Kejsersnit eller almindelig fødsel?

MORJESPERSEN skriver:

Helt klart føde vaginalt... jeg syndes det var en kanon oplevlse, selvfølig går det ondt at føde, men vil ikke bytte det for noget i verden.... Klarede det med en varmedunk i ryggen...Desværre kom vores piger da jeg var i uge 34+2 så jeg fik dem ikke op til mig med det samme, så der gik meget lang tid før jeg fik moderfølser for dem, håber næste gang vi skal have en baby af det bliver til tiden... så han/hun kan putte ved mor med det samme

Ved du hvad... Jeg havde det på præcis samme måde som dig med moderfølelsen.
Liva kom en uge senere end dine piger, ved akut kejsersnit, og jeg så hende første 3 1/2 time senere, samtidig havde de ikke plads til mig på neo så hun lå der selv fra fredag aften til sidst på søndagen.
Moderfølelsen var meget lang tid om at komme!
Hvor er det "rart" (det lyder så dumt) at høre at en anden har haft det på samme måde.

Jeg er nok en af de få der hellere vil dø end få kejsersnit. Ville føle det som et overgreb som jeg er sikker på at jeg aldrig ville komme mig over. Jeg ville desuden føle mig som en total fiasko. Mener det faktisk selvom jeg helt klart er upopulær med den holdning.

No hard feelings for dem som får akutte kejsersnit, det er jo egentlig en helt naturlig "omkostning" for at barnet skal overleve.

Desuden tager det jo lang tid at komme sig fysisk oven på et kejsersnit så jeg kan slet ikke forstå dem der vælger det for at slippe for fødslen. Fødslen er da ekstrem hurtig overstået i forhold til de komplikationer der kan være ved kejsersnittet. MEN mennesker er forskellige og for min skyld må de gøre som de finder rigtigt!

Jeg er glad for at have prøvet at føde almindeligt, men set i bakspejlet, med alle de men jeg har fra det, ville jeg nok hellere have haft kejsersnit, men det er jo lidt svært at sige nu.

Hvis jeg skal have flere børn, bliver det ved kejsersnit, da det er for risikabelt for mig at føde vaginalt.

Hejsa

Jeg vil også foretrække vaginal fødsel og havde set rigtig meget frem til at skulle føde min søn. Det endte så med akut kejsersnit, da lægerne ellers var bange for at han ville mangle ilt. Der røg mit behov for at føde alm med det samme - der var ingen betænkningstid - der måtte for alt i verden ikke ske min søn noget!

Efterfølgende fik jeg en svær svangerskabsforgiftning og var tæt på at dø, så havde en masse blandede følelser i starten. Nu elsker jeg min søn overalt på jorden.

Næste gang jeg skal føde håber jeg det bliver vaginalt, men det skal ikke være på bekostning af faren for mit eller mit barns eget liv.

Jeg fødte ved planlagt kejsersnit - men det var fordi hun vendte forkert og de selv efter 2 forsøg, ikke ku vende hende. Jeg ville gerne have ku føde normalt hvis jeg skulle vælge. Syntes det var en ubehagelig oplevelse at få kejsersnit. Det jo en operation og man har meget meget ondt i maven bagefter.

Alligevel var jeg hurtigt på benen, og kom hjem på 2 dagen. 2 uger senere ku vi genoptage vores samliv, mig og min kæreste - det kan man måske ikke hvis man har født normalt, og måske er revnet meget dernede.

Men det hele går så hurtigt ved et kejsersnit at jeg synes min hjerne havde svært ved at følge med - forstået på den måde, at jeg tror at hvis jeg nu havde haft veer i mange timer som normalt og selv presset hende ud, så ku jeg måske bedre forholde mig til at hun var min.. der skulle mit hoved lige følge med. Og som en anden skrev kan man ikke holde den lille så hurtigt lige bagefter.. men jeg ku da holde hende da vi kom hen på opvågningen, dog med lidt støtte fra kæresten, da morfinen gør en lidt rundtosset.

Men jeg gad bare godt at have født selv fordi jeg synes der er noget ved det at gå og vendte på, hvornår vandet nu går, og om det blir i nat eller næste. Og det med at få lov og bevise man kan klare en fødsel og selv føde sit barn, må være en helt utrolig følelse.

Men har da også ku se det positive i kejsersnit - men der er jo godt og dårligt ved alt ikk.

Uhh det er lige pt det store spørgsmål her i vores hus.

Jeg vil gerne selv, men ved ikke endnu og jeg får lov....
grunden er at jeg er opereret 3 gange i den nedre ryg, for 5 diskusprolapser, så de ved endnu ikke hvordan fødslen skal forløbe.

Hvis jeg selv skal vælge, så vil jeg gerne selv føde.

Det der er problemet er at de (lægerne) ikke ved endnu om kroppen kan holde til det, og jeg så vil skade mig selv. Det er jeg jo ikke ude på, for skulle jo gerne være der for den lille fis når den kommer.
derud over så tror de ikke jeg kan få smertestillende, da de ikke kan sprøjte noget ind i ryggen, idet jeg er opereret lige der hvor det skal ind.
Så vi skal se hvordan hele graviditeten forløber, og så tage den hen ad vejen.

Vi har talt om det her hjemme, for så kommer et evt KS ikke som et chok og en træls ting.
Har snakket lidt med JM om at føde i vand, da det kan være en naturlig smertelindring, så det håber jeg på.

Men vi får jo guldklumpen uanset hvilken metode der bliver nødvendig, så så længe det ikke bliver akut KS, så er vi glade!! 

Helt klart føde selv.. Fantastisk oplevelse..

Jeg har stemt alm fødsel. Fik min elskede lille dreng ved et MEGET akut kejsersnit, fordi hjertelyden forsvandt. Røg i fuld narkose og så ham først da han var 2 timer gammel..

Er selvfølgelig taknemlig for at lægerne fik ham ud så hurtigt, så han ikke tog skade. Men føler mig snydt for så mange ting i forhold til en alm fødsel. Til gengæld fik min mand en rigtig god start med ham, i og med at han havde ham i 2 timer.

Men næste gang håber jeg at kunne føde normalt.

Jeg ville helst at barnet kom med storken, og man kunne springe fødslen over

Men skal jeg vælge mellem de to, så vælger jeg at føde normalt. Jeg fødte min første søn normalt, og det håber jeg ved Gud også at gøre med den næste i marts. Min første fødsel forløb normalt, og tog 8 timer. Erindrer at det gjorde pisse hamrende ulideligt ondt, men også at jeg tænkte at det var ikke så slemt at jeg ikke ville gøre det igen. Jeg synes endvidere at det er det mest naturlige at føde vaginalt, så hvis jeg har muligheden for det, så er det det rigtige for mig. Og så er der jo det med at få barnet op umiddelbart bagefter, ingen ar på maven, man må løfte og køre bil, og smerterne stopper umiddelbart som barnet fødes

Jeg har prøvet begge dele, men vil helt sikkert sige at det var bedst at føde normalt, jeg havde en dejlig fødsel