Min kærestes datter har det svært

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

Afstemning: Hjælp

Du skal være logget ind, for at kunne deltage i afstemningen.

936 visninger
6 svar
24 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
11. januar

Anonym trådstarter

Min mand og jeg har været sammen i godt og vel et halvt år.

vi er blevet gift, har kendt hinanden i 17 år.

 

vi er en stor sammenbragt familie.

ham og hans eks havde en hård omgang da de gik fra hinanden, og hun har tit ville styre alt hvad der sker, også i vores hjem.

 

jeg har selv 4 børn, alle sammen meget imødekommende.

 

han har en dreng og en pige, hans pige har samme alder som mine 2 drenge.

 

hans pige har svært ved at være her. 
hun kan godt finde ud af at lege med de andre osv. Når hendes far ikke er til stede, men når han er der, stikker det helt af.

 

hun siger til mine drenge, at de er skyld i hun ikke vil være her, hun ignorerer dem, og hænger op af hendes far.

 

har lagt mærke til at når ham og jeg sætter os sammen, maser hun sig op på skuldrene af ham, (kun er 7 år). 

når vi snakker sammen, skal hun helt tæt på, også når vi snakker i telefon stikker hun øret tæt på.

 

den hårdeste del er at mine børn generelt lider stor last i at hun konstant afviser dem, siger de her ting til dem osv.

de har flere gange udtrykket at hun ikke kan lide at være her, og nu er det deres skyld for det siger hun.

ofte når det ikke går hendes vej, bliver hun skide fornemmer og sætter sig i gangen. Der kan hun sidde i flere timer. 

hvad gør man i sådan en situation 

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. januar

*.*

Profilbillede for *.*
Mor til 3 + en engel

Hun lyde til at synes det er enormt svært at skulle dele far med den sammenbragte familie. Det må også være rigtig svært når man er 7 år, og tænker ikke hun siger de ting til dine børn fordi hun vil være ondskabsfuld, nok nærmere fordi det er sådan hun måske føler det lige der. Særligt hvis dine børn “altid” har hendes far, men hun ikke har. Så er det da også hårdt at skulle dele ham med nogen. Jeg tænker hun har det rigtig svært i den konstellation der nu engang er kommet, og jeg ville kontakte en familierådgiver ift hvordan i kan hjælpe hende med at finde ro i jeres familie, samt jeg ville sikre far og hun havde alene tid hvor hun ikke skal dele ham med hverken dig eller dine børn.

Anmeld Citér

11. januar

Anonym

I har været sammen i 6 måneder og er i denne periode blevet gift? Er det rigtig forstået? - I har dog kendt hinanden i 17år. Men din kærestes datter, har kendt dig i 6 måneder?  

Spørger blot, fordi det lyder som en utrolig hurtig proces med at blive sammenbragt. 

 

Men hvor er det godt, du er opmærksom på din bonusdatter. Hun råber til himlen på hjælp. Og den hjælp skal hun selvfølgelig have. I kan tage kontakt til familierådgiver eller evt spørge jeres sundhedsplejerske til råds om hvilken vej i skal gå. Måske et møde mellem både mor, far og dig kunne være relevant? 

Og så skal pigen og far have rigtig meget tid sammen. Kun dem. Hvor du og dine unger tager et andet sted hen. Måske du også kunne lave en hyggelig aktivitet kun med pigen? Tage på café fx. Og derfra have hende med + én af dine egne børn. Så I stille og roligt bygger minder og relation. 

 

Anmeld Citér

11. januar

StortOgSmåt

Profilbillede for StortOgSmåt

Hvis det er rigtig forstået, at den lille pige på bare et halvt år har skullet forholde sig til både fars kæreste, fars nye kone, dennes børn, en sammenflytning, forventninger om nu at indgå i en ny familie… jamen så lyder det helt naturligt at hun reagerer? Samtidig har hun allerede i sit liv oplevet skilsmisse og forældre i konflikt? Hun har jo ikke bedt om at skulle bo med jer, eller om at skulle dele sin far (og mor) med andre. Om altid at savne den forælder hun er væk fra. Hun er presset, formentlig i sorg … både hun og I skal have hiælp til at komme igennem de beslutninger de voksne omkring hende har truffet. Familievejledning, støtte fra skolen, eller hvad der nu er muligt

Anmeld Citér

12. januar

Minime2018

Profilbillede for Minime2018

Som alle andre skriver så er et halvt år ikke meget. Det er faktisk en ret stor forandring at pludselig dele hjem (og sin far) med yderligere 5 andre personer de uger hvor hun har samværd med sin far. Hvad havde du mon regnet med med sådan en hurtig proces for både børn og voksne?  

Anmeld Citér

12. januar

Anonym

Helt enig med de andre. 6 mdr om at blive gift og flytte sammen når der er børn involveret, det lyder godt nok heller ikke helt gennemtænkt, hvorfor så travlt? Jeg ville sætte tempoet væsentligt ned 

Anmeld Citér

12. januar

Anonym

Er det okay, at jeg spørger, hvorfor det er gået så hurtigt? Af ren nysgerrighed. Hvis det er rigtigt forstået, at I på 6 måneder er blevet gift, har flyttet sammen og involveret børn? 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.