Ja, nu er det præcis en uge siden min lille fyr kom ud til mig
Det er en lang smørre jeg har fået skrevet, så vil lige give et kort resumé for dem der ikke gider kæmpe sig igennem det hele:
Igangsættelse med stikpille torsdag kl 9. Endnu en pille kl 16. Vandet går kl 22.30. Ankomst på sygehuset 00.10. Jonathan fødes 01.35... Med en varmepude som eneste smertestillende.
= Meget nem og behagelig fødsel! Tak, Gud! 
Det hele startede onsdag d 28. hvor jeg skulle til jordemoder.. Min faste jordemoder var blevet syg så jeg skulle ud på Skejby sygehus for at snakke med en derude. Mit blodtryk havde været ret højt de sidste par uger og der var fundet lidt spor af protein (/æggehvidestof) i min urin så der havde været spekulationer om hvorvidt der kunne være en svangerskabsforgiftning på vej. Syntes det var ret forskelligt hvor alvorligt henholdsvis min egen lægen, jordemoderen og lægerne på Skejby så på disse symptomer så var lidt forvirret og vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle forholde mig.. Men denne onsdag lå mit blodtryk på 140/100 og da der også var protein in urinen, sagde den kære jordemoder at det altså plejer at være grund nok for dem til at sætte én i gang med fødslen. For en sikkerheds skyld. De målte den lille fyrs hjerterytme to gange ½ time og alt lod til at være normalt med ham - heldigvis!
Havde besluttet at føde på Herning sygehus, da mine forældre bor der, og siden jeg jo bliver alene med min søn ville det være rart med en mor til at hjælpe med mad etc. det første stykke tid. Så jordemoderen kontakter Herning, der siger jeg kan møde op allerede næste morgen kl 9 og blive sat i gang.. Pyha! Kl var blevet 19 og jeg måtte ringe til min mor og få hende til at komme og hente mig i Århus. Tog egentlig meldingen på Skejby rigtig pænt og tænkte det var rart at der var styr på det hele osv., men da min mor kom brød jeg altså sammen. Det var gået så stærkt og man kan jo ikke lade være med at være lidt bange...
Vi tropper op på Herning sygehus kl 9 torsdag d 29. og jeg får sat en stikpille op. Får at vide at vi skal komme tilbage kl 16 og se hvordan det går. Kan ikke rigtig mærke så meget i de 7 timer men da vi ankommer kl 16 kan jeg mærke noget der minder om menstruationssmerter om er lidt øm i lænden. Jeg får sat endnu en pille op og vi tager hjem. Får at vide at vi skal møde op kl 8.30 næste dag hvis ikke der sker noget...
Går rundt derhjemme og det føles som om jeg har menstruation. Har aldrig haft rigtige menstrauations"smerter" men kun en fornemmesle af at underlivet "arbejder"..
Går i seng kl 22 og væbner mig med tålmodighed. Tænker at der nok kan gå et godt stykke tid før det går løs..
Efter ca en halv time hvor jeg har slappet af og prøvet at falde i søvn mærker jeg pludselig en smæld indeni..! Det føltes præcis som jeg har læst det beskrevet af andre der havde vandafgang så jeg tænkte "WOW! Mit vand er sgu gået!.. Men hvor er det..?!". Kunne ikke mærke noget vådt.. Gik på toilettet og ved ikke om om der kom noget vand der, men tog et bind på og lagde mig i sengen igen... Og SÅ gik det stærkt! Der gik ikke mange minutter før jeg kunne mærke veerne. Havde ikke haft plukkeveer før og detteher var RIGTIGE veer kunne jeg mærke. Det var lidt skræmmende at det pludselig gik så hurtigt. Veerne kom meget hurtigt efter hinanden og ved 23-tiden ringede vi til fødegangen og sagde at mit vand MÅSKE var gået (var i tvivl, da jeg jo ikke havde set eller mærket noget vand) og at veerne altså kom med de ca. 5 minutters mellem rum, man siger de skal gøre før man ringer (dog over 2 til 4 timer..). Vi får besked på at jeg da kan komme ind og blive tjekket. Det går MEGET ondt og det er med at udnytte de få minutter der er mellem veerne til at gøre sig klar til afgang.
Mor og jeg ankommer på sygehuset kl 00.10 og jordemoderen undersøger mig. Jeg har åbnet mig 4 cm på dette tidspunkt. Bliver efter kort tid (nok ca en halv time) ført ind på selve fødestuen. Her ligger jeg nok ca. 45 min før presseveerne begynder. På et tidspunkt siger JM at hun vil skyde på, at jeg er åbnet 7 cm... Det viser sig at være 10 cm, så jeg er sådan set klar til selve fødslen. Det hele går rigtig stærkt og jeg får at vide, at det vil gå så hurtigt, at jeg ikke vil få glæde af noget af det smertestillende de kan tilbyde. De er simpelthen for længe om at virke! Jeg får altså en varmepude på lænden som eneste smertestillende, men den er så varm at jeg egentlig synes den er mere irriterende end rar, så den dropper jeg hurtigt. Så kommer presseveerne. Min mor mener jeg kun presser ca 4-5 gange over et kvarter før lille Jonathan er ude. Jeg har selvfølgelig ingen tidsfornemmelse, men det hele gik vanvittig stærkt. Det mest ubehagelige var næsten at ligge i dette kæmpe lokale kun med min mor og en meget ung jordemoder.. Havde troet der ville være flere til at hjælpe osv. Lige inden jeg fødte kom der dog en sundhedsplejerske ind og hjalp til, men havde stadig troet der skulle være flere folk.
Ved det andetsidste presseve kom halvdelen af hans hoved ud og jeg kunne mærke ham med hånden mellem mine ben. Det var det mest surrealistiske jeg har oplevet! Helt ubeskriveligt! Og SÅ kom han ud! Han blev med det samme lagt op til mig og skreg kun en lille smule. Og kiggede op på mig. Det slog mig hvor ”normal” han så ud! Havde forberedt mig på at det var et lille underligt alien-agtig væsen jeg ville møde – helt blå, lilla og smurt ind i snask, men han var så utrolig fin og smuk. Han lignede jo en rigtig lille baby! Jeg ligger helt hypnotiseret og kigger på det lille fantastiske væsen og føler en underlig form for stolthed. Alle mulige følelser overvælder mig. Det er umuligt at sætte ord på. Føler mig stærk og sårbar og lykkelig og trist på samme tid. Man ved at dette smukke væsen vil få det bedste og værste frem i en.
Sådan gik det til da lille Jonathan kom til verden på årets J-dag 2009 og lige på terminsdatoen. 
Anmeld
