a. måtte jeg ikke sidde op og amme min dreng, jeg måtte ikke løfte/bærer på mere end hvad Lasse vejede, det blev jeg ked af, da jeg også havde en datter hjemme og hun var for lille til at kunne forstå, at jeg ikke måtte tage hende op. Jeg fik en pjece over nogle øvelser som jeg skulle lave, når jeg kom hjem. Jeg måtte sidde op i det omfang min smertetærskel kunne klare, bare jeg sad på en blød pude.
Tirsdag kom min veninde Pia og hendes søn på 11 uger på besøg. Mine forældre kom også, men jeg havde meget i tankerne om at komme hjem til mit eget hjem. Men jeg skulle først snakke med en læge og fik grønt lys til at komme hjem. Vi skulle dog også lige snakke med en børnelæge, da Lasse´s brystben var meget spidst, men det havde ikke noget at sige og vi blev udskrevet og kunne tage hjem. Vi ville have Line med hjem i samme omgang. Det var min mor´s fødselsdag, men vi ville allerhelst hjem og slappe af efter nogle dage på sygehuset og vi ville også gerne være sammen med vores datter igen, og det kunne mor udmærket godt forstå.
Da Lasse var 3 dage gammel skulle han undersøges af vores egen læge, da vi blev udskrevet før han blev grundigt undersøgt af en børnelæge. Men lægen var helt tilfreds med Lasse og jeg var meget lykkelig for at han var sund og rask.
Vi var blevet tilbudt at få Lasse høre-screenet, for at finde ud af om han havde normal hørelse og det havde vi sagt ja tak til. Den skulle tages på 5. dagen på sygehuset samtidigt med en hæl-blodprøve. Det hele var fint og vi kørte hjemad igen.
Det var enden på en god graviditet og en god fødsel trods alt. Jeg er meget lykke over at have 2 sunde og raske børn også oven i købet en af hver – hvad kan man så ønske sig mere???
Det var min beretning om Lasse´s fødsel.
Knus fra Betina.
Anmeld
