Familieudfordring

Den er svær, den her. Min mands kusine, som bor ret tæt på os, mistede sin mand for 1 1/2 år siden efter lang tids sygdom. Hun fandt hurtigt en ny kæreste, som flyttede ind hos hende. Han er flink og rar. Han og min mand har en fælles hobby, som for begge fylder meget, og det var oplagt, at han meldte sig til flere aktiviteter i samme forening som min mand. 
De kommer ofte på besøg hos os, oftere end vi før har været sammen med kusinen, og det er også helt fint. Kusinen har sagt, at eftersom han ikke kender andre i omegnen, så er det dejligt, han og min mand kan ses/være venner. 

Forleden viste det sig så, at han uden at nævne det for min mand har søgt og fået job i samme firma som ham. Og nu bliver min mand lidt skeptisk. Han frygter at “blive ædt” af ham - at forventningerne om, at de skal være nære venner og nu ses hver dag på arbejde, måske overstiger, hvad min mand har af ønsker til deres relation. Han kan ikke forstå, at han ikke fik at vide af ham, at han ville søge job samme sted. Han er heller ikke vild med, at han - min mand - i nogle situationer skal være leder/chef for ham, og de udfordringer, det måske kan give, ville han godt have drøftet med ham forinden. 

“Den nye” kæreste er virkelig flink, som sagt - men reelt kender vi ham ikke så godt endnu, og min mand ved ikke, om han nødvendigvis ønsker ham som “bedsteven”. 

Da min mand er enebarn og begge hans forældre er døde for længst, er hans kusiner nærmeste familie udover selvfølgelig mig og vores børn. Min svigerfamilie er meget tæt - men det sker også hyppigt, at der er drama, så én bliver vred på de andre og dropper kontakten i op til flere år. Vi har undgået at være en del af dette hidtil, men der står altså en del på spil, hvis min mand på et tidspunkt må lægge lidt distance til ham hér. 

Kan vi overhovedet gøre andet end at se tiden an og tage eventuelle udfordringer, som de måske kommer? Og er det forståeligt, at vi studser lidt over udviklingen? 

Hmm altså hvis han arbejder i samme branche, er det vel ikke så underligt, tænker ikke det er pga din mand han har søgt det.

Se tiden an og evt tag lidt afstand 

Jeg tror ærligt at i overtænker det helt vildt. 

De må jo bare have en professionel relation på arbejdet også må din mand jo sætte grænser hvis han føler at fyren presser sig på eller vil mere end din mand. Det er helt ok at sige fra og sætte grænser og det kan man sagtens gøre på en god måde uden at relationen skal såres for det. 
det er jo ikke engang sikkert at fyren ønsker et tættere forhold til din mand.. Vent nu og se også sæt grænser hvis det bliver for meget. 

Fortvivlet skriver:

Hmm altså hvis han arbejder i samme branche, er det vel ikke så underligt, tænker ikke det er pga din mand han har søgt det.

Se tiden an og evt tag lidt afstand 

Åh, det skrev jeg ikke, men de er ikke i samme branche. Kusinens kæreste er ufaglært og har aldrig arbejdet inden for min mands fag. Han havde et godt job tæt på deres bopæl, mens min mands arbejdsplads ligger noget længere væk og i øvrigt ikke er en virksomhed, der er “kendt” af folk uden for branchen. Det er helt sikkert, han ikke ville have anet, den eksisterede, hvis ikke min mand havde job der. 
Og det er selvfølgelig ikke “forbudt”, at han - uopfordret - søgte arbejde der, men når de ses i anden sammenhæng mindst en gang om ugen, virker det spøjst, at han ikke har nævnt det for ham. 
Men ja, vi må se tiden an og håbe, at det bliver uproblematisk. 

Solsikke9 skriver:

Jeg tror ærligt at i overtænker det helt vildt. 

De må jo bare have en professionel relation på arbejdet også må din mand jo sætte grænser hvis han føler at fyren presser sig på eller vil mere end din mand. Det er helt ok at sige fra og sætte grænser og det kan man sagtens gøre på en god måde uden at relationen skal såres for det. 
det er jo ikke engang sikkert at fyren ønsker et tættere forhold til din mand.. Vent nu og se også sæt grænser hvis det bliver for meget. 

