Dating....

Jeg ligger i skilsmisse med min (ex) mand gennem 20+ år.

Set i bakspejlet har det været et frygteligt ægteskab, der har kostet mig min værdighed. Han var utro igennem alle årene. Løj om det, gav mig skylden for det osv. Igennem årene holdt ham mere og mere op med at skjule det, og med tiden blev det unormale mit nye normale.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad det skete med mig. Men en dag hvor jeg igen havde fundet ud af at han var på dame besøg, smed jeg ham ud! Bad ham om at blive væk. Det var somom grænsen var nået. Jeg var vred og bitter. Jeg vågnede ligesom op, og indså at det aldrig var mig han ville.

Det eneste gode i det ægteskab er vores børn der alle næsten er voksne.

Jeg har fået en lejlighed, er kommet godt på plads og bor med de 2 yngste. De øvrige er fløjet fra reden for længst.

Skilsmissen er ikke afsluttet endnu, da vi(læs han) ikke kan blive enige om bodelingen mv. Han tænker kun på den økonomiske del, og tager ikke aktivt kontakt til han unger. Han bor næsten med hende han sidst var utro med, og det gør ondt og tænke på hvad han ikke gør bag hendes ryg!

Nå men det har kostet mit selvværd og min selv forståelse og nej, jeg har ikke mulighed for at betale for hjælp til dette.

Jeg er så usikker og føler at alle mænd er uhyrer, der kun tænker med en ting. Føler ikke jeg kan stole på dem, og føler altid at de har en bagtanke ved hver samtale.

Men jeg savner en jeg kan stole på!! En fortrolig. Har mange veninder, men mangler manden der vil mig det bedste.

Hvor finder jeg ham?? Hvordan gør jeg? Er jeg god nok? Er der overhovedet nogle mænd der vil mig? Jeg er også for grim og Ingens type? Hvordan ved jeg om en mand har reelle henseende? Hvordan dater man? Har jeg noget jeg kan snakke med en mand om og evt hvad?

Jeg er SÅ usikker på mig selv!! Hvordan arbejder jeg med det - på en gratis virksom måde??

Kære du

Sikke en voldsomt og livsomvæltende  omgang du har været igennem.

Du spørger til noget, som kun du selv og ingen mand nogensinde vil kunne fikse (og slet ikke imens de friske sår stadig bløder fra alt du er igennem): Dit selvværd, din tillid til andre, dit syn på sig selv … jeg er ked af at skrive det, men det skal du selv arbejde dig ud af. Uden en mand. Fordi du er det værd helt i din egen ret. Ikke fordi du skal finde sikkerhed og bekræftelse igennem en anden.

Terapi. Yoga. Vin med veninder. Lange gåture. Mere terapi. Så du kan finde ud af hvem du er, hvorfor du lader dine grænser overskrides af andre og hvorfor du er nok i dig selv. 

Held og lykke med det hele

Well - det værste du kan gøre er at løbe i favnen på en ny mand efter 20 år. Find dig selv. Forkæl dig selv med veninderne … du har tiden og store børn. 
Tal med din læge mht terapi. Måske har du noget privat forsikring som kan betale? Er du medlem af Danmark? - så kan der være noget at hente der .

Det lyder måske mærkeligt … men præster er faktisk også udannede til hårde samtaler. Du kan gratis tale med en præst af nogle omgange omkring hvordan du har det. Og det er ikke med fokus på Gud osv.

Well - det værste du kan gøre er at løbe i favnen på en ny mand efter 20 år. Find dig selv. Forkæl dig selv med veninderne … du har tiden og store børn. 
Tal med din læge mht terapi. Måske har du noget privat forsikring som kan betale? Er du medlem af Danmark? - så kan der være noget at hente der .

Det lyder måske mærkeligt … men præster er faktisk også udannede til hårde samtaler. Du kan gratis tale med en præst af nogle omgange omkring hvordan du har det. Og det er ikke med fokus på Gud osv.

Og ja … der er MANGE gode mænd.

I min venindeflok findes kun mænd der:

1) er gode fædre og er der for børnene. 

