(fortsat)
Kl. 06.50 fik jeg vækket Hamma og ringet til mine forældre og de kom med det samme. Imens fik vi pakket det sidste og var klar til at kører, når mine forældre kom. Vi nåede dog lige at få en kop kaffe inden vi kørte, bare ikke mig.
Kl. 07.45 ankom vi til fødegangen og blev vist ind på en modtagerstue. Her skulle jeg have kørt en strimmel på en CTG-kurve, som måler, hvor aktiv barnet var. På et tidspunkt dykkede hjertelyden så meget at kurven skulle køres lidt længere for at se om den gjorde det igen, men det gjorde den heldigvis ikke. Jeg fik også målt mit blodtryk som var meget fint. Efter at kurven havde kørt skulle vi vente på jordemoderen, for at jeg kunne blive undersøgt indvendigt for at se, hvor meget jeg havde åbnet mig. Men til min store skuffelse var der kun et lille hul. Men jeg havde nogle små veer, vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad der så skulle ske. Nu var det sådan at hvis barnet ikke var født indenfor de første 12 timer efter at vandet var gået, blev man sat i gang, for at undgå at der kom bakterier op til barnet, som nu lå helt ubeskyttet for infektioner.
Vi blev enige om at vente et par timer for at se tiden lidt an. Vi måtte gerne blive på fødegangen, men vi måtte også gerne tage hjem og slappe lidt af. Vi valgte at tage hjem og vente til der skete lidt mere. Kl. 11.30 forlod vi fødegangen, men skulle komme igen inden vagtskifte kl. 15.30.
Hjemme lagde jeg mig på sofaen for at sove lidt, men det var svært, da veerne indimellem var stærkere end andre. Jeg fik dog samlet lidt kræfter og noget at spise inden vi skulle tilbage til Sønderborg Sygehus.
Kl. 15.00 var vi atter på fødegangen, hvor vi blev indlagt. Jeg blev undersøgt indvendigt og var nu åbnet 3 cm og jeg var dog lidt mere optimistisk. Vi blev flyttet ned på en fødestue. Jeg fik noget sygehus tøj lagt frem til at tage på, men jeg ville dog helst have mit eget tøj på, men ok jeg skiftede tøj. Jeg var ved at få stærkere smerter og ville meget gerne have den epiduralblokade lagt hurtigt muligt. Jeg fik at vide at jeg skulle ligge mig op på fødebriksen.
Kl. 16.00 fik jeg CTG-maskinen på maven for at se hvordan baby havde det – den havde det godt og det var dejligt at ligge på fødebriksen og lytte til babys hjertelyd.
Kl. 17.00 kom narkoselægen og lagde blokaden i ryggen på mig for nu var veerne ved at tage til i styrke. Det gjorde ikke ondt at få den lagt og den virkede ret hurtigt. Den var også meget effektiv, så effektiv at jeg slet ikke kunne mærke mine ben og når de faldt ned af sengen kunne jeg ikke selv løfte dem op igen, da de føltes så tunge. Slangen fra blokaden i ryggen var meget tynd og den blev tapet fast på den ene skulder for ikke at den skulle falde af. Der var dog den bivirkning ved at få sådan en blokade i ryggen, at kroppen kunne klø gevaldigt og det skulle jeg også love for at det kløede. Jeg kunne snart ikke ligge stille så galt kløede det. Jeg fik desuden lagt drop og taget blodtrykket. Jordemoderen troede ikke helt på at jeg havde en lav smertetærskel, fordi jeg sagde ikke noget til at få lagt droppet i venstre hånd.
På kurven kunne jordemoderen se at jeg havde uregelmæssige veer, men jeg kunne ikke mærke dem på grund af blokaden i ryggen. Hamma var nede for at ringe til vores veninde, der skulle med til fødslen og hun kom med det samme, men jeg var ved at falde i søvn, for jeg var ved at være godt træt efter ikke at have sovet så meget den forgående nat. Men så havde Hamma da en at snakke med, som aftenen skred frem.
Kl. 18.00 var jeg 4 cm åben, det gik langsomt, men sikkert fremad og kl. 19.35 var jeg 5 cm åben.
På et tidspunkt lavede baby eller jeg ballade, så jordemoderen valgte at sætte en elektrode på barnets hoved og det viste sig at det er baby, der fik skylden for det. Men det var ikke noget at være bange for, det hele gik som det skulle.
Kl. 21.00 var jeg 6-7 cm åben, så nu var der ikke langt til målet.
Kl. 22.10 fik jeg ve-stimulerende drop for at få mere regelmæssige veer. Og jeg var nu 9½ cm åben og nu ventede vi bare på presseveerne. Men de kom ikke. Jeg fik nu fjernet dosisen af blokaden i ryggen, for at jeg skulle kunne begynde at mærke presseveerne. Men vi ventede i over 2 timer på dem og imellem tiden var der vagtskifte så en ny jordemor skulle tage over, og det blev den samme som jeg havde, da Line blev født den 22. april 04.
Kl. 00.42 den 13. februar 06 begyndte presseveerne, men jeg kunne dog ikke mærke noget. Men jeg fik at vide af jordemoderen at jeg skulle snuse i masken med lattergas også presse alt hvad jeg kunne. Det gjorde skide ondt og jeg græd at jeg ikke havde flere kræfter, men jeg skulle bare presse på og snuse i masken. Jordemoderen sagde at det var for dumt at give op nu, når vi var så tæt på målet. Der kom en kvindelig læge og vi besluttede, at barnet skulle tages med en sugekop, for nu havde det varet længe nok. Jordemoderen fortalte at den havde meget hår. Ja, så tror da pokker, at jeg havde så meget opstød og halsbrand, når den havde så meget hår. Det var meget mere end Line havde, da hun blev født.
(fortsætter)
Anmeld
