[citat][f][småt]Mebach skriver:[/småt][/f]
Hey A!!!!!!!
BRYLLUPSFEST[rød]ER[/rød]???-Sig mig: Hvor mange er det?
Og fortæl lige om det polterabend???
Blev du klædt ud som Pippe, og skulle sælge kys, eller andre lignende gyselige indslag?
Pøj pøj med eksamis...
(PS: hvor var det du havde købt kjole? -Brudekjole)
[/citat]
Hej Mette.
Jo, den er skam god nok... Ligesom de kongelige holder vi to bryllupsfester! Vi skal vies om fredagen, og der holder vi bryllupsmiddag med familien, dvs. 36 mennesker, en stille og rolig aften hvor vi får klaret alt det formelle med taler fra onkel Egon og sange fra moster Kirsten osv. Denne aften slutter med bryllupskage og brudevals og så er det slut! Om lørdagen holder vi så 'ungdomsgilde' som min far kalder det (på trods af at gennemsnitsalderen nok kommer til at ligge omkring de 35...). Her er det vennerne vi har samlet, og vi bliver 56 stk. til lækker middag, live band, fadølsanlæg og hele svineriet! Forhåbentlig bliver det lidt af en abefest...
Mht. polterabend så var det alletiders dag! Ingen gyselige indslag, men masser af hygge med 9 dejlige veninder. Den indeholdt alt fra sumobrydning i de der kæmpe dragter, frokost i det fri, hawaiiansk hula-dans, make-over til superdulle, lækker aftensmad, singstar-battle og for lige at give den ekstra gas, så kom der en stripper i politiuniform og lavede show!!! Det er det sjoveste jeg nogensinde har oplevet, det var vildt grænseoverskridende, men på en fed måde. Slet ikke vulgært, heldigvis... Vi festede igennem til kl. 04.00 og jeg tror seriøst aldrig før at jeg har indtaget så mange shots og kulørte drinks på 1 døgn! Så det var en fremragende dag som jeg ikke kunne have ønsket mig bedre...
Kjolen har jeg såmænd købt hos Lily. Man må sige at deres ry er meget forældet, de har virkelig noget for enhver smag og det er nogle utroligt kompetente damer de har ansat til at hjælpe.
KH Astrid
Anmeld