Forberedelse

Hej

Hvordan har I forberedt jer til at blive forældre?
Har I læst en masse bøger, har I lånt naboens unger eller hvad har I gjort?

For i vores moderne kultur har mange af os jo ikke haft små søskende som vi har været med til at passe, og på den måde kan man jo godt føle at man står lidt på bar bund når man selv skal i gang.

Jeg kom til at tænke på det efter at have set Er du mors lille dreng afsnit 2. For måske har man ikke et "naturtalent" for at opfostre børn, men er det så noget man kan lære? Anni har tydeligvis autisme, ligesom jeg har det i meget mild grad. Forskellen på hende og mig er bare at jeg er meget bevidst om det og jeg bruger mit intellekt til at kompensere for det autismen gør mig dårlig til. Det kan hun ikke.

MVH Camilla

Hej Camilla
Må jeg ikke godt lige spørge, hvordan din Asp. helt præcist viser sig i hverdagen?
Mette

(Og nej, forberedte mig ikke specielt til at få barn, fik et par bøger i gave-Politikkens store børnebog.... eller hvad den nu hedder)
Ellers havde jeg veninder som også lige havde fået børn.
Tror det ligger dybt i vi tøser, mor-genet! ;) )

Hej

Jeg tror også mor-genet ligger i det fleste af os, men desværre ikke i alle.
Men det jeg tænkte på var bare hvordan man kunne bygge videre på dette mor-gen. Selv læser jeg alt hvad jeg kan komme i nærheden af, i bøger og på nettet, og jeg følger meget med i hvordan det går med børnene i min familie osv.

Aspergers syndrom (autisme i mild grad) betyder for mig at jeg somme tider misforstår ting, og at jeg ikke altid forstår andre menneskers tanker og følelser. Jeg er nødt til at stille spørgsmål, fordi jeg kommer i tvivl om andres hensigter, f.eks. om de er sure/glade osv. Jeg fungerer dårligt i stressede situationer med mange mennesker. Har det bedst med at tage tingene stille og roligt. Det er vist de symptomer jeg har tilbage. Jeg er vokset fra det meste, og de symptomer jeg har tilbage er milde.

MVH Camilla

Hej igen
Nå ok, vidste nemlig ikke i hvor vidt et omfang du "var ramt".

Arbejder selv med personer med nedsat..., og nogle af dem har pictogrammer osv. for at fungere.

:)

Go weekend...
Mette

Camilla WP skriver:

Hej

Jeg tror også mor-genet ligger i det fleste af os, men desværre ikke i alle.
Men det jeg tænkte på var bare hvordan man kunne bygge videre på dette mor-gen. Selv læser jeg alt hvad jeg kan komme i nærheden af, i bøger og på nettet, og jeg følger meget med i hvordan det går med børnene i min familie osv.

Aspergers syndrom (autisme i mild grad) betyder for mig at jeg somme tider misforstår ting, og at jeg ikke altid forstår andre menneskers tanker og følelser. Jeg er nødt til at stille spørgsmål, fordi jeg kommer i tvivl om andres hensigter, f.eks. om de er sure/glade osv. Jeg fungerer dårligt i stressede situationer med mange mennesker. Har det bedst med at tage tingene stille og roligt. Det er vist de symptomer jeg har tilbage. Jeg er vokset fra det meste, og de symptomer jeg har tilbage er milde.

MVH Camilla

Jeg vil råde dig til at læse alt hvad du kan og forholde dig kritisk og fornuftigt til alt det du hører.
Det vigtigste for et lille barn er en mor der er i stand til at sætte egne bhov til side og være der for sit barn på ALLE områder, på ALLE tider og til hver en tid.

Jo ældre barnet bliver, jo "sværre" bliver det...det skal jo stimuleres på et helt andet plan og man skal lære at slippe sine børn stille og roligt.
Målet er jo at "producere" nogle selvstændige, fornuftige og lykkelige voksne mennesker, som er i stand til at tænke selv.
Synes tit jeg kan se at mange mødre har svært ved at slippe deres børn, i takt med at børnene rent faktisk har brug for længere line.

Knus...

Hej

Til Mebach:

Jeg tager somme tider ud og holder foredrag og sådan noget, om hvordan det er at leve med en nedsat psykisk funktionsevne.

