Hej.
Jeg har et familiemedlem som har været dagplejer i mange år, vi har ikke et særlig godt forhold til hinanden, et forhold hvor hun 100% tror at alt jeg gør som ikke passer hende er noget jeg gør MOD hende og kun for at være ond.
Jeg har igennem tiden (20 år) altid forsvaret hendes evner som dagplejemor uanset hvor grim hun har været ved mig (det har været slemt og folk har altid sagt "kan sådan et menneske være dagplejemor" når jeg har fortalt om hendes opførsel over for mig) men jeg har altid vidst at hun var meget stolt af sit job og gjorde stor ære i at være en dygtig, velinformeret dagplejer..
MEN.. nu kommer mit problem.. de seneste år er det gået meget ned af bakke for hende, da vi har haft en del dødsfald i familie og andre ubehageligheder har det ikke været nemt og jeg kan sagtens forstå hvorfor hun ikke har været helt på toppen, men hun er begyndt at drikke.. jeg tror bestemt ikke hun drikker i arbejdstiden, men hun drikker så meget i sin frie tid at hun flere gange har måtte melde sig syg fordi hun sidder til langt ud på natten og derfor ikke kan komme op om morgenen, hun siger ting som at "børnene driver hende ud på et sidespor" og at hun synes det er meget hårdt at gå på arbejde.
Hun har desuden det sidste år fået en kæreste hvor de skændes en masse, det er voldsomme diskutioner hvor manden råber og skriger, slår på væggene og smækker med dørene, senest har dagplejeren brækket flere ribben efter et skænderi, fordi hun eftersigende er faldet (fordi hun var meget fuld imens de skændtes) vi kunne også være bange for at det måske ikke er pga et fald. Han er også dukket op mega sur i hendes arbejdstid en enkelt gang og skræmte børnene med sit råben og smækken med døren. (det har hun så slået meget hårdt ned på over for ham og han har ikke været der i arbejdstiden siden)
Vi har alt information fra en anden person der bor sammen med dagplejer og fra hende selv.
Nå.. men til mit dilemma.. jeg føler ikke hun burde passe børn med det liv hun føre og den sindstilstand hun har pt.
Det er ikke fordi jeg tror hun gør børnene noget PÅ INGEN MÅDE, men hvis jeg vidste disse ting om mine børns dagplejer ville jeg ikke aflevere mit barn der, jeg overvejer kraftigt om jeg burde melde hende til kommunen, men det er svært fordi jeg jo reelt set ikke tror hun lader det gå ud over hendes arbejde i nogen markant grad.
Hun er blevet konfronteret af familie angående alkohol og den dårlige kæreste, hun er blevet anbefalet at få professionel hjælp, men hun nægter og mener ikke at andre skal blande sig i hendes liv eller problemer. Hun tog sig sammen mht. alkohol og holdte kæresten fra hjemmet i et par måneder og så startede det hele op igen.
Hvad tænker i? Burde jeg indberette det til dagpleje kontoret eller stikker jeg bare næsen i noget hvor jeg skal blande mig udenom?
Hvis jeg skal melde hende, hvordan griber jeg det så an? Jeg er nok ved at være der hvor at vores forhold alligevel er så dårligt at jeg ikke er bange for at hun bliver sur på mig, men ville det være mest ordentligt at informere hende om mine intentioner først? eller skal jeg melde det anonymt? er det for kryster agtigt?
Jeg er virkelig oprigtigt bekymret for dagplejer på trods af at jeg ærligt talt heller ikke bryder mig om hende det meste af tiden,(Hun er selvfølgelig ikke kun træls, hun har sine gode sider, jeg har bare mest fået de dårlige at se) familie er noget ambivalent lort.
Men jeg er selvfølgelig også bekymret for de børn hun passer...
håber nogen kan give mig råd og perspektiv.