(Fortsat)
Min mor havde hele eftermiddagen prøvet at få fat i mig over mobilen, men den var slukket, da den ikke måtte være tændt på sygehuset. Da hun ikke kunne få fat i mig ringede hun til min søster, som kørte op til vores lejlighed for at se, hvad der var sket med mig.mDa mor kom ind på stuen var hun ved at græde af lettelse for at se mig.
Kl. 19.35: Skulle jeg lade vandet og der var ingen veer endnu.
Jeg trissede lidt rundt på stuen, når veerne var der måtte jeg hen og hænge over sengen og sad ned og slappede af, når de ikke var der. Jeg blev flyttet over til en fødestue.
Kl. 20.10: Prikkede jordemoderen hul på fostervandet, der kom en lille skylle klart fostervand og der blev sat en lille elektrode på barnet hovedet.
Som aftenen skred frem fik jeg flere og flere veer, men de var ikke regelmæssigt og det gjorde meget ondt, (jeg havde en meget lav smerte-tærskel). Jeg græd meget og kæmpede med veerne, men til sidst kunne jeg ikke klare de ”stærke smerter” mere, min mor og min kæreste kæmpede meget med mig for at jeg ikke skulle rive i ledningerne. Så der blev snakket om smerte lindring, såsom varmt vand, lattergas, pethidin, akupunktur, epiduralblokade også videre. Jeg havde svært ved at trække vejret stille og rolig og dybt, da det gjorde ondt. Jeg græd meget og spurgte om, hvorfor jeg ikke kunne få kejsersnit. Jordemoderen og overlægen blev enige om at gør klar til kejsersnit.
Jeg var på flere måder lettet over at det skulle ende med kejsersnit, men så sagde min mor at så måtte jeg jo tage de smerter der kom bagefter.
Jeg blev gjort klar til kejsersnittet, fik taget blodprøver, ladt kateter op i mit urinrør, så urinen blev samlet i en pose, fik lagt et drop i hånden, så jeg kunne bedøves helt, og ikke kun lokalt bedøvelse.
Der blev ringet efter en portør, som skulle kører mig til operationsstuen. Jeg kunne huske at jeg nåede lige og komme ind på operationsstuen med en ordentlig ve, og mere mærkede jeg ikke, da jeg blev lagt til at sove.
Min kæreste var med, men fik at vide, at det var bedst at han gik ud og ventede, han nåede lige at komme ud så hørte han et sug og et skrig, kl. 02.52 den 22.04.04 blev den yndigste lille pige født, hun blev tørret og kom over til sin far, han fældede en eller to tårer, hun blev derefter målt til at være 51 cm lang og vægten sagde 3250 gr. Det var jo noget af et spring, da jordmoderen havde skønnet hende til at veje 4100 gr. Nu vidste jeg godt det kun var et skøn, men alligevel.
Hun fik apgar score 9/1, 10/5. Hun fik ikke topkarakter med det samme, da hun var lidt blå. Hun fik lidt ilt og kommer over til sin far, som gav hendes første sæt tøj på, men var dog bange for at brække de små arme og ben.
Jeg blev kørt op på opvågningens stuen, hvor jeg vågnede ved at en sygeplejerske nev mig i kinden, for at få mig vågen. Jeg løftede lige hovedet, men det kom hurtigt ned på puden igen, da jeg meget omtåget af narkosen.
Jeg fik at vide at det var en lille pige jeg havde fået og jeg tænkte at det var godt at den første blev en pige, da min oldemor fik en pige som den første, det fik min mormor og min mor også, så det var en tradition, men hvem siger at min datter får en pige som den første ? ? ?
Jeg blev kørt op på barselgangen, hvor min mor og kæreste kom med vores lille datter, jeg fik hende op til mig og jeg fældede en lille tåre og tænkte i mit stille indre, at det endte jo godt alligevel.
Lige i de dage, hvor jeg havde født, var der også andre, der havde født, så der var lidt trangt på stuerne, men da nogle af dem skulle hjem blev der en stue ledig til mig/os. Vi hvilede os ude på gangen, kæresten og min mor tog hjem for at slappe lidt af, senere på dagen kom de så igen og havde min far og mormor med.
Vi endte med at være 4 dage på barselgangen, jeg havde hele tiden sagt, at når jeg havde født, ville jeg hjem med det samme, men det var nu godt at vi blev der nogle dage, for at komme sig efter fødslen. Og få gode råd om omsorg, pleje også videre…
Jeg havde i den tid på barselgangen nogle smerter efter kejsersnittet og fik noget smerte stillende, men der havde ikke været noget siden. Og arret er næsten ikke til at se mere.
Personalet på fødegangen fik at vide, at de ikke måtte kalde vores datter ved navn, når familien var der, da det skulle være en hemmelighed indtil dåben, men det var mig, der næsten kom til at røbe, hvad hendes navn var. Pigen kom til at hedde Line Kjerstine efter hendes oldemor.
Line blev på 4. dagen undersøgt af en børnelæge og hun var meget tilfreds, så vi blev udskrevet og kørte hjemad.
Det var min beretning mo Line´s fødsel.
Knus fra Betina.
Anmeld
