Valle81 skriver:
Hejsa,
Jeg var ikke selv døbt, valgte at blive det da jeg ville konfirmeres, bildte mig ind jeg troede, men ville jo bare være som alle de andre i min klasse:0)
Min datter er heller ikke døbt, da jeg ikke ville træffe valget for hende. Synes tro er som alt andet, noget man selv skal vælge og ikke blive valgt for en for man så kan vælge det fra. ( Da Asta's far ikke er en del af vores hverdag, lå valget om barnedåb/navngivning kun hos mig.) Jeg holdte ingenting, hun fik hendes navn da jeg hendvente mig på kirkekontoret efter hun var født, og det var det. Ønskede ikke at gøre noget stort ud af det, hun var blevet fejret så rigeligt, ved at hun kom til verdenen:0)
Nu er jeg gravid igen. Min kæreste og mig snakkede meget om det, og hans argument var, jeg synes barnedåb da det er en tradition. Jeg stod helt af og sagde,: Jeg gør det ikke pga tradition, det er noget pjat, man døber fordi man tror. Så sagde han, ja det har du faktisk ret i, men tror min familie vil blive skuffede. Så sagde jeg, det er vores ikke deres barn. Han blev lidt mut, tænkte lidt og sagde. Det forstår jeg, men synes vi så skal holde en navngivningsfest, så mødes vi midt i mellem. Da sagde jeg, den er jeg helt med på, det synes jeg lyder hyggeligt:0)
Havde han været troende og det betød meget for ham, var jeg gået med til en barndåb, men med begrundelsen tradition, så står jeg af:0)
Knus
Christina
Hej. vi har også snakket om at holde en navngivningsfest, for at fejre vores lille dreng.. men stille og roligt..
