Konfirmation og følelsen af utilstrækkelighed

Vi en lille familie, og derfor var det selvfølgelig forventeligt, at vores datter ikke fik så meget i konfirmations gaver som andre f.eks. derudover er min mands og min indkomst lav.

Men når det sagt, så sidder jeg nu efter konfirmationen og har aldrig haft det dårligere eller følt mig mere utilstrækkelig.

Vores barns venner og klassekammerater fik for 25.000 kr +- og nærmest alle fik en rejse oveni.

Vores barn fik 5.000 kr og har aldrig været ude og rejse. Det slet ikke en mulighed for os. 

Puha, føler mig som verdens største fiasko som forældre og synes det er så synd for vores barn. Sikke en ulighed og pt. Kan jeg ikke gøre noget for at ændre det. Er det virkelig normalt at børn får så voldsomt meget i konfirmations gaver.? For os virker det helt sindsygt og som om det en konkurrence (som vi jo så tabte bravt). 

Ja det er helt vildt hvor meget man får nu om dage. 

Jeg er 34 nu og til min konfirmationen fik jeg 8.000 og min venner fik sådan +15000 tio 50000 en af dem i min klasse. Altså de gik ind på en konto merer så eller hørt jeg aldrig om dem.. 

 hende med de 50 brugt hun på nye bryster da hun blev 18 år og der kunne jeg huske at hende forældre ville ikke have hun gøre det. Men de kunne ikke gøre noget for det var hendes penge. 

Om jeg var ked af jeg fik mindre end min venner. Nej

men jeg viste jeg fik meget iforhold til hvad mine forældre kunne. 

Jeg brugt mine penge på en nye computer også havde jeg lommepenge med til efterskolen. 

Min mand og jeg har snakket om det og det er virkelig blevet en sport i hvem får meget eller hvad er det vildt vi kan gøre. 

Jeg er sikker på at alle de andre ikke fik de beløb samt rejse oven i. Kender mange der blev konfirmeret i år og der var ikke en eneste der fik for så mange penge og rejser. Og vi bor endda i et kvarter lidt over middelklasse. Så tror du skal tage “hvad de andre har fået” med et gran salt. 

kan desuden fortælle at jeg selv er vokset op uden alt det de andre fik og jeg er ganske velfungerende i dag og ikke traumatiseret. 

det er nemt at sige, men prøv at tænke på at kærlighed og minder ikke kun handler om hvor meget man giver for. Hvis din datter ser du går rundt og er deprimeret efter hendes fest, føler hun jo også det var “forkert” det hun fik og tror at tingene skal være på en bestemt måde og hendes konfirmation var dårligere end de andres.

Prøv at fjerne fokus fra det materialistiske og antallet af gæster etc og glæd jer over hendes store dag.  

Det er helt sygt 

Selvom vi har muligheden kommer vores ikke til at få så sindsyge gaver

Jeg kan ikke se at det er synd, nogen folk tjener mere og bruger pengene anderledes end andre og det er der jo også en god læring i

Er din følelse udelukkende din egen eller også dit barns? Du skal minde dig selv om, hvad dine og din families kerneværdier er. 

Jeg bliver forarget over det niveau konfirmationer er kommet op på. Så jeg forstår godt du bliver ramt. Og det kan være virkelig svært at sige "penge er ikke alt". Men hold fast i dine værdier og den rigtig gode læring der er for dine børn  

Jeg fik selv 5000 og er fra en lille familie. Jeg var egentlig ikke jaloux på de andre. Vi havde en fantastisk dag hvor alt var hyggeligt. Jeg følte aldrig at jeg manglede mere. Jeg var virkelig tilfreds. Så mon ikke også din datter er det ☺️

Det er jo også lettere at komme op på f.eks. 25.000 kr. hvis der er mange gæster med til festen, fordi der er flere til at give gaver.

Du er ikke en fiasko, og der er ikke nogen konkurrence, du har tabt. Jeg kan dog sagtens forstå, at det gør ondt.
Problemet er jo, at diverse forskelle bliver enormt tydelige, når klassekammerater fejres i samme store anledning på samme dag. Og så er det også en sårbar alder at se forskellene så tydeligt demonstreret i.  
Det er ikke nogen trøst, men der vil altid være nogen, der får mindst og nogen, der i sammenligning får virkelig meget. Jeg ville være forsigtig med at se skævt til de familier, som du opfatter som “vinderne” - og med overhovedet at opfatte det som om, de gør det til en konkurrence. Det er jo ikke et “spil” at have en stor familie og omgangskreds, som fejrer konfirmanden, at have en “rig onkel”, der giver dyre gaver eller bedsteforældre, der som tradition giver deres børnebørn en rejse i konfirmationsgave til fælles glæde. Men jeg kan da godt forstå, at den følelse gnaver i dig. 

Havde I en god dag? Blev dit barn skuffet på selve dagen? Eller er det ved at høre om de andres gaver, han/hun reagerer? Eller er det reelt mest dig, der har det svært og føler dig utilstrækkelig ved at høre om det?
For hvis I havde en dejlig dag, så ville jeg spole tilbage sammen med mit barn og fokusere på dén - den bliver ikke mindre værd af, at andre fik større gaver.  

Jeg kan sagtens følge dig. Men som en anden skriver: bevar kerneværdien! Du er med garanti en vidunderlig mor som elsker og forguder din børn, hvilket er meget mere værd end dyre gaver. 
min søn fik en rejse af os, men hør, der er sparet og sparet og det gør at hele familien de næste år ikke kommer på ferie sammen allesammen fordi vi ganske enkelt ikke har råd til det. 
Det gør altid ondt, når man hører om hvor meget alle andre har fået i penge beløb, men vi taler meget om værdier med vores tre børn, og at vi fx ikke arbejder så meget, sådan at vi i alle småbørns årene havde tid, nærhed og overskud på kærligheden. Ikke på lønkontoen. 
penge og dyre rejser og gaver er langt fra det der definerer os som forældre, det er den tid og nærhed vi viser vores børn. Jeg er helt sikker på, du er en fantastisk mor og at dit barn ser det samme! Måske lige nu, kan det være svært at forstå, men senere hen i livet, har du givet dit barn en kæmpe (lige nu!) usynlig gave

Det er meget forskelligt hvad folk får i gave, men tænk ikke på det som en konkurrence. Det vigtige var at i havde en god dag og at jeres barn følte sig elsket og værdsat.

Jeg nogle har mere end andre og sådan er det - selvom mine børn nok lå den højere ende af gave skalaen, så var der stadig en del som fik mere, men det vigtige er jo ikke gavernes størrelse, men at barnet havde en god dag.

Er egentlig sikker på det er det de fleste bare ønsker sig for deres børn, og har man en stor familie og/eller god indkomst så bliver gavebordet bare større, men det betyder jo ikke at barnet er hverken mere eller mindre elsket end en med et mindre gavebord.