2) viser omsorg og er kærlig overfor deres koner 

3) trækker der slæb i hjemmet

4) har aldrig hørt om utroskab 

6) Mange er som jeg gift på 15+ år 

Ikke sagt at parforholdene er perfekte overhoved. Men der ligeværd, respekt og omsorg hele vejen. Ingen af mine veninder er faktisk usikre på deres mænd og deres støtte. 

Gode mænd (sagt af min egen mand) har en god radar overfor mandehadere. Dvs. kvinder som leder efter fejl, eller at de skal fejle eller have dårlige intentioner. De orker ikke skulle bevise deres værd - fordi de ved at de er det værd med deres handlinger konstant.

De søger derfor kvinder som udstråler at de stoler på mænd og har positive forventninge. Kvinden skal også udstråle at de selv er værdifulde også.

så der hvor du er lige nu (trainreck) med en masse negative tanker om mænd… så finder du ikke noget godt. Arbejd med dig selv først.  

Pippihaløj skriver:

Og ja … der er MANGE gode mænd.

I min venindeflok findes kun mænd der:

1) er gode fædre og er der for børnene. 

2) viser omsorg og er kærlig overfor deres koner 

3) trækker der slæb i hjemmet

4) har aldrig hørt om utroskab 

6) Mange er som jeg gift på 15+ år 

Ikke sagt at parforholdene er perfekte overhoved. Men der ligeværd, respekt og omsorg hele vejen. Ingen af mine veninder er faktisk usikre på deres mænd og deres støtte. 

Gode mænd (sagt af min egen mand) har en god radar overfor mandehadere. Dvs. kvinder som leder efter fejl, eller at de skal fejle eller have dårlige intentioner. De orker ikke skulle bevise deres værd - fordi de ved at de er det værd med deres handlinger konstant.

De søger derfor kvinder som udstråler at de stoler på mænd og har positive forventninge. Kvinden skal også udstråle at de selv er værdifulde også.

så der hvor du er lige nu (trainreck) med en masse negative tanker om mænd… så finder du ikke noget godt. Arbejd med dig selv først.  

Som mand vil jeg sige jeg ikke helt køber historien om den radar Der findes utallige eksempler på mænd (og kvinder) som ender med partnere som er på den måde der. Jeg har heldigvis ikke selv oplevet det, men i mange tilfælde bliver type væremåde holdt nede i starten af forhold enten af personen selv eller det bliver overskygget af forelskelse.

Men derudover er jeg fuldstændig enig. Trådstarter skal på ingen måde finde en ny partner før om lang tid. Der skal virkelig arbejdes med nogle ting. Jeg ville som mand på datingmarkedet heller ikke bryde mig om at møde en med så meget psykisk tung bagage som stadig er helt friskt.

Sejt du er kommet væk fra ham og nu er ved at etablere dig i et nyt liv! Alene dét kan du stolt ranke rykken og smile stolt. 

Terapi behøver ikke koste penge. Du vil få glæde af at investere tid i dig selv. Selv bruger jeg gåture i mit eget selskab, som terapi og mentalt boost. I min by arrangeres også fælles gåture med en planlagt rute. Ganske gratis - med ekstra gode i social kontakt hvis du er til det. Eller hvad med yoga? Eller komme i gang med andre drømme, som nu kan få plads. Jeg skal fx i gang med at sjippe. 

Mit aller bedste råd til dig, er at give dig selv tid og ro til at vokse dig stærk igen. Det tager tid. Lige nu er du ikke den bedste udgave af dig selv og det er helt ok. 

Tag til frisøren og få en ny frisure, køb nyt tøj. Lav velness for dig selv derhjemme. Køb legetøj til soveværelset. Nyd dig selv og mærk hvordan du stille og roligt får bygget dig selv op igen. 

Du er en stærk kvinde! Og du skal sparke røv og vise din eks at dit liv at 100 gange bedre end med ham. 

Pøj pøj med din rejse

Mega sejt du er kommet ud af det forhold! 

Min tiltro til mænd var også nærmest ikke-eksisterende for 3 år siden, da jeg gik fra min x. 

