Mit egoistiske dilemma. Jeg har brug for dit råd

Jeg har børn fra tidligere forhold. Min kæreste har ingen. Han ønsker børn og jeg gør MÅSKE også. Og det ved han godt at jeg ikke er helt sikker på som det er lige nu. 

 Men jeg står med et mega (egoistisk) dilemma. 
jeg har børn fra før de nye barsels regler kom til. Mine børns far ønskede ikke rigtig de 14 dages barsel, som han kunne få dengang jeg havde født. Han ønskede det desværre ikke rigtig og ønskede hellere at arbejde eller holde hans 14 dage “her og der” når han synes det passede med ham. Nok om det. Men de nye barselsregler skrammer mig. (ja sorry det er egoistisk men vær sød ikke at dømme mig, for jeg er en god mor og kæreste) men jeg ønsker at have barslen selv jeg ønsker ikke at når min barsel slutter, at kæresten så skal gå hjemme med barsel imens jeg er på job  jeg føler mig forbudt og forkert når jeg skriver det, og han ved det ikke, ingen ved det. Men jeg ønsker at gå hjemme med vores baby, hvis vi fik en, hele barslen ellers også sammen med kæreste imens han havde barslen. 
Det skræmmer mig så meget at jeg har det sådan her. Og det skræmmer mig at skulle få en baby hvor jeg skal dele barsel på denne måde uden valg Jeg måtte bare ud med det og vil gerne høre jeres mening om den barsels regl.
vær sød ikke at være hård i tonen.  

Det behøver ikke være sådan - men det kræver behårde prioriteringer og evt opsparing på forhånd at gør noget andet.

Jeg har fået børn under både gamle og nye regler og det var møgtræls med de nye fordi en del af fleksibiliteten er ødelagt.

Ingen af os ønskede at gøre som regeringen prøver at tvinge os til. Min mand kunne ikke se sig selv gå på barsel fuldtid og jeg kunne på ingen måde forestille mig at forlade min lille baby for at gå på job efter 6-8mdr allerede. Vi gjorde det i stedet at min mand tog to barselsdage om ugen efter de første 14 dage. (Vær ops på at klatvis brug af barsel skal en arbejdsgiver godkende, det er ikke et krav man har som ansat at holde barsel sådan. Heldigvis havde han en stilling hvor det kune lade sig gøre)

På den måde fik han opbrugt den øremærkede barsel over 6-7måneder ca (jeg husker det ikke præcis) og han overførte resten til mig

Jeg tog al den barsel jeg måtte dvs 10 uger + 32 uger + 14 ugers forlængelse. Jeg havde ikke barselsdagpenge til hele perioden selvfølgelig, men en kombination af opsparing og at min kommune gav hjemmepasningstilskud, fik det til at løbe rundt. Men det var klart den dyreste barsel.. 

Bortset fra det var det en fantastisk tid med rigtig meget fokus på familie og han kunne tydeligt mærke forskel i både tilknytning og "nytteværdi" altså at vi var meget mere lige om forældreopgaven fordi vi netop deltes om det. Prioriterede at hente de store i skole og tilbringe lidt alene tid med dem de dage han havde barsel. Så det var en rigtig god barsel,men jeg var vred over hvordan vi blev tvunget til det. (Vi ville have haft hans barsel i forlængelse af min, for at udskyde institutionsstart, men det kunme vi jo så ikke fordi min barsel gik udover et år og hans SKULLE holdes inden det første år)

Det er da ikke noget at skamme sig over sådan har jeg det også, og manden er heldigvis ikke så interesseret i barsel, (har i øvrigt heller ikke mulighed for at holde den), så hvis vi skal have en mere kommer jeg til at søge orlov i 2 måneder og uden indtægt.

Hør da din kæreste/mand omkring om han overhovedet er interesseret i barsel og noget han brænder for eller noget som han gerne vil give afkald på

Hej med dig.

Jeg tror, du skal undersøge, hvad det er, der får dig til at føle på den måde. Er det fordi du ikke er helt tryg ved at efterlade din baby hos din kæreste? Eller er det fordi du bare gerne vil afholde hele barslen selv? Eller er det fordi du bliver lidt ængstelig ved det ukendte, fordi du ikke har prøvet at være i den konstellation før? Er det tanken om at komme hjem og være gået glip af noget? 

Jeg har tre børn, og min mand har holdt forholdsvis lang barsel med dem alle. Fra tre måneder ved den første - til at være hjemmepasser i et år med den yngste. Jeg synes det har været så sundt og godt for vores forhold og vores børn at se begge forældre i begge roller. Vi er virkelig lige hjemme hos os, og den ene er ikke bedre end den anden til noget i forhold til børnene. I mit hoved er det sådan det skal være. Men du ved sikkert godt, at der er masser af gode grunde til, at det er godt, når far også tager barsel.

