Graviditet, Utroskab, abort

Kort fortalt.

Jeg blev gravid med min kæreste, vi havde nogle nedture. Han mener så han slog op på sms pga uvenskab og vi blev så ved med at ses, holde i hånd, kys og sex, og han havde så fundet en anden da han mente han havde slået op, og knaldede hende , samtidig med mig. og jeg fandt ud af det. Og jeg fik en abort inden for grænsen. 

håber det giver mening. 

men nu er vi så sammen igen. Og det har bare været hårdt for mig at stå med en abort alene, og generelt det her med han knaldede hende. 
jeg kommentere på det når vi diskutere noget som kan være i det emne. Jeg synes det er svært. Jeg kan bare ikke glemme det lige nu. 

hvad skal jeg gøre for at glemme det og komme videre ? 
han bliver lidt halv sur når jeg kommentere på det , altså når jeg nævner og snakker om aborten på sygehuset jeg stod med alene, graviditeten og utroskabet med hende. 

når jeg siger jeg aldrig nævner det igen, og så nævner det, siger han “jeg troede vi havde en aftale om ikke at tage det op igen” 

Føler faktisk ikke han er der for mig selvom han nok er. Det er nok mit hoved og hjerte der blev knust for meget der

det fylder meget i mit hoved. det er det værste jeg har oplevet i mit liv, og jeg har drømt om det og hende og hele episoden så utallige af gangen.  

hvad kan jeg gøre

Jeg ville droppe ham. 
Forstår i det hele taget ikke hvad du laver med en mand der har været dig utro og ladet dig stå alene med en abort for så bagefter at være halvsur som om han er ofret. 
‘hvad vil du med en mand som ham?

du kan finde bedre end det.

*.* skriver:

Jeg ville droppe ham. 
Forstår i det hele taget ikke hvad du laver med en mand der har været dig utro og ladet dig stå alene med en abort for så bagefter at være halvsur som om han er ofret. 
‘hvad vil du med en mand som ham?

du kan finde bedre end det.

Jeg elsker ham så højt

han føler han bliver skubbet væk og at “en af os går fra hinanden en dag” pga jeg ofte nævner det. Han føler det er hver dag, men det er ikke hver dag. 

Anonym skriver:

Kort fortalt.

Jeg blev gravid med min kæreste, vi havde nogle nedture. Han mener så han slog op på sms pga uvenskab og vi blev så ved med at ses, holde i hånd, kys og sex, og han havde så fundet en anden da han mente han havde slået op, og knaldede hende , samtidig med mig. og jeg fandt ud af det. Og jeg fik en abort inden for grænsen. 

håber det giver mening. 

men nu er vi så sammen igen. Og det har bare været hårdt for mig at stå med en abort alene, og generelt det her med han knaldede hende. 
jeg kommentere på det når vi diskutere noget som kan være i det emne. Jeg synes det er svært. Jeg kan bare ikke glemme det lige nu. 

hvad skal jeg gøre for at glemme det og komme videre ? 
han bliver lidt halv sur når jeg kommentere på det , altså når jeg nævner og snakker om aborten på sygehuset jeg stod med alene, graviditeten og utroskabet med hende. 

når jeg siger jeg aldrig nævner det igen, og så nævner det, siger han “jeg troede vi havde en aftale om ikke at tage det op igen” 

Føler faktisk ikke han er der for mig selvom han nok er. Det er nok mit hoved og hjerte der blev knust for meget der

det fylder meget i mit hoved. det er det værste jeg har oplevet i mit liv, og jeg har drømt om det og hende og hele episoden så utallige af gangen.  

hvad kan jeg gøre

Hvad du kan gøre … for det første har han slået op med dig på sms (mener han). Der er da ingen der slår op med en gravid partner over sms? Hvor gammel er han 15? 

Han er ikke engang mand nok ifht til at kæmpe for jeres forhold og imødekomme at du altså har oplevet et stort svigt. Det kommer ikke til at virke på den lange bane. Det er følelsesmæssig afstumpethed. 

Kom videre og se dig ikke tilbage.. du fortjener så meget bedre end den idiot. At du ikke selv kan se det er lidt synd. Godt du fik en abort. 

Anonym skriver:

Jeg elsker ham så højt

han føler han bliver skubbet væk og at “en af os går fra hinanden en dag” pga jeg ofte nævner det. Han føler det er hver dag, men det er ikke hver dag. 

Hvad elsker du præcis… for han gør jo intet for at støtte dig. Det du beskriver er ikke et ordentlig menneske i min verden. Han er umoden af helvede til. 

Har stået i helt samme situation som dig. Jeg tog ham også tilbage, men smuttede et halvt år efter igen. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Er du sikker på at du elsker ham og ikke bare ideen om jer? Ingen skal udsættes for de ting, som han har gjort mod dig. Det gør ordentlige mennesker ikke. Kan ikke i min vildeste fantasi forstå hvordan man kan gøre det mod et andet menneske. Du fortjener bedre og synes at du skal snakke med en psykolog omkring din usikkerhed. Han kommer ikke til at ændre sig og du ender med at spilde din tid. Beklager den måske lidt hårde besked, men du fortjener bedre og det kan han ikke give dig

Det er helt ok og naturligt at du føler dig svigtet, men hvis man beslutter sig for at give det et skud igen ovenpå utroskab, så er man nød til at kunne tilgive den anden svigtet og ikke hive det frem igen og igen.

nu lyder problemet tildels til at være at han ikke mener hans svigt er så stort som du føler det. Det er jo i sig selv et problem.

men tænker du er nød til at tilgive og komme videre, hvis I skal have en chance. På den anden side tænker jeg, at du ikke lyder til at kunne gøre det, og egentlig heller ikke at han fortjener det. Så tag en god lang snak med dig selv, og overvej er der nogen måde hvorpå du kan nå til at stole på ham og ikke føle dig svigtet igen, hvis du ikke ser det ske, så kom videre.

Hvorfor i alverden byder du dig selv det her? Du har en virkelig tarvelig, umoden og egoistisk kæreste. Han er dig utro, ligeglad med dig og hvordan du har det.

jeg synes du skal have fokus på hvorfor du finder dig i at blive behandlet som en dørmåtte og hvordan du kan slå op og komme videre. det der bliver aldrig rigtig godt.. pas på dig selv. Fordi det gør han ikke.

Tror du skal spørge dig selv, at hvis du har/havde en datter og hendes kæreste behandlede hende sådan. Ville du så råde hende til at blive?

Skynd dig væk! Alle alarmklokker ringer.

Hvem slår op med nogen over sms? I hvert fald ikke voksne, ansvarlige mennesker. 

Han har været dig utro, og i mellemtiden ladet dig stå alene med aborten.

Nu kan han så ikke støtte dig i dine tunge tanker omkring aborten, og truer med at slå op med dig hvis du ikke stopper med at snakke om det. Det er altså psykisk tortur! 

Du kan få noget der er meget bedre. Find dig en sød, omsorgsfuld og ansvarlig kæreste at få børn med. Det er heldigt at du nåede at få en abort, så du ikke de næste 18 år+ har bånd til ham