Anonym skriver:
Altså normalt har vi måske givet for op mod 1000 kr til fx jul og nogle gange til fødselsdag.
Her taler vi 6-7-8.000 kr. - kun fra os af... Og føler personligt, at vi skal give for det samme til min far ellers føler jeg, det er forskelsbehandling.
Jeg synes, det er svært det med penge, for i udgangspunktet bryder jeg mig heller ikke om, at en gave skal koste et bestemt beløb. Samtidig bliver det, i gaven, også meget tydeligt, hvad vi lægger i den og jeg synes virkelig, at beløbet er stukket helt af.. for ja, så fylder hun også rundt og lige pludselig er der også et markeringsbryllup. Og hvis vi giver for det her beløb og min far så kun får for et mindre (men stadig større end normalt) beløb, der kan jeg bare mærke, at jeg gerne vil have nogenlunde lighed mellem gaverne. Ligesom at mine forældre også giver for nogenlunde det samme til os børn. Eller at mine svigerforældre også altid har holdt regnskab med, hvad de har givet deres børn.
Jeg føler, at giver vi først for det her beløb, så binder det og det har jeg ondt i maven over.
Det handler ikke om, at der ikke er nogen, som har fortjent en gave til den og den pris.
Jeg synes bare, det har stukket helt af. Det er som om, det bare skal være vildere og større og fodfæstet mangler
Jeg forstår dig udmærket, og jeg synes ikke, problemet løses ved, at din mand evt. betaler størstedelen af jeres bidrag med egne penge. Hvis de/I giver så stor en gave, har I alt andet lige sat en ny standard for gavestørrelser, som I så skal leve op til fremover.
Jeg ville selv blive forlegen, hvis mine voksne børn og deres partnere gav mig så dyr en gave, og spekulere over, om det beroede på enighed fra alle givere, eller om nogen følte sig presset. Det er da det sidste, man ønsker sig som modtager.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad du kan stille op, når din mand ikke vil lytte og beskylder dig for nærighed. Er han evt. blevet “fanget” af samtalerne med søsteren, så han oplever, at han ikke kan skifte mening nu?
Jeg ville insistere på, at vi tog en principiel snak om gaver. Spørge, hvad han så havde i tankerne vedr. gave til guldbryllup, svigermors runde fødselsdag og dine forældres kommende ditto. Jeg ville også bringe op, om han var helt sikker på, at det overhovedet var svigerfars ønske at modtage så stor/dyr en gave.
Hvis han slet ikke kan påvirkes, må du i hvert fald gøre det klart, at dette vil blive et tilbagevendende issue mellem jer, og at det giver dig ondt i maven at vide, at der er sat noget i gang, som du faktisk ikke kan stå inde for.