De nye barselsregler tvinger dig jo ikke til noget på den måde, at du ikke kan gå hjemme - du har bare ikke ret til den samme indtægt. Så sådan kan I jo spare sammen, og så kan du måske holde barsel sammen med din mand i de 9 uger, hvor du så går uden indtægt. Eller han kan lade være med at holde de 9 uger og du kan gå hjemme uden indtægt. Hvis det økonomisk kan lade sig gøre, så er der mange muligheder - også for at forlænge barslen med nogle uger, hvor man så spreder sin dagpengesats ud over en længere periode. 

Dine følelser er jo reelle nok, de er som de er, og du behøver såmænd ikke at skamme dig over dem. Jeg synes da du skal dele det med din kæreste, at du synes det er svært at forholde dig til. At dele følelsen og tale om den er jo ikke det samme som at far ikke godt kan tage sin del af barslen alligevel - og du kan gå på arbejde og måske opdage, at det er helt ok. Måske kan du sige, når I taler om baby: ‘Ej, jeg har bare så svært ved at forestille mig at du skal gå hjemme og jeg skal gå på arbejde. Det er ikke fordi jeg ikke under dig din barsel - selvfølgelig gør jeg det. Men lige nu synes jeg bare det er lidt svært at forholde sig til’. Og så sker der jo tit det, at følelserne bliver mindre farlige, når de først er sagt højt. 

Det er svært at forstå, når du ikke fortæller, hvad det er, der skræmmer dig. Er du for eksempel bange for at lade barnets far være alene med baby, mens du går på job? Hvorfor? Eller hvad handler det ellers om? 
Det giver ikke rigtigt mening, at du bruger en masse krudt på at tænke på barslen, så længe du ikke engang er sikker på, du vil have børn med ham. For det er vel forhåbentlig ikke barslen, der får dig til at være i tvivl om, om du overhovedet vil have flere børn? 

Hvis I når til at vælge at få et barn sammen, må du jo arbejde med dig selv og din frygt, så den ikke står i vejen for, at barnets far får, hvad han har ret til. Det bliver i hvert fald ikke en god start på jeres fælles forældreskab, hvis du ikke vil lade ham bruge de rettigheder, han har. 

Det er svært at forstå, når du ikke fortæller, hvad det er, der skræmmer dig. Er du for eksempel bange for at lade barnets far være alene med baby, mens du går på job? Hvorfor? Eller hvad handler det ellers om? 
Det giver ikke rigtigt mening, at du bruger en masse krudt på at tænke på barslen, så længe du ikke engang er sikker på, du vil have børn med ham. For det er vel forhåbentlig ikke barslen, der får dig til at være i tvivl om, om du overhovedet vil have flere børn? 

Hvis I når til at vælge at få et barn sammen, må du jo arbejde med dig selv og din frygt, så den ikke står i vejen for, at barnets far får, hvad han har ret til. Det bliver i hvert fald ikke en god start på jeres fælles forældreskab, hvis du ikke vil lade ham bruge de rettigheder, han har. 

Tror bare hun “skammer” sig over at være ked af at ikke kunne holde al barsel selv, som før de nye regler. Sådan tror jeg der er mange der har det, særligt hvis man har prøvet hel barsel selv før. Selvom hun bruger ordet skræmmer, så er det formentlig fordi hun er rigtig ærgerlig over der er nye regler og hun føler hun går glip af meget med baby hvis far skal tage over 

Tænker at det er naturligt at du som mor gerne vil være mest muligt sammen med dit barn herunder barsel. Jeg er dog undrende over hvorfor du reagerer så voldsomt på det med skam, skyld mm. Det kan være du lige skal kigge lidt på det, det lyder rigtig hårdt. 

Men altså, først skal du nok finde ud af om du overhovedet ønsker børn �� Hvis han brændende ønsker børn og du ikke rigtig ved det, kommer en af jer til at blive kede af det. Det er meget vigtigere at fokusere på end hvor længe du skal holde barsel, hvis du måske slet ikke gider at have flere børn. 

Ordningen er lavet sådan for at mænd i højere grad synes det er ok at tage barsel og fordi der så er færre kvinder som vælger at tage hele barslen. 

Min mand var frivilligt 3 mnd frivilligt på barsel efter min endte barsel og også hjemme de 14 første dage. Det har gjort at vi begge har et tæt forhold. Den ene er ikke mere værd eller forældre end den anden. Jeg kunne personligt ikke leve i et forhold, hvor jeg efterfølgende stod 90 af tiden for alt med børnene. 

