Bekymret for mine børns far

Jeg har 2 drenge i 7/7 ordning. Og et super godt samarbejde altid med deres far. 

sagen er den de sidste par måneder har jeg bemærket nogle meget bekymrende ting med deres far, der er meget rodet og uhumsk hos ham altså en ting er rod herre gud men der er virkelig blevet beskidt mange steder især hans køkken står gamle makrel dåser og andet emballage  - og det trænger virkelig til en ordentlig rengøring. Jeg ved hans mor kommer en gang imellem og gøre det helt store men det ser hurtigt beskidt ud igen.  Jeg vil ikke blande mig men som ven har jeg spurgt ind til hvordan han har det og han snakker en masse om hans arbejde og fyringer osv.   jeg vil ikke træde ved siden af og risikere vores samarbejde, da det kører virkelig godt. 
jeg her ikke noget indtryk af mine børn mistrives hos ham men kan mærke min store søn er lidt flov for herhjemme hos os er der altid pænt rent.  
han sidder meget på sin computer og lader os vores drenge spille rigtig meget, jeg er venner med dem inde på et eller andet program hvor man kan tale over og kan nogle gange se hvor længe de sidder og spiller men det her jeg heller ikke vil blande mig i. 
jeg er så bekymret og kan os mærke jeg ringer lidt oftere til dem end jeg plejer, nogle gange efter mad tid for være sikker på de får mad, og der lader han dem os bare sidde spise foran computer hvilket er no go herhjemme der har vi hverken iPad eller andre ting ved madbordet.  

der er mange punkter der bekymrer mig - og jeg ved ikke hvornår jeg kan tillade mig sige noget. For så længe jeg ikke ser mine børn i mistrivsel og de siger de har det godt når de er hos far. Så føler jeg bare ikke jeg kan blande mig . Eller er jeg bare gal på den min bekymring er virkelig bare hos os er det et helt andet liv de har end hos deres far, de her meget mere fri snor der.
 og mange flere rammer og regler hos os. Det bekymrer mig meget. 

Jeg fik et råd, ift samarbejdet (det var svært da vi lige var gået fra hinanden, men efterfølgende har vi haft rigtig godt samarbejde), og det var at huske på at lade ham være den far han er, præcis som han skal lade mig være den mor jeg er. Vi har alle ideer om hvad vi mener er bedst for, og hvordan man bør være forælder, har forventninger til den anden forælder osv. men vi er simpelthen nød til at skrue ned, og så se kun på, om børnene trives. Gør de det, må man acceptere han/hun er den forælder han/hun er. Vi har alle hver vores måde

*.* skriver:

Jeg fik et råd, ift samarbejdet (det var svært da vi lige var gået fra hinanden, men efterfølgende har vi haft rigtig godt samarbejde), og det var at huske på at lade ham være den far han er, præcis som han skal lade mig være den mor jeg er. Vi har alle ideer om hvad vi mener er bedst for, og hvordan man bør være forælder, har forventninger til den anden forælder osv. men vi er simpelthen nød til at skrue ned, og så se kun på, om børnene trives. Gør de det, må man acceptere han/hun er den forælder han/hun er. Vi har alle hver vores måde

Ja du har bestemt ret. Så længe børnene trives kan og vil jeg ikke blande mig men der er os bare lidt bekymring for ham samtidig så det er bare rigtig svært om man skal sige noget eller ej

Anonym skriver:

Ja du har bestemt ret. Så længe børnene trives kan og vil jeg ikke blande mig men der er os bare lidt bekymring for ham samtidig så det er bare rigtig svært om man skal sige noget eller ej

Man kan jo godt som ven spørge om han har brug for en hånd med noget, hvis han læsser af fx ift arbejde. Men ville træde varsomt.

I forhold til børnene, bør du ikke gøre noget. Hans tilgang er ligeså "rigtig" som din. Trives jeres børn, så kan det ikke være anderledes. 

I forhold til Far. Har du kontakt til nogen af jeres tidligere fællesvenner eller en af hans gode venner? Så kunne du måske lufte en bekymring den vej rundt. 

Hej med dig. Jeg kan godt forstå, at du er bekymret - både for ham, og også fordi det jo ikke er super fedt, at dine unger er i de rammer halvdelen af tiden, men en voksen som ikke lyder til at have det godt eller være i stand til at sikre gode rammer.

Hvis du går ind i det med bekymring og omsorg, er det jo ikke ham eller hans forældreskab du angriber, men et udtryk for at du gerne vil hjælpe ham og jeres fælles børn  igennem en udfordrende periode. Kan du tilbyde ham at aflaste i en periode? Overtage flere ting omkring børnene? Få hjulpet ham med nogle planer for at få tingene til at fungere? Støtte ham I at bede hans øvrige familie om hjælp? 

Alt sammen skal tage afsæt i at han jo selv fortæller at han er presset og at du observerer at han virker til at have det svært - balancen for at sige sådanne ting afhænger jo meget af jeres relation, men hvis det var en god ven eller veninde, så ville man jo forsøge sig på den ene eller anden måde.