Hvornår gå fra manden

Hej alle

nok mest henvendt til dem der er blevet skilt fra deres børns far. Hvornår ved man at det er rette tid til at gå fra manden og gøre sine børn til skilsmissebørn.
jeg er meget tæt på at gå. Jeg føler at jeg har kæmpet i flere år. Jeg har ikke flere kræfter tilbage. Han kæmper ikke, set fra min synsvinkel.  Hvor lang tid skal man blive sammen for børnenes skyld?
hvordan starter man den samtale, hvad med alt det praktiske? Hvordan siger man det til børnene? Hvordan siger man det til sin familie? Hvordan siger man det til sine venner? Børnene er 8 og 10. Vi har ingen i vores omgangskreds der er gået fra hinanden når de har børn. 
hvad med ferien der er planlagt?

Kun du kan vide, når alt er prøvet og der ikke er mere at give. Kun du kan mærke, når du er parat til at gå og ikke kan mere. Og så er det okay, også selvom det er svært for jer alle, også selvom det er svært for børnene og der vil være ulykkelige konsekvenser. For der er også store konsekvenser for alle, ved at blive i noget, som ikke er godt og sundt. 

Når du har taget beslutningen, så sæt dig ned for dig selv. Tøm hovedet med en liste over de ting du skal afklare og de største bekymringer du har. Læg derefter en plan, skridt for skridt. Dit allerstørste fokus må selvfølgelig være at gøre samarbejde og overgang omkring børnene så skånsom som mulig.

Skidt være med ferien, enten tager I afsted trods skilsmisse eller også tager én afsted alene. Det er en lille ting i det store billede. 

Det samme gælder familie og venner. Beslutningen og begrundelse er jo jeres, og de skal blot informeres i den grad I ønsker at de skal involveres. Start hos dem du ved vil støtte jer og kan være fortrolige og hjælpsomme.

Fortæl børnene det sammen, men først når din mand har fået mulighed for at sunde sig og nogle af de mest konkrete ting er afklaret: Hvem flytter, hvorhen, hvordan deler i børnene, osv. 

Fortæl dem i børnehøjde og uden komplekse detaljer. Lad dem reagere, rum dem giv tid over flere dage til deres spørgsmål, sorg, vrede eller at de bare ikke forstår det. 

Det tager lang tid at lande for alle. Det første halve år er det værste, dernæst det første hele år… og så letter det langsomt igen. Det bliver godt igen.

Anonym skriver:

Hej alle

nok mest henvendt til dem der er blevet skilt fra deres børns far. Hvornår ved man at det er rette tid til at gå fra manden og gøre sine børn til skilsmissebørn.
jeg er meget tæt på at gå. Jeg føler at jeg har kæmpet i flere år. Jeg har ikke flere kræfter tilbage. Han kæmper ikke, set fra min synsvinkel.  Hvor lang tid skal man blive sammen for børnenes skyld?
hvordan starter man den samtale, hvad med alt det praktiske? Hvordan siger man det til børnene? Hvordan siger man det til sin familie? Hvordan siger man det til sine venner? Børnene er 8 og 10. Vi har ingen i vores omgangskreds der er gået fra hinanden når de har børn. 
hvad med ferien der er planlagt?

Man bliver aldrig sammen for børnenes skyld efter min mening. De opfatter meget mere end man lige tror. Og det er et forkert billede af vise sine børn. 

mine forældre blev skilt da jeg var 12 og min bror var 15. Vi oplevede begge to meget gladere forældre i hverdagen, de havde mere overskud lige pludselig og det hele blev bare meget rarere omgivelser for os børn at være i. Og det var ikke engang fordi de skændtes nogensinde. Vi kunne bare mærke de ikk var lykkelige. 

Anonym skriver:

Hej alle

nok mest henvendt til dem der er blevet skilt fra deres børns far. Hvornår ved man at det er rette tid til at gå fra manden og gøre sine børn til skilsmissebørn.
jeg er meget tæt på at gå. Jeg føler at jeg har kæmpet i flere år. Jeg har ikke flere kræfter tilbage. Han kæmper ikke, set fra min synsvinkel.  Hvor lang tid skal man blive sammen for børnenes skyld?
hvordan starter man den samtale, hvad med alt det praktiske? Hvordan siger man det til børnene? Hvordan siger man det til sin familie? Hvordan siger man det til sine venner? Børnene er 8 og 10. Vi har ingen i vores omgangskreds der er gået fra hinanden når de har børn. 
hvad med ferien der er planlagt?

Jeg gik fra mine mand igennem 29 år, i juni 2024.

Og jeg skulle have været gået for 10 år siden.

Min exmand var utro, derfor gik jeg - men han har igennem ca 10 år altid skrevet eller ringet til andre kvinder. Han blev dog ved med at stikke mig den ene løgn efter den anden, han fik mig til at tro på ham og vores fremtid. Det er en lang historie,  men faktum er, at jeg ofrene mig selv for ham. Elskede for meget. Så da jeg tog ham i at besøge andre kvinder, var jeg pludselig ikke i tvivl. Jeg smed ham ud samme dag.