Det er helt sikkert, at han ønsker en tættere relation til min mand, end min mand umiddelbart ønsker. Og dét med at sige fra og sætte grænser er min mand ikke så god til - heller ikke jeg, og slet ikke, når det kan påvirke familieforholdet. 
Men uanset hvad, så kan jeg godt se, vi ikke får noget ud af at bekymre os på forhånd, og han har jo ikke gjort noget alvorligt/forkert - vi undrer os bare over, han ikke har nævnt det. 

Mor og meget mere skriver:

Det er helt sikkert, at han ønsker en tættere relation til min mand, end min mand umiddelbart ønsker. Og dét med at sige fra og sætte grænser er min mand ikke så god til - heller ikke jeg, og slet ikke, når det kan påvirke familieforholdet. 
Men uanset hvad, så kan jeg godt se, vi ikke får noget ud af at bekymre os på forhånd, og han har jo ikke gjort noget alvorligt/forkert - vi undrer os bare over, han ikke har nævnt det. 

Måske har han blot ikke lige tænkt over det, der ligger nok ikke noget dybere i det. Det bliver en god læring for din mand at sætte grænser i så fald (hvis det bliver nødvendigt). Det skal nok gå. 

Ja, det er lidt underligt han ikke har fortalt din mand, han søger job samme sted som ham. Måske han simpelthen er så glad for, at have fundet en god ven? Det er jo egentlig meget sympatisk gerne ville være gode venner. Men det skal jo klart gå begge veje - og jeg kan heller ikke forestille mig, hvis en af mine venner pludselig skulle være min kollega.

Har din mand spurgt ham om, hvorfor han ikke har nævnt det? 

Mor og meget mere skriver:

Den er svær, den her. Min mands kusine, som bor ret tæt på os, mistede sin mand for 1 1/2 år siden efter lang tids sygdom. Hun fandt hurtigt en ny kæreste, som flyttede ind hos hende. Han er flink og rar. Han og min mand har en fælles hobby, som for begge fylder meget, og det var oplagt, at han meldte sig til flere aktiviteter i samme forening som min mand. 
De kommer ofte på besøg hos os, oftere end vi før har været sammen med kusinen, og det er også helt fint. Kusinen har sagt, at eftersom han ikke kender andre i omegnen, så er det dejligt, han og min mand kan ses/være venner. 

Forleden viste det sig så, at han uden at nævne det for min mand har søgt og fået job i samme firma som ham. Og nu bliver min mand lidt skeptisk. Han frygter at “blive ædt” af ham - at forventningerne om, at de skal være nære venner og nu ses hver dag på arbejde, måske overstiger, hvad min mand har af ønsker til deres relation. Han kan ikke forstå, at han ikke fik at vide af ham, at han ville søge job samme sted. Han er heller ikke vild med, at han - min mand - i nogle situationer skal være leder/chef for ham, og de udfordringer, det måske kan give, ville han godt have drøftet med ham forinden. 

“Den nye” kæreste er virkelig flink, som sagt - men reelt kender vi ham ikke så godt endnu, og min mand ved ikke, om han nødvendigvis ønsker ham som “bedsteven”. 

Da min mand er enebarn og begge hans forældre er døde for længst, er hans kusiner nærmeste familie udover selvfølgelig mig og vores børn. Min svigerfamilie er meget tæt - men det sker også hyppigt, at der er drama, så én bliver vred på de andre og dropper kontakten i op til flere år. Vi har undgået at være en del af dette hidtil, men der står altså en del på spil, hvis min mand på et tidspunkt må lægge lidt distance til ham hér. 

Kan vi overhovedet gøre andet end at se tiden an og tage eventuelle udfordringer, som de måske kommer? Og er det forståeligt, at vi studser lidt over udviklingen? 

Jeg kan faktisk godt forstå at I undre jer over hans valg af jobsøgning. Det ville have været god stil lige at vende det med jer inden, specielt når de nu ses så meget i fritiden om de gør.

Det er så fint, hvis man bliver private venner med et par kollegaer, men det skal gerne være den vej rundt og ikke at man bliver kolleager med sine venner. Sådan har det jeg i alt fald.

Kan I gøre andet end at se tiden an, jeg tror det næppe, medmindre I er villige til at sætte relationen over styr, for det kan jo blive modtaget på mange måder sådan en samtale.