Dagplejer og alkohol med mere!

Hej.

Jeg har et familiemedlem som har været dagplejer i mange år, vi har ikke et særlig godt forhold til hinanden, et forhold hvor hun 100% tror at alt jeg gør som ikke passer hende er noget jeg gør MOD hende og kun for at være ond.

Jeg har igennem tiden (20 år) altid forsvaret hendes evner som dagplejemor uanset hvor grim hun har været ved mig (det har været slemt og folk har altid sagt "kan sådan et menneske være dagplejemor" når jeg har fortalt om hendes opførsel over for mig)  men jeg har altid vidst at hun var meget stolt af sit job og gjorde stor ære i at være en dygtig, velinformeret dagplejer..

MEN.. nu kommer mit problem.. de seneste år er det gået meget ned af bakke for hende, da vi har haft en del dødsfald i familie og andre ubehageligheder har det ikke været nemt og jeg kan sagtens forstå hvorfor hun ikke har været helt på toppen, men hun er begyndt at drikke.. jeg tror bestemt ikke hun drikker i arbejdstiden, men hun drikker så meget i sin frie tid at hun flere gange har måtte melde sig syg fordi hun sidder til langt ud på natten og derfor ikke kan komme op om morgenen, hun siger ting som at "børnene driver hende ud på et sidespor" og at hun synes det er meget hårdt at gå på arbejde.

Hun har desuden det sidste år fået en kæreste hvor de skændes en masse, det er voldsomme diskutioner hvor manden råber og skriger, slår på væggene og smækker med dørene, senest har dagplejeren brækket flere ribben efter et skænderi, fordi hun eftersigende er faldet (fordi hun var meget fuld imens de skændtes) vi kunne også være bange for at det måske ikke er pga et fald. Han er også dukket op mega sur i hendes arbejdstid en enkelt gang og skræmte børnene med sit råben og smækken med døren. (det har hun så slået meget hårdt ned på over for ham og han har ikke været der i arbejdstiden siden)

Vi har alt information fra en anden person der bor sammen med dagplejer og fra hende selv.

Nå.. men til mit dilemma.. jeg føler ikke hun burde passe børn med det liv hun føre og den sindstilstand hun har pt. 

Det er ikke fordi jeg tror hun gør børnene noget PÅ INGEN MÅDE, men hvis jeg vidste disse ting om mine børns dagplejer ville jeg ikke aflevere mit barn der, jeg overvejer kraftigt om jeg burde melde hende til kommunen, men det er svært fordi jeg jo reelt set ikke tror hun lader det gå ud over hendes arbejde i nogen markant grad.

Hun er blevet konfronteret af familie angående alkohol og den dårlige kæreste, hun er blevet anbefalet at få professionel hjælp, men hun nægter og mener ikke at andre skal blande sig i hendes liv eller problemer. Hun tog sig sammen mht. alkohol og holdte kæresten fra hjemmet i et par måneder og så startede det hele op igen.

Hvad tænker i? Burde jeg indberette det til dagpleje kontoret eller stikker jeg bare næsen i noget hvor jeg skal blande mig udenom?

Hvis jeg skal melde hende, hvordan griber jeg det så an? Jeg er nok ved at være der hvor at vores forhold alligevel er så dårligt at jeg ikke er bange for at hun bliver sur på mig, men ville det være mest ordentligt at informere hende om mine intentioner først? eller skal jeg melde det anonymt? er det for kryster agtigt? 

Jeg er virkelig oprigtigt bekymret for dagplejer på trods af at jeg ærligt talt heller ikke bryder mig om hende det meste af tiden,(Hun er selvfølgelig ikke kun træls, hun har sine gode sider, jeg har bare mest fået de dårlige at se) familie er noget ambivalent lort. Men jeg er selvfølgelig også bekymret for de børn hun passer...

håber nogen kan give mig råd og perspektiv.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har et familiemedlem som har været dagplejer i mange år, vi har ikke et særlig godt forhold til hinanden, et forhold hvor hun 100% tror at alt jeg gør som ikke passer hende er noget jeg gør MOD hende og kun for at være ond.

Jeg har igennem tiden (20 år) altid forsvaret hendes evner som dagplejemor uanset hvor grim hun har været ved mig (det har været slemt og folk har altid sagt "kan sådan et menneske være dagplejemor" når jeg har fortalt om hendes opførsel over for mig)  men jeg har altid vidst at hun var meget stolt af sit job og gjorde stor ære i at være en dygtig, velinformeret dagplejer..

MEN.. nu kommer mit problem.. de seneste år er det gået meget ned af bakke for hende, da vi har haft en del dødsfald i familie og andre ubehageligheder har det ikke været nemt og jeg kan sagtens forstå hvorfor hun ikke har været helt på toppen, men hun er begyndt at drikke.. jeg tror bestemt ikke hun drikker i arbejdstiden, men hun drikker så meget i sin frie tid at hun flere gange har måtte melde sig syg fordi hun sidder til langt ud på natten og derfor ikke kan komme op om morgenen, hun siger ting som at "børnene driver hende ud på et sidespor" og at hun synes det er meget hårdt at gå på arbejde.

