Det handler om, at jeg har mistet min søster..
Indtil min søster fandt Tom var hende og jeg som pot og pande. Vi snakkede sammen dagligt enten ved sms eller tlf og hun kom herop mindst en gang om måneden. Der var så alt det her halløj med gudmor noget og siden jeg fortalte hende, at hun ikke kunne blive det alligevel så har vi ikke snakket sammen andet end korte smser. Da Iza blev indlagt fik jeg en kort sms dagen efter hvor der stod hvordan har hun det. Der var ikke mere i det. Det er hårdt at skulle indse, at min søster har taget det så tungt, at vi nok aldrig får det samme forhold igen. Og jeg er bare ked af at der ikke skulle "mere" imellem os. Ved godt, at det var "mere" for hende åbenbart men jeg havde sådan håbet, at vi ville komme igennem det.. Jeg traf det bedste valg for min lille datter og så må jeg bare bide tænderne sammen..
Anmeld