Jeg arbejdede med mig selv. Hvad gjorde mig glad, så mine veninder og familie rigtig meget. Fik ting i kalenderen med folk jeg elsker at være sammen med. Begyndte at træne. 

Efter 2 år var jeg ved at være klar til at date igen. Og er stadig single, og har ikke travlt med noget. Startede faktisk med et friends med benefit relation som gav selvtilliden igen. Begge var indforstået med hvad relationen indebar. Det hjalp mig faktisk meget. I dag er det afsluttet på en god måde, men det gjorde mig klar til at date og søge efter kærligheden igen. 

Anonym skriver:

Jeg ligger i skilsmisse med min (ex) mand gennem 20+ år.

Set i bakspejlet har det været et frygteligt ægteskab, der har kostet mig min værdighed. Han var utro igennem alle årene. Løj om det, gav mig skylden for det osv. Igennem årene holdt ham mere og mere op med at skjule det, og med tiden blev det unormale mit nye normale.

Jeg ved faktisk ikke helt hvad det skete med mig. Men en dag hvor jeg igen havde fundet ud af at han var på dame besøg, smed jeg ham ud! Bad ham om at blive væk. Det var somom grænsen var nået. Jeg var vred og bitter. Jeg vågnede ligesom op, og indså at det aldrig var mig han ville.

Det eneste gode i det ægteskab er vores børn der alle næsten er voksne.

Jeg har fået en lejlighed, er kommet godt på plads og bor med de 2 yngste. De øvrige er fløjet fra reden for længst.

Skilsmissen er ikke afsluttet endnu, da vi(læs han) ikke kan blive enige om bodelingen mv. Han tænker kun på den økonomiske del, og tager ikke aktivt kontakt til han unger. Han bor næsten med hende han sidst var utro med, og det gør ondt og tænke på hvad han ikke gør bag hendes ryg!

Nå men det har kostet mit selvværd og min selv forståelse og nej, jeg har ikke mulighed for at betale for hjælp til dette.

Jeg er så usikker og føler at alle mænd er uhyrer, der kun tænker med en ting. Føler ikke jeg kan stole på dem, og føler altid at de har en bagtanke ved hver samtale.

Men jeg savner en jeg kan stole på!! En fortrolig. Har mange veninder, men mangler manden der vil mig det bedste.

Hvor finder jeg ham?? Hvordan gør jeg? Er jeg god nok? Er der overhovedet nogle mænd der vil mig? Jeg er også for grim og Ingens type? Hvordan ved jeg om en mand har reelle henseende? Hvordan dater man? Har jeg noget jeg kan snakke med en mand om og evt hvad?

 

Jeg er SÅ usikker på mig selv!! Hvordan arbejder jeg med det - på en gratis virksom måde??

Hvis jeg må give dig et godt råd så er det at holde en pause fra dating livet lige nu. Dette er sagt i den bedste mening, men jeg taler også af erfaring når jeg siger at datinglivet kan være hårdt og brutalt og det kan også give en nogle knæk. Det har man måske ikke brug for når man allerede som dig er i knæ. 

Du siger selv at du føler dig usikker og at alle mænd er uhyrer. Den følelse vil helt sikkert afspejle sig når du skal ud på dating markedet. Du vil se spøgelser alle steder. 

Jeg synes du skal bruge noget tid på egen omsorg tage dig kærlig af dig selv. Gøre en masse gode ting for dig selv, måske endda prøve at få et par tider ved psykolog (det er i den grad også egen omsorg)

Jeg tale af erfaring. Jeg har været single i 3½ år og mit sidste forhold endte meget voldsomt med retssager og en fængselsdom til ham. Efterfølgende mente jeg helt seriøst at ALLE mænd var nogle svin! Og hvis jeg var på date med nogen så jeg røde flag overalt! Jeg tog det også meget personligt hvis de ikke ville noget med mig. Jeg var slet ikke klar til det som datinglivet også indeholder, afslag, ghosting, fake profiler, selvfede mænd mm. Det er først nu efter 3½ år og et år i terapi at jeg føler mig selvsikker nok og hviler nok i mig selv, til at jeg har lyst til at finde kærligheden igen. Men jeg forstår godt du savner en at være fortrolig med, en du kan stole på. Men det du skal lære nu, er at stole på dig selv, elske dig selv og ikke mindst kunne være glad i dit eget selskab. Når du kan det så tænker jeg nok kærligheden skal komme til dig. 

