Ambivalens om flere børn

Jeg har en 5 år yngre søster som, jeg er meget tæt på. Derfor tænkte jeg, jeg skulle have 2 børn. 

Men jeg mødte min mand lidt senere i livet (i forhold til børn) og ingen af os havde reelt lyst til mere end et barn. Hende har vi heldigvis fået og elsker hende over alt på jorden .

Anonym skriver:

Min mand og jeg så /hørte en snakke om dette en psykolog og han sagde det her. 

Hvis man er I tvivl. Så er man ikke i tvivl om. For så er det man gerne vil have flere børn. 

Vi har en 11 årige 5 årige og tænker på en merer. Og har mange af de samme tænker som du beskriver. 

Jeg er 35 år og min mand er 38 år 

Nu ved jeg ikke, hvad den pågældende psykolog helt præcist mente, men for mig lyder det meget forenklet. Der kan jo være virkeligt gode grunde til, at man ikke er helt sikker på, om man vil have flere børn, og i nogle tilfælde er det i hvert fald klogt at lytte til den del af tvivlen, der taler imod flere børn.
Jeg tror sådan set, det er rigtigt, at man ikke fortryder de børn, man får, men det betyder jo ikke, at man ikke også ville kunne finde glæde og tilfredshed ved ikke at få flere. Jeg kender flere par, som overvejede og havde lyst til et barn mere, men gik fra det igen og nu sætter stor pris på den nye fase i livet, hvor der er sat punktum for livet med småbørn, men andre muligheder har åbnet sig. 
Min pointe er, at tvivlen ikke i sig selv er et signal om, at man må og skal få et barn mere. Den kan også bunde i, at selv om det er fristende at få sådan en lille lækker baby bare én gang mere, så er overskuddet og ressourcerne der ikke - eller bare, at livet uden nummer tre eller seks også byder på masser af glæde. 

StortOgSmåt skriver:

Jeg har lige fået nummer 3... de to ældre søskende, som er tætte i alder, går i indskolingen. Jeg svæver lidt på en lyserød sky over at have fået en til og få muligheden for at tage 'hele turen' en gang mere. For os er det helt bevidst med en efternøler og det er indtil videre genialt med ældre søskende. Den baby får så vanvittigt meget kærlighed og opmærksomhed... og forældrene får en masse hjælp Hvis jeg havde alderen til det, kunne jeg godt snuppe én mere, men jeg er over 40 og dette bliver den sidste, også fordi det er så hyggeligt og afslappet kun at have én lille af gangen ��

Hvor lyder det hyggeligt! Og tillykke med den lille ❤️ 

Jeg tror, at kunne jeg vente til mine børn var lidt ældre så ville jeg nok heller ikke være så meget i tvivl. Men jeg rammer også snart de 4.0 og jeg vil helst ikke trække den længere end det er nødvendigt. Vi vil gerne lige vente sådan at den lille bliver stor nok til børnehave, da h*n hjemmepasses indtil bh. Men det nyder netop så dejligt med to der er lidt mere selvstændige når man igen får en lille 

Er eller andet sted er jeg bange for at min skrukhed aldrig bliver helt mættet 

Lillehjerte skriver:

Jeg har tre søskende, og har altid syntes at det måtte være kedeligt kun at have en enkelt søskende. Mine forældre har også begge mange søskende, så jeg har også været vant til mange fætre og kusiner. Jeg har derfor altid drømt om mere end to standard børn.

Lige da jeg havde født andet barn, havde jeg følelsen af, at det ikke var slut. Men han viste sig at være en ordentlig mundfuld som baby, og jeg havde egentlig besluttet, at vores resterende æg i fryseren skulle destrueres. 

Da han var 8-9 mdr. gammel, var alting blevet meget nemmere, og han har været en nem dreng siden. Det var tilfældigheder der gjorde, at klinikken ikke havde destrueret dem alligevel, og jeg kunne nå at fortryde. 

Der var tre æg i fryseren, og de to første blev ikke til noget. Vi havde derfor allersidste forsøg, for vi var enige om, at vi ikke ville igennem ægudtagning igen, og chancen for at det skete naturligt, var ikke stor. 

Det allersidste æg blev til lillesøster. Da jeg fødte hende, havde jeg slet ikke samme følelse som tidligere, og min krop og hoved var helt afklaret med, at det var sidste gang, og sådan har jeg haft det siden. Så jeg har nydt hver lille milepæl og har ikke ondt i maven over, at jeg ikke kommer til at opleve det hele igen.

I og for sig synes jeg ikke der er den store forskel på at have to eller tre børn. Man føler sig konstant utilstrækkelig uanset hvad  

Hvor godt at i alligevel fik jeres lillesøster

Jeg synes der er så mange tanker forbundet med det. Jeg er også selv fra en større familie og jeg tænker tit på at det havde været dejligt med en mere nær voksen relation. Jeg er lidt bange for at vi om 5-6 år ikke laver andet end at køre mellem sportshaller og legeaftaler hvis vi får en mere

Med vores mindste havde manden hele tiden sagt at det var vores sidste selvom jeg inden i nok ikke var enig. Nu er der kommet en lille åbning fra ham og nu er alle tanker og følelser i fuld flor ❤️ Jeg har netop også haft den følelse af ondt i maven over milepælene og sidste gange. Jeg har den berømte følelse af at der mangler en, nok qua min egen opvækst. 

