hjælp - sengetid

det kunne også være at hun ikke længere har behov for at komme så tideligt i seng mere. vi havde også en periode med min søn han er 20 mdr nu, men da han var 18 mdr kom kan også i seng omkring 18.30, og der var også en periode hvor han ikke ville sove. det hjalp ved at vi prøvede at rykke hans sengetid, så nu gør vi klar til natten kl 19.30 og så sover han fra kl 20.00. siden har der ikke været problemer med at få ham til at sove.

Mumto3 skriver:

Jeg aner selvfølelig ikke hvordan det vil går med din datter, men vores den ældst sov på eget værelse og i egen seng fra han var et par mdr gammel og frem til han blev 1 år og 11 måneder. Så kom han ind i vores dobbeltseng og sov i smørhullet. Alle rystede på hovedet af os og sagde at ham fik vi da aldrig ud igen. Da der var gået et par måneder spugte han om, hvornår han skulle sove inde i sin egen seng igen. Hvortil vi svarede at det skulle han lige når han gerne ville. Der gik 3 dage, så sagde han at det ville han gerne. Samme aften flyttede vi han seng fra hans værelse ind i soveværelset. Efter et kort stykke tid (jeg husker ikke hvorlænge), spurgte han om hvornår han skulle sove inde på sit eget værelse igen. Igen svarede vi, at det skulle han lige når han havde lyst. Igen gik der 2 eller 3 dage, og så kom han og sagde at det ville han gerne nu, og samme aften sov han på sit eget værelse!!!

Så hvis din datter ovenikøbet er vant til at falde i søvn selv i sin egen seng, så har hun alle forudsætninger for at lære det igen. Lige nu har hun bare brug for DIG! Hun kan jo have oplevet noget hun er blevet skræmt af, måske i dagplejen/vuggestuen, måske set i glimt i fjernsynet, set noget på vejen, nogle gange kan små ting, som vi slet ikke regner for noget, virke meget voldsomt på et lille barn, og indtil hun kommer ud over den angst ´(hvis det alstå er det der er problemet!) så har hun brug for dig, dig, dig  indtil hun igen er tryg ved verden.

Jeg kan godt forstå at du ikke vil give 'slip' på dine aftener, men nogle gange så betyder det at have fået børn, at man må tilsidesætte sine egne behov for en stund. (og det er jeg også sikker på at du gør!), og måske handler det 'bare' om at du skal ligge 1 time hos hende, så det er ikke hele din aften der ryger, den bliver bare en time kortere i en periode.

dejligt at i havde suses med det
men tvivler på at vi os vil få det.
hannah er et barn der meget hurtig vænner sig til nye ting, så tror hun blir svær at få til at sove i sin egen seng igen
hvis jeg havde været nervøs for det havde jeg os helt klart taget hende med ind i min seng
problemet er at eg simbelthen ikk får nok søvn hvis hun ligger inde ved mig. hun ligger sååh uroligt, og ska helst ligge ovn på mig.

men tror måske alligevel jeg prøver dit råd. bare i et par dage så må vi se

nen tak fordi du gad fortælle om din erfaring

hannetheis skriver:

det kunne også være at hun ikke længere har behov for at komme så tideligt i seng mere. vi havde også en periode med min søn han er 20 mdr nu, men da han var 18 mdr kom kan også i seng omkring 18.30, og der var også en periode hvor han ikke ville sove. det hjalp ved at vi prøvede at rykke hans sengetid, så nu gør vi klar til natten kl 19.30 og så sover han fra kl 20.00. siden har der ikke været problemer med at få ham til at sove.

det er jeg så helt sikker på ikk er galdt
kl 1830 er hun bare riigtig træt. har faktisk overvejen om hun sku før i seng fordi hun måske blir overtræt

Janep skriver:

dejligt at i havde suses med det
men tvivler på at vi os vil få det.
hannah er et barn der meget hurtig vænner sig til nye ting, så tror hun blir svær at få til at sove i sin egen seng igen
hvis jeg havde været nervøs for det havde jeg os helt klart taget hende med ind i min seng
problemet er at eg simbelthen ikk får nok søvn hvis hun ligger inde ved mig. hun ligger sååh uroligt, og ska helst ligge ovn på mig.

men tror måske alligevel jeg prøver dit råd. bare i et par dage så må vi se

nen tak fordi du gad fortælle om din erfaring

Det er jo det skønne ved børn. De vænner sig hurtigt til nye ting, som du også skriver at din datter gør, så mon ikke også hun hurtigt ville vænne sig til at sove alene igen ;-)

Vores 3. barn har aldrig prøvet andet end at sove i vores dobbeltseng. Hun er nu 19 mdr, for 3 uger siden besluttede vi at hun skulle over i sin egen seng og selv falde i søvn. Hun har en tremmeseng, som vi har savet nogle af tremmerne af, så hun selv kan gå ud og ind. Den første aften var vi inde og putte hende mange gange. Stod uden for døren og gik ind så snart vi kunne høre at nu begyndte hun at kravle ud af sengen. næste nat ,lagde vi hende ind, sagde godt nat og så hørte vi ikke mere fra hende. Som sagt er der nu gået 3 uger, og det funger super godt. Selvfølgelig har der været dage hvor hun er smuttet ud en enkelt gang eller to, men som regel kan vi bare lægge hende.

Det havde vi aldrig kunne gøre med det første barn. Ikke for barnet ikke kunne, men fordi vi forældre ikke kunne! Jeg ville ikke have haft den kærlige men bestemte attitude, som jeg kan have nu. Nu siger jeg med ægte overbevisning i stemmen: Nu skal du sove lille skat. Vel vidende at det gør hun!. Men barn nummer et ville jeg have været drøn usikker og den usikkerhed ville lyse ud af mig, og det ville barnet have reageret på.

Det jeg vil sige med det lange indlæg, er alt kan lade sig gøre (næsten ihvertfald!) men det kræver noget af forældren, og det 'noget' havde jeg ikke selv med mit første barn. (Det kan være andre har!)

Hov, nu glemte jeg jo helt at skrive det jeg egentlig ville skrive.

Du siger at det går ud over din nattesøvn, hvis hun sover hos dig, og det synes ejg er vigtigt at tage med i overvejelserne..

 

nå, nu kommer der et barn og kræver min opmærksomhed.....