På mig lyder det ikke til at du er klar til at date. Jeg tror ikke nødvendigvis man skal heale 100% igen og alt skal være godt før man dater - men jo bedre og stærkere du står i dig selv og dit liv jo bedre dating resultater vil du få. 
Hvis du dater nu med lavt selvværd, manglende tillid til mænd mv, så vil det blot resultere i dårlige oplevelser og at du måske finder endnu en ny mand som behandler dig dårligt.

Men når du står stærkt i dig selv, kender dig selv og dit værd, vil du have selvrespekt og vide hvad der er rigtigt og godt for dig og sige fra overfor de mænd som ikke er. 

lige nu er du det perfekte ‘bytte’ for en mand der er usund. 

Terapi, terapi også lidt mere terapi. Det koster selvfølgelig. Se det som en investering i dig selv og din glæde og fremtid. Den største og bedste investering du kan lave for dig selv. 

Ellers må du lytte til podcasts om emnet, se YouTube videoer og låne bøger på biblioteket der er mange at vælge i mellem. Min erfaring er at man kan komme langt på den måde, men det vil aldrig være det samme som terapi. Vi bliver såret/skadet i relationer og vi healer i relationer. 

Solsikke9 skriver:

På mig lyder det ikke til at du er klar til at date. Jeg tror ikke nødvendigvis man skal heale 100% igen og alt skal være godt før man dater - men jo bedre og stærkere du står i dig selv og dit liv jo bedre dating resultater vil du få. 
Hvis du dater nu med lavt selvværd, manglende tillid til mænd mv, så vil det blot resultere i dårlige oplevelser og at du måske finder endnu en ny mand som behandler dig dårligt.

Men når du står stærkt i dig selv, kender dig selv og dit værd, vil du have selvrespekt og vide hvad der er rigtigt og godt for dig og sige fra overfor de mænd som ikke er. 

lige nu er du det perfekte ‘bytte’ for en mand der er usund. 

Terapi, terapi også lidt mere terapi. Det koster selvfølgelig. Se det som en investering i dig selv og din glæde og fremtid. Den største og bedste investering du kan lave for dig selv. 

Ellers må du lytte til podcasts om emnet, se YouTube videoer og låne bøger på biblioteket der er mange at vælge i mellem. Min erfaring er at man kan komme langt på den måde, men det vil aldrig være det samme som terapi. Vi bliver såret/skadet i relationer og vi healer i relationer. 

Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg kom ud af et psykisk voldeligt forhold efter 7 år, og jeg kastede mig omgående og intenst ud i dating af alle de forkerte grunde. Jeg var nedbrudt og havde dårligt selvværd, så jeg turde ikke at være alene, var endnu heller ikke sikker på, at jeg kunne klare mig selv (efter årevis med kritik og dominerende adfærd fra min ekskæreste) så jeg var desperat for at finde en ny kæreste. En anden uhensigtsmæssig grund var trods og modmagt. Jeg ville fandme have en ny kæreste, så jeg kunne bevise for omverdenen, særligt min ekskæreste, at hans bullshit ikke havde knækket mig og at jeg sagtens kunne gøre bedre. Ironisk løb jeg ind i de første 4-5 mænd, der var præcis som min ekskæreste. Ja jeg følte mig nærmest som en magnet for toksiske mænd. Og fik det i første omgang endnu værre. Det jeg dog har taget med mig var, at jeg trods alt kender mine grænser og er opmærksom på Red Flags MEN at de mænd, jeg mødte afspejlede mit dårlige selvværd, mit pleaser-gen og desperation. Så jeg har nu efter 10 måneder besluttet at fokusere på mig selv og min udvikling. Jeg er ikke klar til en ny kæreste nu.