Dit barn med din nye mand får sikkert et meget tættere forhold til jeres kommende barn end en far der ikke engang gider tage 14 dage sammen med barn og mor. Hvis din mand ønsker det har han mindst lige så meget ret til tid med baby som dig. Det er et fælles projekt. Set med mine øjne. 

Anonym skriver:

Jeg har børn fra tidligere forhold. Min kæreste har ingen. Han ønsker børn og jeg gør MÅSKE også. Og det ved han godt at jeg ikke er helt sikker på som det er lige nu. 

 Men jeg står med et mega (egoistisk) dilemma. 
jeg har børn fra før de nye barsels regler kom til. Mine børns far ønskede ikke rigtig de 14 dages barsel, som han kunne få dengang jeg havde født. Han ønskede det desværre ikke rigtig og ønskede hellere at arbejde eller holde hans 14 dage “her og der” når han synes det passede med ham. Nok om det. Men de nye barselsregler skrammer mig. (ja sorry det er egoistisk men vær sød ikke at dømme mig, for jeg er en god mor og kæreste) men jeg ønsker at have barslen selv jeg ønsker ikke at når min barsel slutter, at kæresten så skal gå hjemme med barsel imens jeg er på job  jeg føler mig forbudt og forkert når jeg skriver det, og han ved det ikke, ingen ved det. Men jeg ønsker at gå hjemme med vores baby, hvis vi fik en, hele barslen ellers også sammen med kæreste imens han havde barslen. 
Det skræmmer mig så meget at jeg har det sådan her. Og det skræmmer mig at skulle få en baby hvor jeg skal dele barsel på denne måde uden valg Jeg måtte bare ud med det og vil gerne høre jeres mening om den barsels regl.
vær sød ikke at være hård i tonen.  

Du skriver dine børns far desværre ikke ønskede at have barsel. Men det er vel ikke desværre når du selv ønsker at holde hele barslen? 

Anonym skriver:

Jeg har børn fra tidligere forhold. Min kæreste har ingen. Han ønsker børn og jeg gør MÅSKE også. Og det ved han godt at jeg ikke er helt sikker på som det er lige nu. 

 Men jeg står med et mega (egoistisk) dilemma. 
jeg har børn fra før de nye barsels regler kom til. Mine børns far ønskede ikke rigtig de 14 dages barsel, som han kunne få dengang jeg havde født. Han ønskede det desværre ikke rigtig og ønskede hellere at arbejde eller holde hans 14 dage “her og der” når han synes det passede med ham. Nok om det. Men de nye barselsregler skrammer mig. (ja sorry det er egoistisk men vær sød ikke at dømme mig, for jeg er en god mor og kæreste) men jeg ønsker at have barslen selv jeg ønsker ikke at når min barsel slutter, at kæresten så skal gå hjemme med barsel imens jeg er på job  jeg føler mig forbudt og forkert når jeg skriver det, og han ved det ikke, ingen ved det. Men jeg ønsker at gå hjemme med vores baby, hvis vi fik en, hele barslen ellers også sammen med kæreste imens han havde barslen. 
Det skræmmer mig så meget at jeg har det sådan her. Og det skræmmer mig at skulle få en baby hvor jeg skal dele barsel på denne måde uden valg Jeg måtte bare ud med det og vil gerne høre jeres mening om den barsels regl.
vær sød ikke at være hård i tonen.  

Tænker hverken det er forbudt eller forkert, og tænker at mange mænd har haft de følelser omkring at skulle gå på arbejde mens kone og barn var hjemme.

så prøv at se på det på den måde, at I nu kommer til at dele den store gave barslen er, at du får lov til at komme hjem til et barn og en far som knytter bånd, at du kan starte dit arbejde med ro i maven, fordi den lille guldklump er hjemme hos far og afskeden om morgenen derfor er mindre kaotisk end hvis man skal aflevere. Og ikke mindst, så synes jeg at min mand udover det tætte bånd til begge vores børn også fik et mere realistisk forhold til hvad det kræver at være sammen med et barn og chancen for at finde sin far identitet uden mor hele så ham over skulderen. 
min mand tog 4 uger efter hver fødsel og 12 uger efter min barsel, jeg tog ca. 6 måneder ved hvert barn, men var også heldig at have et fleksibelt job med mulighed for hjemme arbejde indimellem osv. så amningen fortsatte uden problemer. Men det betød vi var så,heldige at kunne have fuld løn under hele barslen.