Kæreste vil ikke giftes

Min kæreste vil ikke giftes.

Ved godt det lyder skeptisk. Har en kæreste der igennem tiden har slået op når der har været uenigheder. 4 gang på 2 år. Senest kun en dag i sidste måned 

Vi kom tilfældigvis til at snakke om bryllup men han vil ikke giftes igen.

Hvad er en 'kæreste titel ' værd når han flere gange har gjort det forbi?

For mig ville et frieri vise at nu er han klar , nu er det seriøst og han er all in.

Vi er begge omkring de 40 og har været gift tidligere. Han har det meget svært med at få modspil, jeg lidt for nemt ved at hidse mig op og tage en diskussion. 

Hvorfor gider du være sammen med en, der slår op, hver gang der er en uenighed? 

Det ville da være grundlæggende helt vanvittigt at gifte sig med en, som konsekvent skrider fra dig hver gang der er bump på vejen. Det lyder usundt, uværdigt og umodent … og SLET ikke som noget der løses med et ægteskab, tvært imod. Du lyder som om du tror, at det vil “sikre jer”… men grundlæggende er du jo sammen med et menneske som ikke opfatter dig som en ligeværdig livspartner… og det kan intet ægteskab jo rode bod på….

Jeg har stillet mig selv samme spørgsmål.  Tror han er bange .. når tingene er ved at blive seriøst sker der noget i ham. 

Han er blevet virkelig såret af utroskab og arbejder stadig med det selvom det snart er 10 år siden.

Vi er rigtig gode sammen.  Fælles interesse og synspunkter.  Tror han har dannet en forsvars mekanisme .

De første gange tog jeg det meget tungt. Nu bliver jeg bare irriteret.  

Anonym skriver:

Jeg har stillet mig selv samme spørgsmål.  Tror han er bange .. når tingene er ved at blive seriøst sker der noget i ham. 

Han er blevet virkelig såret af utroskab og arbejder stadig med det selvom det snart er 10 år siden.

Vi er rigtig gode sammen.  Fælles interesse og synspunkter.  Tror han har dannet en forsvars mekanisme .

De første gange tog jeg det meget tungt. Nu bliver jeg bare irriteret.  

 

Kvinder er verdensmestre i at høre og se, hvad de ønsker… uanset hvad der måtte årsag til hans følelsesmæssige begrænsninger, så kan og skal du ikke “fikse dem” og rede ham… og du kan formentlig heller ikke. Det skal og må han selv ordne - uden at spilde dit liv og dine drømme på vejen.

Der er lavet hele film og serier om kvinder, der lever i uværdige forholde for “hvis de bare elsker ham nok, bliver han sikkert en dag så tryg, at han elsker mig tilbage”… 

Man er helt grundlæggende ikke “gode sammen” når man går fra hinanden flere gange om året. Uanset hvor mange holdninger eller interesser man deler. Det er umodent og uværdigt. Find én som ønsker at være ligeså meget sammen med dig, som du gør - det fortjener du! 

Jeg er enig med de andre. Det lyder super nederen, at han slår op hver gang der er udfordringer- 4 gange på 2 år er meget, hvis du spørger mig. I særdeleshed når man er 40. Det sammenholdt med at han ikke vil giftes, får mig til at tænke, at han ikke er rigtigt investeret. Så er du sikker på, at du vil have ham med den adfærd? 

Du er 40 år og accepterer en kæreste som slår op med dig hver gang der er uenigheder? Du snakker om at blive gift? 

Jeres forhold er meget ustabilt og har et usikkert fundament hvis han i tide og utide slår op og/eller truer med det. Et bryllup vil IKKE være løsningen. Få styr på jeres forhold først eller overvej om du overhovedet er i det rette forhold, jeg forstår simpelthen ikke at du vil bruge din tid og energi på en der er så følelsesmæssig umoden og slår op ved det mindste. Det er meget fornuftigt at han holder tilbage med at blive gift!

Jeg tror det vil være klogt at gå på opdagelse i hvorfor du tillader sådan en adfærd i et forhold og føler du fortjener det. 

Hvorfor tror du, at et stykke papir og en ring skulle få ham til at ændre adfærd?

Det er jo netop hans adfærd at han dropper dig, når der er udfordringer.. Det vil han da også bare gøre, selvom I har et stykke papir på, at I er gift.. Papiret er ikke magisk og kan lave ham om eller få ham til at ændre mening 

Jeg havde engang et forhold til en mand. Han synes jeg var skøn og dejlig og kunne godt lidt at være sammen med mig, men han ville ikke være min kæreste. Han rendte frem og tilbage mellem at ville mig og ikke ville mig. Der gik mange år hvor jeg gjorde alskens ting og sager for at han skulle forelske sig i mig og være min kæreste, men der skete intet. Han peb og pjevsede den samme velkendte gamle sang som mange mænd ynder at bruge for at undgå at forpligte sig: , "åååh jeg er blevet såret/har haft oplevelser i livet, der gør det svært at binde mig".

Skal love dig for at jeg synes det var synd for ham og ar jeg nok skulle få ham til at blive forelsket i mig. Vi hyggede, knaldede, var rigtig gode venner, hang ud flere gange om ugen, Og så mødte han en kvinde, som han giftede sig med. 

Konklusionen var at det ikke var ham der havde problemer med at binde sig, han havde bare ikke mødt den rigtige og at det var mig der havde det reelle problem fordi jeg tillod at det stod på. 

Anonym skriver:

Jeg har stillet mig selv samme spørgsmål.  Tror han er bange .. når tingene er ved at blive seriøst sker der noget i ham. 

Han er blevet virkelig såret af utroskab og arbejder stadig med det selvom det snart er 10 år siden.

Vi er rigtig gode sammen.  Fælles interesse og synspunkter.  Tror han har dannet en forsvars mekanisme .

De første gange tog jeg det meget tungt. Nu bliver jeg bare irriteret.  

 

Er I rigtig gode sammen? Fælles interesse og synspunkter er selvfølgelig fint, men er det det første, der falder dig ind som kvaliteter ved jeres forhold? Det lyder ikke umiddelbart som stor kærlighed. 
Er I vilde med hinanden? Eller er I begge gået på kompromis, fordi det er rart og trygt at have en kæreste? Trygheden er det jo så som så med, når han igen og igen er parat til at gå. 
Måske ved han godt et sted, at I ikke er de helt rigtige for hinanden. Er du sikker på, I er det?