Svær periode, hvad er normalt?

Anonym skriver:

Det er helt sikkert afgørende, at I ikke har børn. I lød mere som et par med 2 små børn, hvor livet bare er/kan være meget.... Hverdagsagtigt. 

Sådan som i har det nu og som du beskriver, så skal du videre inden i får børn. 

Ud og find en mand som er skruk og drømmer om familie, nærvær og oplevelser sammen. 

Det er også meget det jeg har tænkt, for hvis nu vi havde små børn, så ville det give bedre mening og hvad jeg kan se hos andre bliver det ikke ligefrem nemmere at holde forholdet ved live med små børn.

Den er nok også det jeg lidt kna mærke det være hende ad, har bare ikke helt turde tænke tankerne fordi jeg ved at det vil sige ham ufattelig meget (og det vil da heller ikke være let for mig efter så lang tid). Men jeg ved også bare at jeg er nødt til at tænke på mig selv, hvilket jeg aldrig har været særlig god til

Anonym skriver:

Man siger jo at der er både gode og dårlige perioder i længerevarende parforhold, men hvad er normalt for dårlige perioder?

Vi nærmer os ti år sammen, men det seneste halve år har jeg ikke følt andre følelser end som man har en alm venner og jeg føler i øjeblikket at vi lever to parallelle liv(lidt som roomies, som bare deler seng).

Mit spørgsmål er hvor længe skal man give en svær periode?

I øjeblikket har jeg mest af alt ikke lyst til at være derhjemme(finder på undskyldninger for unormalt mange og lange gå ture) samt arbejde mere end normalt(har dog også travlt på arbejdet).

Vi har været sammen i 18 år og har 2 børn sammen.

Et parforhold er lidt som en have, synes jeg.

Vander man den og passer den, så blomstrer den, hvis ikke så visner den.

Vi ser hinanden i øjnene hver dag, vi siger vi elsker hinanden og vi krammer hver dag. Vi spørger ind til hinanden og lytter når dagen har været svær. Vi bruger tid sammen, både på hobbyer og tv men også hver for sig, så man ikke "sidder lårene af hinanden" 

Det lyder som om i er kørt fast og jeg kunne godt frygte at det bliver værre hvis/når der kommer børn ind i billedet.

I er nødt til at lave et eller andet for at bryde trivialiteten og finde tilbage til det der var engang.

Vi tager af og til en date night eller laver noget særligt bare os, ting som giver os ro og tid til samtale, tid til at spørge ind til hinanden (mere end vi gør i hverdagen) 

Måske en par terapeut kunne være en ide?

For mig er det ikke normalt at føle sig som roomies i et parforhold, det skulle, i min verden, gerne bygge på gensidig tillid og respekt og en dyb kærlighed som, kan bære igennem, selv de største stormvejr.