Derefter gjore jeg som der også er foreslået. Skrev en liste om hvad der skulle ordnes og tages stilling til. 

Bolig er vigtigst at afklare. 

Dernæst alt der der høre til en bolig- strøm, vand, net, forsikring.

Få skilt konti ad hurtigst muligt. Vi forberedte adskillelsen,  og på datoen hvor jeg flyttede, gik der i orden. Skift adresse, søg bolig støtte og lav aftaler på skrift ang børnene.

Jeg talte alene med vores børn, samme dag, som jeg smed ham ud. Mine børn er ældre, og havde en god forståelse for situationen. Jeg frygtede deres reaktioner, men de har taget det hele SÅ godt.

Deres far har så valgt alt samvær mv fra. De har ikke set ham siden jul, og her er der svært,  for jeg bliver vred på deres vegne, men de skal ikke se og forholde dem til mine følelser. 

Jeg fatter ham ikke, men det er jo hans tab.

Du står overfor en kæmpe skift i dit liv, og det er bare svært. Men gør dig selv den tjeneste, at være stolt over at du tager ansvar. Ret ryggen og tal med familien. 

Nu et det snart et år siden jeg smed ham ud. Og jeg har det bedre, men får stadig dage, hvor jeg savner vores fælles liv, hvor jeg savner ham. Men så minder jeg mig om, hvorfor jeg gik, og om alle de ting jeg ikke savner.

Du kan sagtens komme igennem det, men det tager tid og at du er total afklaret.

Alt det bedste din vej

Jeg tror du er klar, ellers ville du ikke lave det her indlæg. Børn er i øvrigt meget bedre tjent med to glade forældre hver for sig end to ulykkelige sammen. Børn kan tydeligt mærke og bliver påvirket af at i har et dårligt ægteskab. I øvrigt lærer I dem at jeres ægteskab/forhold er et forbillede og sådan det skal være. 

Anonym skriver:

Hej alle

nok mest henvendt til dem der er blevet skilt fra deres børns far. Hvornår ved man at det er rette tid til at gå fra manden og gøre sine børn til skilsmissebørn.
jeg er meget tæt på at gå. Jeg føler at jeg har kæmpet i flere år. Jeg har ikke flere kræfter tilbage. Han kæmper ikke, set fra min synsvinkel.  Hvor lang tid skal man blive sammen for børnenes skyld?
hvordan starter man den samtale, hvad med alt det praktiske? Hvordan siger man det til børnene? Hvordan siger man det til sin familie? Hvordan siger man det til sine venner? Børnene er 8 og 10. Vi har ingen i vores omgangskreds der er gået fra hinanden når de har børn. 
hvad med ferien der er planlagt?

Jeg tror ikke du er klar.

du skriver selv du er “meget tæt på” - dvs du er der ikke endnu. Dertil kæmper han ikke ud fra din synsvinkel.

jeg vil foreslå at snakke med ham. Fortæl hvordan du har det, at du føler du kæmper en kamp alene for at holde sammen, og du har brug for at han stepper op. Bed om parterapi, så I kan få løst det - hvad hvis han føler han kæmper men du ikke gør? 

Da jeg gik fra min søns far, var jeg ikke et sekund i tvivl, havde ingen følelser tilbage i det, var en fantastisk lettelse at få sagt det er slut. Har aldrig fortrudt eller set mig tilbage. Fortalte det som det var til venner og familie - vi er ikke sammen, jeg kan ikke mere, der er ikke mere kærlighed. 
Vores søn var lille, så der kan jeg ikke rådgive dig. 
Alt det praktiske løste vi hen af vejen og fik snakket igennem i det omfang vi nu kunne, lidt af gangen. Særligt fordi far havde meget sårede følelser. 

I forhold til ferien, jamen igen enten bliver i sammen eller også er ferien nok aflyst.. tænker ikke det bliver en fed ferie for hverken jer eller børnene hvis i lige er gået fra hinanden. 
‘hvad med at se ferien som en mulighed for at finde hinanden igen? Få terapi inden, og så udnyt I har den ferie at se frem til, så I virkelig kan genfinde kærligheden.

i mine ører lyder det ikke til du er færdig. Jeg har altid haft den holdning at er man i tvivl, er det ikke den rette beslutning. Hvis det virkelig er det rette for en, og man er FÆRDIG, så er man heller ikke i tvivl. Så vil en ting som “at blive sammen for børnenes skyld” ikke fylde, for du vil da vide at det vil være bedre for alle parter, og egoistisk set vil du også tænke mere på hvad der er rigtigt for dig. Børnene er alligevel ikke glade hvis i ikke er glade. Og at være skilsmissebarn er jo ikke en ulykke selvfølgelig er det svært for børnene, ingen tvivl om det! Men mange forældre har enormt gode samarbejder og børnene trives i det.. med tiden. 

Al mulig held og lykke til dig, håber du finder den rette vej for dig.

mærk efter, tænk om der er mere du kan gøre for at redde det? Så du kan gå og sige “jeg gjorde alt”, og være afklaret med det.