Endvidere har jeg i de seneste år læst mange bøger om hvordan hjernen fungerer og om familieliv og parforhold osv. for jeg vil gerne lære mere om hvordan det er jeg evt. skiller mig ud fra andre, og hvad jeg kan gøre for at evt. ændre på mig selv så jeg kan reagere på mere hensigtsmæssige måder hvis der er noget i min adfærd som ikke er optimalt. Jeg har haft Aspergerdiagnosen siden 1995, og er 100% afklaret med det. Desværre er der ikke mange gode bøger om emnet. Jeg tænkte Juhuuuu endelig en god bog, da "Autisme - relationer og seksualitet" kom på banen, men den handler jo næsten kun om de dårligt fungerende og deres problematiserede seksualitet, og ikke om os der ligger i den store mellemgruppe. ØV!

MVH Camilla

Jeg har aldrig læst en bog om det at blive mor... jeg har set tilbage på hvordan jeg selv havde det som barn og hvad min mor og far har lært os... og der efter gjort det på bedste vis over for min egne børn... tror bestemt det ligger i en hver kvinde at blive mor og gør det ikke det er der nok ingen bøger der kan hjælpe.... det er en STOR opgave, men man vokser med den med tiden og lære hver dag.... så slap helt af, det hele skal nok komme og man kan alligevel ikke læse sig frem til hvor meget anderledes det er at få et barn, når man har født og får den lille op i armene, så starter en følelse som kun en mor kender til og et indstinkt som helt naturligt gør at man er i stand til at passe på det her lille barn...

så sker det ind imellem at nogen ikke kan tage vare for deres barn, men det er gerne dem som heller ikke kan tage var for sig selv... og der er det så at nogen mennesker skal søge hjælp og der igennem får hjælp til at lære at blive en god mor...

Knus Pia som syntes Anni fra "er du mors lille dreng" var vokset med opgaven, men bestemt ikke kunne tage vare for sig selv eller hendes børn...

Hej

Du har fuldstændigt ret Pia.

MVH Camilla

PiaR skriver:

Jeg har aldrig læst en bog om det at blive mor... jeg har set tilbage på hvordan jeg selv havde det som barn og hvad min mor og far har lært os... og der efter gjort det på bedste vis over for min egne børn... tror bestemt det ligger i en hver kvinde at blive mor og gør det ikke det er der nok ingen bøger der kan hjælpe.... det er en STOR opgave, men man vokser med den med tiden og lære hver dag.... så slap helt af, det hele skal nok komme og man kan alligevel ikke læse sig frem til hvor meget anderledes det er at få et barn, når man har født og får den lille op i armene, så starter en følelse som kun en mor kender til og et indstinkt som helt naturligt gør at man er i stand til at passe på det her lille barn...

så sker det ind imellem at nogen ikke kan tage vare for deres barn, men det er gerne dem som heller ikke kan tage var for sig selv... og der er det så at nogen mennesker skal søge hjælp og der igennem får hjælp til at lære at blive en god mor...

Knus Pia som syntes Anni fra "er du mors lille dreng" var vokset med opgaven, men bestemt ikke kunne tage vare for sig selv eller hendes børn...

Desværre er det ikke sådan for alle mennesker, Pia...og det bliver værre og værre. Der har faktisk været en del snak og debat om at børn i skolen skulle lære noget om hvordan man tager sig af babyer/børn, altså have det som fag.

Det er ikke naturligt mere at gå hjemme og opleve venindens lillebror, egne søskende osv. Så for mange er det ikke noget naturligt og da slet ikke noget som bare kommer når man ser sit barn...

Min mor er dagligt med til at vurdere forældre om de egner sig til at passe deres børn og det er der rigtig mange som ikke gør...og så er det jo kun de grelle tilfælde som der opdages. Det er rigtig skidt for mange børn og har desværre selv oplevet en del stakler.

Den adfærd du har over for dine børn har du med et sted fra og har oplevet fra din mor..og det skal du være glad for, men ikke alle har gode rollemodeller eller overhoved noget de kan drage paraleller til.

Så selvfølgelig er det godt at søge viden om det at have børn...
Knus Eva...som stadig bliver klogere dagligt når jeg læser om børn og det er da fantastisk...ingen ved jo heldigvis alt.;)

Da jeg var gravid 1 gang læste jeg nogle bøger om hvad der skete i maven men ikke deciderede bøger om hvordan det var at være forældre. Jeg har selv 7 søskende så alt kom virkelig bare til mig som noget naturligt..