Jeg er blevet lun på mit barns pædagog. Det er simpelthen så hårdt at gå med sommerfugle i maven når jeg skal hente og håbe på at møde ham. Jeg har mest af alt lyst til at stikke af til sommerfuglene er fløjet sin vej igen.
Jeg har ikke lyst til at have denne følelse. Jeg er i et dejligt forhold og mangler ikke noget der, så jeg forstår ikke hvorfor pædagogen dukker op i mine drømme både om natten men også hvis jeg bare falder i staver i løbet af arbejdsdagen. Hvad pokker gør man? Kan jeg få det til at forsvinde?
Af hensyn til mit barn vil jeg ikke skifte institution. Og da jeg har flere børn kan jeg forvente at se ham de næste mange år.. havde bare lige brug for at komme ud med det
Anmeld
Citér