Hun har desuden det sidste år fået en kæreste hvor de skændes en masse, det er voldsomme diskutioner hvor manden råber og skriger, slår på væggene og smækker med dørene, senest har dagplejeren brækket flere ribben efter et skænderi, fordi hun eftersigende er faldet (fordi hun var meget fuld imens de skændtes) vi kunne også være bange for at det måske ikke er pga et fald. Han er også dukket op mega sur i hendes arbejdstid en enkelt gang og skræmte børnene med sit råben og smækken med døren. (det har hun så slået meget hårdt ned på over for ham og han har ikke været der i arbejdstiden siden)

Vi har alt information fra en anden person der bor sammen med dagplejer og fra hende selv.

Nå.. men til mit dilemma.. jeg føler ikke hun burde passe børn med det liv hun føre og den sindstilstand hun har pt. 

Det er ikke fordi jeg tror hun gør børnene noget PÅ INGEN MÅDE, men hvis jeg vidste disse ting om mine børns dagplejer ville jeg ikke aflevere mit barn der, jeg overvejer kraftigt om jeg burde melde hende til kommunen, men det er svært fordi jeg jo reelt set ikke tror hun lader det gå ud over hendes arbejde i nogen markant grad.

Hun er blevet konfronteret af familie angående alkohol og den dårlige kæreste, hun er blevet anbefalet at få professionel hjælp, men hun nægter og mener ikke at andre skal blande sig i hendes liv eller problemer. Hun tog sig sammen mht. alkohol og holdte kæresten fra hjemmet i et par måneder og så startede det hele op igen.

Hvad tænker i? Burde jeg indberette det til dagpleje kontoret eller stikker jeg bare næsen i noget hvor jeg skal blande mig udenom?

Hvis jeg skal melde hende, hvordan griber jeg det så an? Jeg er nok ved at være der hvor at vores forhold alligevel er så dårligt at jeg ikke er bange for at hun bliver sur på mig, men ville det være mest ordentligt at informere hende om mine intentioner først? eller skal jeg melde det anonymt? er det for kryster agtigt? 

Jeg er virkelig oprigtigt bekymret for dagplejer på trods af at jeg ærligt talt heller ikke bryder mig om hende det meste af tiden,(Hun er selvfølgelig ikke kun træls, hun har sine gode sider, jeg har bare mest fået de dårlige at se) familie er noget ambivalent lort. Men jeg er selvfølgelig også bekymret for de børn hun passer...

håber nogen kan give mig råd og perspektiv.

Jeg synes du har nogle meget sympatiske betragtninger. 

Uanset hvor svært hun har det, så ville jeg desværre heller ikke være tryg ved at aflevere mit barn der. Jeg synes helt sikkert du skal indberette det du ved. Det er trods alt små børn hun har et kæmpe ansvar for. Tænk hvis der skete noget en dag selvom det ikke er hendes mening. I min optik har man et medansvar til at indberette selvom det er svært

Din underretning, skal du se som en bekymring og håndsrækning til hende. 

Underretninger klinger meget negativt.  Men det skal ses som omsorg og til tider forebyggende. 

Jeg tænker godt du kan sende en underretning afsted. Så er det ude af dine hænder og andre tager over og vurdere hvilke tiltag der skal til. 

Man må gerne drikke alkohol i sin fritid og også være sent oppe. Man må også gerne have voldelige kærester.

Det der er det vigtigste er hvorvidt hun kan udføre sit arbejde ordentligt og at børnene trives eller ej. det er problematisk at kæresten har været truende mens hun har været på arbejde. 

jeg tænker hellere en underretning for meget end for lidt, du kan jo bare være anonym. Er dog ikke sikkert at der bliver gjort noget, men det må de jo vurdere. 

også skal du måske overveje at tage afstand til hende og have minimal kontakt generelt. 

Solsikke9 skriver:

Man må gerne drikke alkohol i sin fritid og også være sent oppe. Man må også gerne have voldelige kærester.

Det der er det vigtigste er hvorvidt hun kan udføre sit arbejde ordentligt og at børnene trives eller ej. det er problematisk at kæresten har været truende mens hun har været på arbejde. 

jeg tænker hellere en underretning for meget end for lidt, du kan jo bare være anonym. Er dog ikke sikkert at der bliver gjort noget, men det må de jo vurdere. 

også skal du måske overveje at tage afstand til hende og have minimal kontakt generelt. 

Det er jeg udemærket klar over, for mig handler det om at give så meget kontekst så muligt, det giver et bredere billede af situationen og gør det forhåbentlig nemmere for dem der skal komme med deres mening. ..Og lige præcis fordi jeg er klar over det har jeg skrevet herinde for at få råd og vejledning i om en indberetning er helt ude i hampen eller om det er legitimt nok. 

Dog ville jeg virkelig ikke bryde mig om at mit barns dagplejer er bagstiv når hun passer mit barn - lige den del og det at jeg kender hende ret godt, samt de udtalelser hun er kommet med om at “børnene køre hende ud på et sidespor” gør mig bekymret.

