åhh, syntes det er svært... Faderskabs sag!

Møder jeg den biologiske far og han spørger mig om noget så holder jeg ikke mund, vil under ingen omstændigheder lyve omkring det....

At gå vider med det eller ikke at gøre det er skide svært, for min samvittighed overfor barnet siger mig at jeg bør gøre det. Men omvendt så ønsker jeg ikke at skabe ballade....

Kram

Jeg synes helt klart at den biologiske far, skal gå på amtet og snakke med dem om dette.. da de nok vil henvende ham til retten. retten kan jo så forlange en dna-test.. det kan amtet også..

Altså hvis jeg havde været dig, så havde jeg nok sagt til min veninde at hun nok skulle tænke sig om en ekstra gang. Det at lyve om sådanne ting, er altså strafbart, og kan medføre bøder og endda også fængsel. Det er jo langt fra fedt, "bare" fordi man lyver om et navn på ens barns far..

Min ikke den lille uskyldige barn fortjener sandheden....

Og hvad angår dig, hvis din veninde fortæller i retten eller andre steder, at du faktisk vidste dette, kan du få problemer ud af det, også... Ville bare sige det.

jeg ville nok tage en snak med den biologiske far og simpelthen sige det du ved, og så bare sige at du ikke syntes det er retfærdigt overfor barnet, og så lad ham tage beslutningen derfra, jeg havde altså følt en større forpligtelse overfor barnet end min veninde, og havde hun fundet ud af det, jamen så må man jo bare være ærlig og sige at hun sku ikke kunne være det bekendt overfor barnet..

 det er dokumentfalskeri og meget strafbart så må da våge og påstå hun er rimelig modig... og hård nyser eller ej, det er kun vat nisser der leger potensforlængere.. jeg ville helt klart sige det til den biologiske far uanset hvad.. og hvad bilder hun sig ind... sgu for lavt i min verden...