Fødselsdagsgaver

Kære alle.

Min søster sendte her den anden dag ønsker til hendes fødselsdag. Problemet er bare, at hun ikke gider holde noget. Hendes egne ord - ikke mine. 

Hun er nu 32, og jeg synes det er mærkeligt, at hun gerne vil have en gave, men ikke gider fejres. 

Jeg holder altid fødselsdag (Jeg er nu 43). Og ja, jeg elsker fødselsdage, og det er okay, at hun ikke vil fejres, men så synes jeg heller ikke, at man kan tillade sig, at sende ønsker. 

Hvad synes I? 

Umiddelbart er min første tanke, at det er ret så forkælet blot at sende en uopfordret liste, uden at invitere til noget? 

Det kommer jo meget an på relationen. Normalt køber jeg ikke gaver til voksne uden at det er i forbindelse med, at man deltager i et arrangement... men til en god veninde eller søster kunne jeg sagtens finde på at købe en lille symbolsk ting i anledning af deres fødselsdag og så sætte ved deres dør eller give den når vi ses næste gang... de ville dog aldrig sende en ønskeseddel i sådan en situation...

Min søster og jeg giver altid hinanden en gave til fødselsdag. Uanset om vi holder noget eller ej. Det er ikke vigtigt for os. Men det kommer helt sikkert an på det forhold man har til hinanden. Vi sender dog ikke uopfordrede ønskelister til hinanden men kender hinanden så godt, at vi kan finde på noget uden.

Der er jeg konservativ og tænker, at hvis man vil have en gave, må man også holde en fødselsdag. Så jeg er enig med dig.

AnjaZenia skriver:

Kære alle.

Min søster sendte her den anden dag ønsker til hendes fødselsdag. Problemet er bare, at hun ikke gider holde noget. Hendes egne ord - ikke mine. 

Hun er nu 32, og jeg synes det er mærkeligt, at hun gerne vil have en gave, men ikke gider fejres. 

Jeg holder altid fødselsdag (Jeg er nu 43). Og ja, jeg elsker fødselsdage, og det er okay, at hun ikke vil fejres, men så synes jeg heller ikke, at man kan tillade sig, at sende ønsker. 

Hvad synes I? 

Helt enig. Vil hun ikke fejres så får hun heller ingen gave. Det er en forkælet holdning at forvente at man bare får. 

jeg er 40 og har ikke holdt min fødselsdag i 10 år og får derfor heller ikke gaver. Det er mit eget valg 

Umiddelbart enig herhjemme er reglen også "ingen invitation, ingen gaver". Det gælder også jul. Holder man ikke jul sammen, så kommer der heller ikke julegaver. 

Så et enig med dig og finder det uhøflig at sende en ønskeliste ud på den måde. 

Altså - egentlig synes jeg ikke, at gaver skal være en byttehandel á la “jeg får kaffe og boller/middag/brunch, du får en gave til gengæld”. Men på den anden side: Hvis man ikke vil fejres, så må det vel også omfatte gaver.
Det var noget andet, hvis der lå sygdom, stor fysisk afstand eller lignende bag. Vores yngste søn bor i den anden ende af landet og får gaver af sine søskende, når han næste gang kommer hjem på besøg, fordi det slet og ret er umuligt at arrangere fejring, når han bor i Kbh., og hans søskende i Østjylland. Tilsvarende giver han dem gaver, selvom han ikke kommer og fejrer dem. 
Jeg sender en hilsen og en gave, fx blomster, når familiemedlemmer fylder rundt, har sølvbryllup eller lignende og vælger fest fra af forskellige grunde, fordi det er helt særlige anledninger.
Men en helt almindelig 32-års fødselsdag, hvor begrundelsen er, at hun ikke gider - dér ville jeg tænke, at det var logisk, hun heller ikke ville have en gave, og det virker ubetænksomt og krævende at forvente det, endda med en ønskeseddel. 

Jeg giver også kun gaver til mine søskende, hvis de holder en fest. Jeg synes, en aftalt pris og bestillingsseddel er alt for bytte-bytte-købmand og overforbrug-agtigt. Det er noget andet, hvis det er til børn. Men de vil jo også gerne fejres. Den samme holdning har jeg til jul. 

Altså - egentlig synes jeg ikke, at gaver skal være en byttehandel á la “jeg får kaffe og boller/middag/brunch, du får en gave til gengæld”. Men på den anden side: Hvis man ikke vil fejres, så må det vel også omfatte gaver.
Det var noget andet, hvis der lå sygdom, stor fysisk afstand eller lignende bag. Vores yngste søn bor i den anden ende af landet og får gaver af sine søskende, når han næste gang kommer hjem på besøg, fordi det slet og ret er umuligt at arrangere fejring, når han bor i Kbh., og hans søskende i Østjylland. Tilsvarende giver han dem gaver, selvom han ikke kommer og fejrer dem. 
Jeg sender en hilsen og en gave, fx blomster, når familiemedlemmer fylder rundt, har sølvbryllup eller lignende og vælger fest fra af forskellige grunde, fordi det er helt særlige anledninger.
Men en helt almindelig 32-års fødselsdag, hvor begrundelsen er, at hun ikke gider - dér ville jeg tænke, at det var logisk, hun heller ikke ville have en gave, og det virker ubetænksomt og krævende at forvente det, endda med en ønskeseddel. 

Jeg er enig i, at det er sørgeligt med en "noget for noget" byttehandel mellem familiemedlemmer. Gaver skulle gerne gives af et ærligt hjerte, men derfor synes jeg så også, at det skulle ske ud fra en naturlig og spontan lyst hos giveren, ikke fordi modtageren uopfordret sender en ønskeseddel rundt. Slet ikke når fødselaren er voksen. 

Selvfølgelig får man ikke gaver hvis man ikke inviterer 

Jeg ville simpelthen spørge hvis hun kom med en ønskeseddel, hvornår hun holder noget