Graviditeten:
Jeg skulle have min menstruation i juli 03, men den udeblev og jeg tænkte om, det var muligt at jeg kunne være gravid. Det var op mod en weekend, men jeg ville vente med at tage en test, fordi det kunne jo nå at komme i weekenden.
Weekenden gik og det blev mandag, hvor det endnu ikke var kommet. Det var med sommerfugle i maven, at jeg kørte ind til Matas for, at købe to test.
Jeg kunne ikke vente med at komme hjem og prøve en test. Da den viste positiv kunne jeg ikke tro mine egne øjne og jeg troede at det var løgn. Så jeg tog også den anden test, men da den også var positiv, kunne jeg ikke vente med at fortælle den kommende far nyheden, til han var hjemme fra arbejdet, så jeg ringende med det samme.
Jeg ved ikke hvordan han så ud i hovedet, da han fik beskeden, men han var oppe på en kornsilo og var ved at skvatte ned. Han blev lige så glad som jeg, men vi var dog enige om ikke at fortælle det til nogen, før det var blevet bekræftet af lægen. Men jeg kunne ikke vente med at fortælle mine forældre, at de skulle være mormor og morfar.
Jeg fik en tid ved lægen den 19.08.03, hvor testen atter viste positiv, så nu var den hjemme, at vi ventede en lille ny verdensborger. Vi fik udfyldt alle papirerne som han skulle sende til sygehuset. Lægen regnede ud at terminen ville være den 09.04.04. Jeg tænkte okay, for min lillesøster havde fødselsdag den 08. Jeg fik også taget 3 blodprøver, det var jeg dog ikke så vild med….. Jeg var gravid i uge 7.
I starten af graviditeten havde jeg meget ondt i lænden og jeg havde meget brunt udflåd. På et tidspunkt var der så meget at jeg ringede til lægen og her blev jeg undersøgt, og fik at vide at jeg skulle slappe af de næste 3 dage, for ikke at tabe fostret.
I uge 8 startede kvalmen, men den holdt allerede op efter 3 uger. Jeg havde aldrig kastet op så meget som i de 3 uger det varede. Jeg endte med at tabe 10 kg, men det var nu kommet på igen og lidt til.
Trods lidt ”start vanskeligheder” havde jeg en meget nem og fin graviditet. Blodtrykket lå meget fint og jeg slap for svangerskabsforgiftning, vand i kroppen og andre ting, som kunne komme i en graviditet. Dog havde jeg meget halsbrand og fik Balancid Novum mod det.
Jeg gik og ventede på at blive indkaldt til scanning, det skete på Sønderborg Sygehus d. 19.09.03, min kæreste var med og vi glædede os til, at se det lille bankende hjerte.
Den sygeplejerske, som scannede mig var meget sød. Vi så på skærmen og hun fortalte os, hvad der var hvad og hun undersøgte om der var én eller to fostre, men der var kun én, og om fostret lå rigtigt i livmoderen og ikke uden for livmoderen, men den lå, hvor den skulle. Vi snakkede om forskellige test, som tripletest, glukosebelastning også videre.
Scanningen viste at terminen ikke var helt rigtigt, så den blev skubbet med 3 dage, så nu havde jeg termin den 12.04.04.
Den 22.10.03 var jeg til min første jordemoder besøg, på det tidspunkt var jeg i uge 15 og skulle have taget en blodprøve, da vi var enig om, at få foretaget en tripletest. Det gjorde ikke ondt, og der gik en uge før svaret kom med posten. Da jeg kom hjem fra arbejde den dag, hvor brevet lå i postekassen kunne jeg ikke vente med at få brevet åbnet. I brevet stod der, at det hele så normalt ud, og at der ikke var grund til at foretage yderligere prøver. Det var så et sund og rask barn vi ventede.
Som tiden gik blev jeg større og jordmoderen sagde at det blev et stort barn – nu er jeg også selv lidt stor i for vejen, så jeg fik en tid til glukosebelastning – for at se om jeg udviklede graviditets sukkersyge.
Det skulle foregå på sygehuset, hvor jeg skulle stille onsdag den 24.01.04 fastende kl. 8 om morgenen. Jeg fik taget en blodprøve i øret, hvorefter jeg skulle drikke ½ liter sukkervand indenfor 5 min. Det var meget sødt og svært at få ned. Jeg skulle derefter vente i 2 timer siddende og jeg måtte ikke gå rundt. Efter de 2 timer fik jeg igen taget en blodprøve, og så måtte jeg gå.
Det var direkte ud af døren og med elevatoren op og direkte hen til kantinen for at få noget at spise og drikke.
Svaret på glukosebelastningen kom nogle dage efter med posten. Alt var som det skulle være.
De sidste 4 mdr. af graviditeten kunne jeg mærke meget liv. Hvis jeg sad helt stille kunne man se, at maven dansede fra højre til venstre og omvendt. På dette tidspunkt kunne den vordende far også være med. Han snakkede meget med junior, som lå varmt og godt i sin mor´s mave. Fostret svarede igen med kraftige spark. 2 gange havde den lille sparket så hårdt, at det gjorde ondt på far´s næse….
Omkring 2 mdr. sidst i graviditeten fik jeg en slem kløe på arme, ben og ikke mindst i håret. Lægen kunne ikke finde en årsag, så jeg blev henvist til en hudlæge, hvad der egentlig var galt fik jeg ikke helt med, men jeg fik en creme til at smøre på den kløende steder, og det hjalp da også.
Som tiden gik og da der kun var 4 uger til terminen var min tålmodighed ved at slippe op, og det blev ikke spor bedre da terminen blev overskredet.
Pladsen blev mere og mere trang og barnet bevægede sig mindre, til sidst blev den alt for stille efter min mening. De 3 sidste dage af graviditeten blev et mareridt rent følelsesmæssigt.
Den 19.04.04:
Startede med at stå op og spise morgenmad, skulle i grunden ud for at handle ind om formiddagen, men da jeg skulle til mit forhåbentlig sidste jordmoder besøg, kunne det også vente til om eftermiddagen.
Jeg slappede lidt af og ryddede op hist og her, men da jeg ikke havde mærket meget til liv hele formiddagen blev jeg lidt nervøs for, om der nu var noget galt.
Men jeg slå det hen, da jeg skulle til jordmoderen senere på dagen.
Da klokken begyndte at være 13.45, gjorde jeg mig klar til at tage af sted, for jeg skulle være der kl. 14.45, og på det tidspunkt var der meget trafik, så jeg tænkte at jeg hellere måtte kører i god tid, for jeg hadede at komme for sent til en aftale.
Her snakkede vi om fødslen og jeg fik lov til at høre hjertelyd, da jeg hørte den, var jeg meget mere rolig. Jordmoderen undersøgte mig indvendigt og fortalte at jeg var en finger åben, så nu var der ved at ske noget, men alligevel kunne der godt gå en uges tid endnu. Men nu var jeg ligesom lidt mere optimistisk. Hun mærkede mig også på maven og vurderede barnet til at veje 4100 gr. Jeg gik glad derfra.
Anmeld
