Nu er det så 5 dage siden at vores lillemand kom til verden.
De første tegn på at der var noget i gang, kom tirsdag aften, hvor jeg af og til havde menustrationssmerter. Ikke noget voldsomt, og de kom og gik som det passede dem.
Sådan gik det indtil onsdag aften indtil ved en 18.30 tiden, hvor jeg under aftensmaden fik den første rigtige ve. De fortsatte slag i slag, og efter et par timer kom de regelmæssigt med 5-6 minutters interval.
Jeg traskede troligt mellem køkken og stue med vores golden retriever som fast følgesvend, og veerne bed - men var bestemt til at holde ud.
Ved en 03.30 tiden bed de så godt, at jeg blev enig med fødegangen om at kigge ind. De kiggede på mig, og beskeden var: 1 -2 cm åben - derfor lang vej igen.
Fik et sovekit med hjem, som desværre ikke hjalp - så fik ikke sovet den nat.
Torsdag fortsatte veerne med samme styrke og interval, så ved en 15 tiden blev vi enige om at tage afted til fødegangen igen - var efterhånden godt træt, så håbede at få endnu et sovekit med hjem, som så forhåbentlig kunne virke.
Da vi så igen ankom til hospitalet, kørte de en strimmel på mig. Hjertelyden var fin, men pulsen en anelse lav på ham den lille og vurderingen var at jeg var 3 cm åben, og at de derfor ville prikke hul på fosterhinderne.
Vi blev derfor "indlogeret" på en fødestue, og ind tråtte en skøn skøn ældre erfaren jm, som lige fra starten af kunne se at jeg var godt træt og derfor puttede mig med varmedpuder og gav mig akupunktur, hvorefter hun prikkede hul på fosterhinderne.
Efter det gik der ca 1/2 times og så kom veerne bare rullende og med kraftig tiltagende styrke. Klarede den på lattergas, men da vestormen fortsatte og jm under undersøgelsen fandt ud af at han var stjernekigger, og det derfor godt kunne trække ud - valgte de at lægge en epidural blokade.
Efter den var lagt blev veerne tålelige, krævede dog stadig fuld fokus...
De lagde så ve drop for at se om ikke han kunne trænge ordentlig ned i bækkenet.
Omkring midnat var der stadig ikke sket noget, og de begyndte så småt at snakkke kejsersnit, idet jeg nu havde været i fødsel i over et døgn.
Aftalte med jm at de prøvede at sætte et sidste ve drop op, og hvis ikke der var sket noget inden et par timer - ja så ville det nok ende i kejsersnit.
Det vidunderlige skete så omkring kl 01.30 natten til fredag, at de kunne konstatere at han havde vendt sig, og ca 01.40 kom de første spæde presseveer - og så kl 02.16 fredag d. 6/11-09 var vores lillemand ude
Så en lang fødsel, og ja det gør jo bare #-¤#-) ondt - men det er jo også bare helt fantatisk at føde, og pressefasen var jo helt vidunderlig!
Så ja - jeg gør det gerne igen - du får alle anstrengelserne 1000 vis igen
