Hold nu op hvor er det så skide svært, igen. Føler mig snydt for den allerførste tid som nybagt forælder for anden gang. Første gang pga stram tungebånd. Nu pågrund af en "sløv/dovn" baby, der er glad for bryst, men ligger sig til at sove med det samme og sutter kun hvis der er mælk, arbejder ikke for det. Planen var denne gang at vi skulle tag den med ro og bare prøve. Ender så med at være på patienthotellet i 3/4 dage, kommer hjem, for næsten hver dag at skulle tilbage til patienthotellet, fordi der hele tiden er noget "galt", så skal hans gulsot tjekkes, så bliver han ved med at have oraler i tisset, osv. Så blev vi indlagt på afsnit for syge nyfødte og tidligt fødte, for at se om vi kan få amningen til at køre.
Efter tiden på hospitalet, er vi hos en babybehandler, og trods flere tjek på hospitalet har han stramt tungebånd og læbebånd... Det er blevet klippet i tirsdags i dk, ikke dybt nok, men diamantformet.
På onsdag er han en måned og vi kører amningen (hvor jeg hjælper meget, ved kompress af brystet, og han falder i søvn næsten med det samme), flaske med modermælk(falder også i søvn, men holder sig vågen længere og til sidst udpumpning. Historien er næsten en til en med min store dreng. Ham endte jeg med at amme i 2 år,men hvordan vi hvor fra amning, flaske og udpumpning til kun amningen husker jeg ikke. Udover at vi stoppede flaske og udpumpning efter andet klip af tunge/læbebånd da han var 2 mdr. Hvor han startede med at tabe sig for derefter at komme efter det igen.
Jeg er træt og udkørt. Frygten for at sulte sit barn, hadet til den flaske der giver ens barn mad, frustration over ens krop og ikke bare kunne mætte ens barn ved brystet, trods der er mælk nok, følelsen af at være en dårlig mor og ikke at kunne forstå sit barn...
Anmeld
Citér
