Aii, jeg hugger hovedet af dem - vi har haft indbrud

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

405 visninger
8 svar
0 synes godt om
27. november 2009

Helle30

Ja, jeg undrede mig godtnok i onsdags, da jeg så, at der var balret en rude i den fjerneste port af vores lade. Jeg nævnede det for Niels, men han havde ikke tid til at kigge mere på det. I går havde han så undret sig over, at noget af hans værktøj var væk fra værkstedet (anden længe af gården). Den eneste, der ville låne uden at ringe først, er hans bror - men han har ikke lånt noget. Nu har Niels så opdaget, at vores ATV (firehjulet motorcykel) er fjernet fra laden. Der er tydelige spor ud over gulvet og ud over marken, hvor vi også har fundet glasskårene fra laderuden.

Godtnok er det ikke indbrud i stuehuset, men de er nød til at have været her om natten, mens vi har sovet. Det synes jeg er væmmeligt. Det næste er, at der ved siden af ATV'en stod en plæneklipper, som også repræsenterer en ret høj værdi. Hvis de har ladet den stå, fordi de ikke har haft mere plads på evt. trailer, så kommer de vel igen?

Jeg bliver helt ur-agtig-hulemandsrasende ved tanken, og jeg er helt klar til at lægge mig og sove i laden med N's jagtgevær. Desuden skal der indkøbes kameraer med sensor, der udløser lammende giftgasser og skyder med morgenstjerner efter indtrængerens nosser. - Ja, det hedder de, når man er så sur som jeg er.

Tilbage til et seriøst plan: Niels vil ikke have, jeg lægger mig på lur i laden i nat, og det gør jeg så ikke. MEN: Det er så skruen uden ende nu. Om højst en md. har vi genanskaffet sagerne - de er jo forsikrede. Det ved idiotern udemærket godt, og så kommer de igen. Niels bror i Jylland har fået stjålet sin ATV 8 (OTTE) gange, selvom den var låst inde, filmet osv i en seperat container. Han brugte den til at trække foder ud til hans frilandsgrise, så bare anskaffelsestiden var jo en pinsel/trillebør.

Argghhh - skulle bare lige ud med det. Jeg er så gal så gal lige nu. Selv har jeg aldrig stjålet noget som helst - ikke engang det mindste stykke tyggegummi hos købmanden - INTET. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at noget som helst stjålet kan smage godt eller gøre nogen glæde overhovedet.

- Helle  

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. november 2009

Rasmine

Arj for helvede, Helle!

Kan I ikke låne en bidsk køter et par dage (når nu DU ikke må agere bidsk?)

Ved ikke hvad jeg skal sige, andet end de skulle fanme have nogle tæsk!

Anmeld

27. november 2009

Muffinmus

HVor øv...kender det.

Vi har også haft indbrud i vores udhus/værksted og de stjal en masse...men der er jo stadig mange ting de lod ligge så vi frygter også de kommer igen.

Anmeld

27. november 2009

Louise mortil4

øv det er bare den værste føglese at gå rundt med at man ved der har været nogen på besøg der ikke skulle være der og at de måske kommer igen.

Vildt nok at din svoger har fået nakket sin ATV 8 gange, og ikke særligt rart at vide.

Jeg håber i havde en løsøre forsikring som kan dække værktøjet, ATVen var forsikret for sig selv ikke??

Anmeld

27. november 2009

Lise

De skulle dyppes i tjære og rulles i fjer  

Anmeld

28. november 2009

bette

som bacon skriver smid en hund derud for nogle nætter... så kommer de dælme ik der mere. eller sæt sådan en sensor op som laver lyden af en hund der knurre helt vildt når de kommer..

Anmeld

28. november 2009

..

Hvor frækt og hvor belastende!!!

Du må gerne låne mine to store hunde et par nætter

Anmeld

28. november 2009

Helle30

Tak skal I have!

Jeg kunne nu godt have brug for at låne et par hunde. Samson er jo stadig en hvalp, og han synes bare alt der bevæger sig er hyggeligt selskab på en lalleglad måde.

Vi har kørt rendegraveren hen foran plæneklipperen, så den kan ikke fjernes, med mindre man starter rendegraveren og kører den væk. - Og det ville vække os.

Jeg var i gang med at ville smøre tandpasta under det smadrede vinue i aftes - for at afsløre om de var kommet tilbage i nat - men Niels mente ikke, vi selv skal stå for efterforskningen. Så nu har vi bare meldt sagen til policen, som er taget til klimatopmøde.

Vores forsikring er sådan en erhvervs-landbrugsforsikring. Der er ikke noget med løsøre. I virkeligheden behøver der slet ikke være låst af i udbygningerne ihht. forsikringen, når der er tale om landbrug. Alle døre og porte var dog låst.

Vi får alt dækket, det er ikke det. Det er bare så klammoristisk, at nogen har luret på, hvornår huset var mørkt og så slået til.

Nå - men tak for jeres medfølelese.

- Helle

Anmeld

29. november 2009

Rasmine

Så nu har vi bare meldt sagen til policen, som er taget til klimatopmøde.

 

Loooooooool, som du kan sige det!

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.