Howst1989 skriver:
Jeg har været lidt i min egen lille verden på det seneste.
Sagen er den, at jeg har været under mistanke for GUL graviditet, men at det nu peger i retningen af, at jeg har haft en BIO og blevet gravid kort tid efter grundet kort cyklus efter fortrydelsespille. Så det peger i retning af, at jeg er blevet gravid 2 gange inden at HCG er ude af kroppen efter BIO.
Men jeg er naturligvis stadig under observation, men tænker at jeg har været gravid i 4-5 uger, selvom jeg har haft positiv test i knap 7 uger.
Så derfor lidt distræt
Men Summa summarum.
Jeg har tidligere været gift og brændt nallerne på det. Både grundet den mand jeg var gift med, men i høj grad også fordi jeg har mærket hvor kvalt jeg bliver som person af kirkeklokker og fællesøkonomi.
Det her med, hvor barnet skal bo er slet ikke et issue overhovedet. Naturligvis skal baby bo hos mig og den umiddelbare plan er, at i forbindelse med fødsel kommer far til at bo hos mig et par uger i forbindelse med barsel.
I og med hans job og ny termin er omkring midt juni, så bliver der også mere luft til at kunne være der i tide og utide.
I mit tidligere ægteskab, kostede det mig +200.000 for at finde ud af det hele, fordi vi fik fra hinanden da jeg var gravid med den mindste.
Og som os der har været igennem FRH ved, så er missionen at gøre os til de gode kolleger og det er vi enige om, at vi som minimum kan være for hinanden.
Men vi ønsker stadig at date hinanden .
Så den mere langsigtede plan er, at han kommer og overnatter én dag om ugen, så han både kan være far for sine nuværende børn og den baby der måske kommer + at vi dater videre.
Nok mest af alt, fordi jeg er en af de kvinder der har brændt nallerne for at love guld og grønne skove, levede op til det - men mistede mig selv undervejs i idealer.
Jeg forstår faktisk ikke essensen af dette indlæg. Hvordan har de 200.000 kroner, du måtte betale i en helt anden kontekst, relevans for de beslutninger, du træffer for det barn, du venter nu? Spiller de nogen rolle for dine valg angående dets opvækst?
Det står helt klart, at du ikke ønsker at leve sammen med en mand igen, hvilket jo er helt legitimt og forståeligt med de erfaringer, du har med dig. Men hvad har du af ønsker og drømme for dit barn? Der er meget “jeg vil ikke” og “det gør jeg aldrig igen” i dine indlæg. Men dét at få et barn og at afgøre, hvilke rammer det skal vokse op under, er og bør vel først og fremmest være et tilvalg. Det er næppe tilsigtet fra din side, men det fremstår, som om du mest har fokus på, hvad du vil undgå, og hvordan du rent praktisk undgår det.
