Amning. Det tror jeg i hvert fald. Og det er bare dejligt. Det har jeg længe villet - jeg syntes, det var nok nu = ikke rart længere.
Vores aftener har jo været et helvede i et langt stykke tid mht. at få Signe til at sove. I går havde jeg mdr. gr. på besøg, og der snakkede jeg med en af pigerne om det, og det var helt rart at vende det med en anden, for jeg var selv kørt helt surt i det - vidste ikke hoved og hale i hvad jeg skulle gøre, og gjorde i stedet 117 forskellige ting på samme aften, hvilket jo bare forvirrede det stakkels barn. Hun fortalte, hvordan hun selv har gjort med sine børn, og selv om jeg aldrig kunne drømme om at gøre det, da Sebastian var lille, ja, så gør jeg det - i desperation - nu med Signe.
I aftes puttede jeg Nanna først, så hun sov - så vågner hun nemlig ikke, når Signe græder (utroligt nok). Så tog jeg Signe med ind i soveværelset, gav hende vand at drikke, puttede hende, sagde godnat og gik ud. Uret blev stilt på først 30 sek., så gik jeg ind til hende, lagde hende ned og sagde godnat. Derefter gik jeg derind med 1 min.s intervaller, og ind imellem fik hun vand. Hun græd selvfølgelig og rejste sig op i sengen, men hun har jo også grædt de andre aftener, endda selvom jeg holdt hende i mine arme.
Det gjorde ondt i maven (ud over feber og ondt i hele kroppen), men det tog et kvarter, så sov hun. Hun vågnede senere på aftenen, hvor jeg gjorde det samme, og hun sov efter 3 min. Så selv om det er hårdt for os begge, så synes jeg stadig det er bedre, end hun skal græde i en time. Jeg har dog lidt dårlig samvittighed, men vil prøve i en uge, og så skulle det gerne blive bedre. Jeg er i hvert fald i bedre humør og mere optimistisk, end jeg længe har været.
Imorges græd hun lidt, men faldt selv i søvn igen. Jeg sov på et andet værelse (plejer at sove i samme rum som dem), og det kan være hun kunne mærke det. Kl.6 græd hun, men ikke den halvsovende-ynkelige gråd, men mere nu-vil-jeg-op-og-hvor-er-min-mor. Så stod vi op. Og hun blev så ikke ammet, som hun plejer (for at jeg kan sove en time længere - eller halvsovende med en bebs der gnaver i brystet).
Tak til jer, der svarede på mit aften-putte-helvede-indlæg. Jeg havde nogle trælse dage lige der og orkede ikke svare igen, men jeres råd og tanker blev tænkt meget over.
Jeanette: Jeg tror ikke, hun har noget med ørerne, for hun har jo været sådan i flere måneder og har været syg et par gange, hvor hun er blevet kigget i bl.a. ørerne, og der har ikke været noget. Når hun endelig falder i søvn, sover hun også fint til omkring kl.5.
Nadi (mener jeg det var): Jeg har ikke snakket med Sp nu her - jeg synes ikke hun har kunnet hjælpe så godt tidligere. Jeg snakkede med hende om det, da Signe var mindre. Hun foreslog en zoneterapeut. Noget med, at det måske kunne hjælpe på hendes uro. Er der nogen, der har prøvet det? Vi fik det aldrig gjort, men jeg har da tænkt på det igen nu.
Helle: Det satte faktisk mange tanker igang, for dagen er så presset her, at alting nærmest er i skema, og det samme med putning. Jeg synes nu, hun virker træt allerede ved aftensmaden, så jeg tror tværtimod hun er overtræt, når hun kommer i seng. Men jeg vil helt sikkert tænke over det og prøve at lægge mærke til hendes tegn.
Det blev langt :)
Knus Line - der lige skal prøve at nå en time på sofaen inden der er larm fra barnevognen
Anmeld