Inderst inde tror jeg, at jeg vil fortryde ikke at få en sidste. Men jeg føler også at det er et egoistisk ønske som også tager (og giver) noget fra de eksisterende søskende. Jeg synes man er meget bundet til baby som mor når man ammer.

Der er mange tanker som jeg nok ikke kommer helt til bunds i med mindre vi får den ekstra. Er glad for din kommentar om at 3 børn ikke er hårdere end to ❤️

Vi skulle liiige have en til. Vi levede på en lyserød sky indtil vi fandt ud af vores barn havde gennemgribende handicap af flere slags. Svært af sige højt, men jeg ville ønske at jeg havde været tilfreds med de to vi havde i forvejen. Det har haft alvorlige konsekvenser for hele familien

Vi skulle liiige have en til. Vi levede på en lyserød sky indtil vi fandt ud af vores barn havde gennemgribende handicap af flere slags. Svært af sige højt, men jeg ville ønske at jeg havde været tilfreds med de to vi havde i forvejen. Det har haft alvorlige konsekvenser for hele familien

Sikken en svær situation. Det lyder rigtig hårdt og jeg forstår godt at man kommer til at føle en form for skyld eller fortrydelse. Livet slår jo alle slags krøller, og til tider nogle rigtig grimme nogen. Det kunne ligeså godt have været et af de andre børn, der var sket noget med, og det er ikke din skyld

Anonym skriver:

Vi skulle liiige have en til. Vi levede på en lyserød sky indtil vi fandt ud af vores barn havde gennemgribende handicap af flere slags. Svært af sige højt, men jeg ville ønske at jeg havde været tilfreds med de to vi havde i forvejen. Det har haft alvorlige konsekvenser for hele familien

Kæmpe kram til dig. Det lyder virkelig hårdt og jeg forstår godt at du har de tanker

Anonym skriver:

Nu ved jeg ikke, hvad den pågældende psykolog helt præcist mente, men for mig lyder det meget forenklet. Der kan jo være virkeligt gode grunde til, at man ikke er helt sikker på, om man vil have flere børn, og i nogle tilfælde er det i hvert fald klogt at lytte til den del af tvivlen, der taler imod flere børn.
Jeg tror sådan set, det er rigtigt, at man ikke fortryder de børn, man får, men det betyder jo ikke, at man ikke også ville kunne finde glæde og tilfredshed ved ikke at få flere. Jeg kender flere par, som overvejede og havde lyst til et barn mere, men gik fra det igen og nu sætter stor pris på den nye fase i livet, hvor der er sat punktum for livet med småbørn, men andre muligheder har åbnet sig. 
Min pointe er, at tvivlen ikke i sig selv er et signal om, at man må og skal få et barn mere. Den kan også bunde i, at selv om det er fristende at få sådan en lille lækker baby bare én gang mere, så er overskuddet og ressourcerne der ikke - eller bare, at livet uden nummer tre eller seks også byder på masser af glæde. 

Jeg er meget enig her. Der er også mange tanker omkring hvad det betyder for søskende relationen da de to vi har nu er et godt team. Det har konsekvenser for økonomien, tiden til hver enkelt barn osv. Skulle jeg følge mit hjerte så ville jeg få en mere, det er netop meget fristende. Men jeg er i tvivl om det er det bedste valg ❤️ 

Anonym skriver:

Hvordan endte i på antallet af børn? Har i været i tvivl? Hvad blev tungen på vægtskålen? Og sidst men ikke mindst er i glade for det antal børn i endte på eller havde i ønsker flere eller - måske ikke færre børn men måske mere tid til de enkelte børn / mere overskud? 

Jeg er voldsomt meget i tvivl. Jeg elsker at være mor og har altid drømt om en stor familie. Vi har nu pseudo tvillinger på 2 & 3. Jeg synes vi har travlt og der er dage hvor jeg tænker 'godt vi ikke har flere'. Og så er der dage hvor jeg ikke er i tvivl om at jeg virkelig ønsker et sidste barn. Når jeg ser familier med tre børn bliver jeg helt misundelig. Men jeg er i tvivl om jeg orker endnu en runde med dårlig søvn - vores mindste sover stadig dårlig. Egentligt elsker jeg mest fasen fra 1 år og op. Og jeg vil rigtig gerne have hele oplevelsen igen, men er i tvivl om vi har overskuddet til at have 3 små 

Vores børn vil mindst være ca 3 og 4,5 hvis vi laver endnu en familie forøgelse. Så altså noget større aldersforskel end sidst 

Jeg er enormt bange for at fortryde at vi ikke fik den sidste. Jeg er slut 30 så vi kan ikke vente længe med at forsøge 

Det blev vist lidt rodet men vil rigtig gerne høre jeres tanker

Følelsen af ikke at kunne give slip på tanken afgjorde det her. Jeg havde samme følelse af misundelse hvergang jeg så en familie med 3 børn! Har aldrig været til det med at være gravid, og synes også først børn er rigtig sjove når de har passeret 1 år. Jeg har sådan et billede af hvordan vores familie ser ud om 10 år til en juleaften og i det billede var der bare aldrig kun 2 børn.