Der er jo ikke andre end hende i dagtimerne så jeg ved reelt set ikke hvordan tingene er i løbet af dagen, kun hvordan det var før i tiden.

Jeg har kendt hende i 20 år og har været fuldstændig uden personlig kontakt til hende i både 2 og 3 år i den tid, jeg er i minimal personlig kontakt med hende nu og har været det i næsten alle årene. Vores nuværende kontakt består udelukkende i at jeg bruger tid med de personer der bor under samme tag som hende og en af dem jeg bor under samme tag med bruger minimalt med tid sammen med hende og ind imellem deltager jeg i fødselsdage og lignende familiebegivenheder hvor hun også deltager. Så jeg har helt styr på den del, men tak for rådet. 

Og til sidst vil jeg sige at det kan meget vel være at man “gerne må” drikke i sin fritid, være oppe hele natten og have voldelige partnere, men når alle de ting sker efter traumatiske oplevelser i familien er det et ret tydeligt tegn på at hun ikke har det godt og det hverken kan eller vil jeg kunne lade være med at bekymre mig om, hun er tæt familie til nogen mennesker jeg holder utroligt meget af og de bliver selvfølgelig berørt af at hun pludselig lever og opføre sig på denne måde. 

Sommersol2021 skriver:

Jeg synes du har nogle meget sympatiske betragtninger. 

Uanset hvor svært hun har det, så ville jeg desværre heller ikke være tryg ved at aflevere mit barn der. Jeg synes helt sikkert du skal indberette det du ved. Det er trods alt små børn hun har et kæmpe ansvar for. Tænk hvis der skete noget en dag selvom det ikke er hendes mening. I min optik har man et medansvar til at indberette selvom det er svært

Tak, jeg prøver virkelig at se situationen så objektivt jeg kan, for jeg er på ingen måde ude på at gøre livet sværere for hende, men jeg synes det hele er eskaleret nu - til hvor jeg aldrig ville sende mine børn i dagpleje ved en, hvis jeg vidste det hele så ud som det gør hos hende. 
Men kan ikke finde ud af om jeg burde fortælle hende det først eller om jeg bare skal gøre det.. eller om jeg skal gøre det anonymt, føler bare det er lidt krysteragtigt og har jo heller ikke lyst til at hun skal “tages med bukserne nede” hvis du forstår. 

åh jeg synes det er svært..

Anonym skriver:

Din underretning, skal du se som en bekymring og håndsrækning til hende. 

Underretninger klinger meget negativt.  Men det skal ses som omsorg og til tider forebyggende. 

Jeg tænker godt du kan sende en underretning afsted. Så er det ude af dine hænder og andre tager over og vurdere hvilke tiltag der skal til. 

Ja og det lyder meget pænt og det ville være mega fedt hvis det var den gængse opfattelse af situationen når der bliver lavet en underretning, men det er det ikke.. og hun vil på alle måder tage det som en personligt angreb på hende. 

Jeg kunne gøre det anonymt, men jeg synes også bare det er lidt krysteragtigt, har jo ikke lyst til at hun bliver “taget med bukserne nede” hvis det giver mening og jeg er slet ikke ude på at gøre hendes liv værre.. 

men samtidig er jeg bekymret for om alt det dårlige hun har gang i pt flyder over i hendes arbejdsliv, det har i hvert fald ødelagt meget alle andre steder i hendes liv efterhånden, så det ville undre mig hvis det slet ikke påvirkede hende når hun var på arbejde. Øv jeg synes det er svært.

Så længe det er i hendes fritid, og hendes hjem er rent og pænt, så har det ikke betydning for hendes arbejde, så jeg kan ikke rigtig se hvad du skal underette om?

Anonym skriver:

Så længe det er i hendes fritid, og hendes hjem er rent og pænt, så har det ikke betydning for hendes arbejde, så jeg kan ikke rigtig se hvad du skal underette om?

Nu var det jo netop pointen med mit opslag at finde ud af hvad andre tænker ifht om det er noget man indberetter eller ej. Det er jeg dog ikke helt blevet klog på endnu.

Jeg personligt ville ikke have lyst til at aflevere mit barn til en bagstiv person der har været oppe hele natten og som har ytret at hun synes hendes arbejde er alt for hårdt og at “børnene skubber hende ud på et sidespor”.. (hvad det end betyder ) og hvor der er en potentiel chance (for hvis det er sket én gang kan man da ikke være sikker på at det ikke sker igen) for at hendes kæreste kommer brasende, råber og er voldsom så ungerne bliver bange og græder, men sådan er vi jo forskellige som mødre. 

Desuden er der masse af rene hjem hvor der foregår uhyrlige ting, så synes det er et meget smalt perspektiv at alt skulle være i orden såfremt hjemmet er rent. 

Jeg kan være bekymret for om børnene passer sig selv fordi hendes overskud måske er lille (tømmermænd, manglende søvn, lysten til mere alkohol og arbejdet der skal overstås)

jeg ville absolut ringe eller skrive til den pædagogiske konsulent der er tilknyttet. Det kan man finde på kommunens hjemmeside eller ved at ringe til pladsanvisningen og bede om navnet.